Bøn for begyndere

Når nøden er stor nok, beder de fleste, siger biskop over Haderslev Stift Niels Henrik Arendt.

Det er ikke alle, det falder lige let at bede en bøn. Den første moderne bønnebog på dansk samler klassiske og nye bønner som inspiration og hjælp til at bede

Der er ikke noget, der hedder at bede forkert. Men netop fordi der ikke er bestemte regler for, hvordan en bøn skal lyde, kan det være svært at få sin bøn formuleret.

Blandt andet derfor har Forlagsgruppen Lohse sammen med Bibelselskabet netop udgivet en ny bønnebog, "Bønner til Liv", med 150 forskellige bønner. Bønnerne er et udvalg af både klassiske og helt nye bønner, formuleret i et letforståeligt sprog af en bred gruppe teologer, forfattere og digtere.

- Mange har vanskeligt ved at finde sproget til en bøn; bønnebogen er en værkstøjskasse til at få sproget, og den henvender sig dermed til mennesker, der ikke er fortrolige med kirkeliv og bønspraksis, men som alligevel er åndeligt søgende, siger Thomas B. Mikkelsen, leder i Forlagsgruppen Lohse.

Det er ikke bare blufærdighed eller ikke at vide, hvordan man skal formulere sig, der kan gøre det vanskeligt at bede en bøn. Dels er moderne mennesker præget af hele tiden at skulle præstere, og har derfor svært ved at overlade sig til en højere magt i bønnen. Dels mestrer vi monologen bedre end samtalen, mener biskop over Haderslev Stift Niels Henrik Arendt, der sidder med i redaktionsgruppen omkring udgivelsen af bogen.

- Når nøden er stor nok, beder de fleste. Det er i overskudssituationer, at det falder vanskeligst at bede en bøn, og problemet består af to ting. Dels rider præstationstanken os som en mare. Det hele bliver vores projekt, og vi har sværere ved at modtage end at give, siger han og fortsætter:

- Desuden er vi bedre til monologen end til samtalen. Du lærer i denne jeg-udviklingskultur, at du skal fortælle din egen historie. Det kan være svært for folk i dag at kapere, at i bønnens dialog handler det om dig og en anden. Vi har villet hjælpe dem, der finder det grænseoverskridende at bede, siger Niels Henrik Arendt om bogen, der er et sjældent samarbejde på tværs af to kirkeretninger, den grundtvigske og missionsbevægelsen.

- Der er en fælles erkendelse hele vejen rundt i dansk kirkeliv af, at en tro, der overhovedet ikke får ord og slet ikke får skikkelse i form af kirkegang og bøn, kommer til at lide af åndedrætsbesvær. Bøn er en af måderne, hvorpå troen trækker vejret - hvis den aldrig trækker vejret, bliver det en iltfattig tro, siger Niels Henrik Arendt om samarbejdet.

Forlaget Credo har netop udgivet bogen "Bøn frem for alt", der er skrevet af den norske frikirkepræst Oddvar Søvik, og som er blevet en klassiker i Norge. Også den kiler sig ned i vanskelighederne ved at bede, men er skrevet for de mere rutinerede.

- Den umiddelbare hensigt med udgivelsen har været en påmindelse til kristne om, hvor vigtigt det er at bede. At den så rammer ned i en tendens til en større søgen mod åndelighed er tilfældigt, men fint fordi flere får mulighed for at finde ud af, hvordan det lige er, man gør, siger forlagsredaktør Ditte Olsen og tilføjer:

- "Bøn frem for alt" er en inspirationskilde, hvis man oplever en tørkeperiode i sit bønsliv, og bønnen er blevet en rutine. Desuden er bogen et vidnesbyrd om bønner, der er blevet hørt, og det i sig selv er opmuntrende, hvis man ikke synes, at man får svar på sine bønner.

Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen bevæger sig hver dag rundt blandt mennesker, der i deres sygdom er helt ude at røre ved lidelsen og tvivlen. For hende gælder det i bønnen om at få genetableret den personlige relation til Gud.

- I det øjeblik man kommer i krise, rokkes der ved ens tro og gudsbillede, og man har brug for at få genoprettet relationen mellem sig selv og Gud. Vanskelighederne kan dels være, at man er bange for at belemre Gud, og at man tror, at han tænker: "Hvad kommer hun nu rendende for". Dels er det vigtigt, at relationen til Gud etableres i et sprog, som mennesker kan være i, og vi skal derfor være forsigtige med klichéerne og de kirkelige floskler, siger hun.

Ruth Østergaard Poulsen er enig med biskop Niels Henrik Arendt i, at det er vanskeligst at bede i en overskudssituation - og lettest i nøden.

- Med den krølle, at det er i krise­situationer, vi er mest åbne for at lede efter Gud, fordi det er derude, vi opdager, at vi ikke er herre over vores eget liv. Men heller ikke her er det altid lige let at bede. Igen fordi mange tænker "kan jeg tillade mig det", eller fordi man mangler sprog til at bede med.

Hendes eget bidrag til bogen "Bønner til liv" er skrevet ud fra et ønske om at gøre bønnen så sproglig let som mulig.

- Jeg har forsøgt at barbere klicheerne fra og tale så erfaringsnært som muligt. Hvis jeg har talt med en patient i et par timer, bliver vores bøn "kun" et resumé til Gud af det, vi har snakket om. Jeg skifter ikke sprogleje fra den almindelige samtale til den samtale, vi har med Gud, siger hun.

- Niels Henrik Arendt har selv sagt, at det er en udmærket bøn bare at råbe Hjælp! Men det er der mange, der ikke tror er godt nok, og at der skal mere fyld på. Så kan det være godt med et medmenneske eller en præst, der vil hjælpe en - eller en bog med bønner, siger hun.

Biskop Niels Henrik Arendt supplerer:

- Den upersonlige og ubehjælpsomme bøn er nøjagtig lige så god som den fine og poetiske, men det kan være en hjælp, at der er nogen, der har formuleret ordene, og at jeg får min egen situation beskrevet på en måde, så jeg let kan genkende den.