Elefanterne får nyt hus

Arkitekten Lord Foster skal tegne Zoologisk Have i Københavns nye elefanthus. Zoo i København fik fire nye beboere i weekenden. To kongelige elefanter fra Thailand blev budt velkommen til Zoo i fredags, og en tredje ankom som en gave fra folket i den thailandske provins Surin til det danske folk. Og endelig nedkom elefanten Ida med en elefantunge på 100 kilo søndag morgen. Det eksisterende elefanthus i Zoologisk Have i København er fra 1914 og er i dag utidssvarende.

Det er meningen, at alle Zoo's elefanter skal flytte ind i det nye elefanthus om få år. Indtil da bor de tre thailandske elefanter midlertidigt i det gamle girafhus.

Elefanthuset skal tegnes af arkitekten bag Millennium Bridge i London og renoveringen af Reichstag i Berlin, Normann Foster. Foster modtog i 1999 den fornemme Pritzker arkitekturpris - arkitekternes Nobelpris og anses for en af de mest produktive arkitekter i dag.