Debat

Baptist: Nadveren er et mindemåltid. Alle kristne er velkomne

Kristus er til stede i nadveren, for overalt, hvor mennesker forsamles i hans navn, er han til stede iblandt dem. Det har baptister nogle gange glemt, mener Johannes Aakjær Steenbuch, der er ph.d., cand.mag. og formand for Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark. Foto: Colourbox

Nadveren kan ikke skabe enhed for alle verdens kirke, for de er allerede ét i Kristus. Derfor er alle kristne velkomne til at deltage i nadver hos baptisterne, mener Johannes Aakjær Steenbuch, der er formand for Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark

For mig at se er nadveren en væsentlig del af gudstjenesten. Nadveren er som dåben Guds ord i synlig form, et tegn på evangeliet.

Forkyndelsens kvalitet og indhold kan variere fra gang til gang, alt efter hvilken præst man hører prædike. I nadveren har vi derimod et fælles grundlag, trods teologiske uenigheder. Selv hvis prædikenen har været nok så elendig, har vi dog nadveren at holde os til.

Endnu mere end dåben er nadveren det sted, hvor vi klarest markerer vores fællesskab. Dåben er en individuel bekendelse af troen, mens nadveren er et fælles tegn på den enhed, der på forhånd findes i den globale kirke.

Baptisters syn på nadveren

Baptister har som oftest anset nadveren for at være et mindemåltid, der, som Paulus udtrykker det, skal vidne om Jesu død (Første Korintherbrev kapitel 11 vers 24).

Historisk har baptister understreget vigtigheden af Jesu fuldendte offergerning. Det var ikke gerninger eller ritualer, der gjorde mennesker retfærdige overfor Gud, men alene Jesu død på korset.

Danske baptister har dog med den lutherske arv til tider haft et mere sakramentalt syn på nadveren som det sted, hvor den troende tilegnede sig Kristi ord i hans legeme og blod. De fleste baptister har imidlertid fastholdt, at Kristus ikke er tilstede i nadveren i nogen mystisk eller magisk forstand.

Åben eller lukket nadver?

Mens nogle baptister har praktiseret lukket nadver, som kun var for medlemmer af menigheden, har andre praktiseret en nadver, som var åben for alle, der var døbt med bekendelsesdåb. Ved en bekendelsesdåb bekender den, der skal døbes, selv sin kristne tro.

Endelig har mange baptister, eksempelvis engelske John Bunyan, praktiseret en åben nadver, hvor alle kristne var velkomne, uanset om de var baptister eller ej. I dag har vist nok alle danske baptistmenigheder åbent nadverbord.

I den åbne nadver ligger tanken om, at vi er ét i Jesus Kristus, uanset hvad der måtte være af teologiske og kirkelige uoverensstemmelser.

Enhed i nadveren

At udelukke andre fra nadverfællesskabet kan ses som udtryk for en manglende vilje til at vedstå sig enheden i Kristus. Det kan være rigtigt, når nogle romersk-katolske siger, at kirkens enhed er forudsætningen for at holde fælles nadver. Men kirkens enhed afhænger ikke af noget vi gør eller tror, men alene af hvad Jesus har gjort for os.

Forudsætningen for fælles nadver findes altså allerede. Kirkens enhed er ikke noget vi skal skabe, men en realitet om vi vil det eller ej. Den globale kirke er allerede ét i Kristus. Nadveren kan derfor ikke skabe enhed, for enheden er der. Men nadveren kan være et konkret udtryk for den enhed, der på forhånd findes.

Nadveren er noget lokalt

Nadveren udtrykker en global enhed, men den er altid et konkret fællesskab. Derfor har nogle baptister insisteret på, at nadveren kun var for medlemmer af den menighed, hvor nadveren fandt sted.

Men menigheden opstår på en måde hver gang, vi holder nadver. Nadveren udspringer af en global enhed, der findes allerede, men den skaber også en lokal enhed, der ikke findes i forvejen.

Som en synlig form af evangeliet skaber nadveren tro og fællesskab blandt deltagerne. Derfor giver det mening at have åben nadver, selvom nadveren altid er noget konkret og lokalt.

Kristus er til stede i nadveren

Kristus er til stede i nadveren, for overalt, hvor mennesker forsamles i hans navn, er han til stede iblandt dem. Det har baptister nogle gange glemt, når man mod de sakramentale kirkesamfund har understreget, at nadveren udelukkende er et mindemåltid.

En bevidsthed om, at Kristus er til stede, når vi mindes ham i nadveren, bør gøre det muligt for baptister i nogen grad at tilnærme sig kirker med et mere sakramentalt syn på nadveren.

Johannes Aakjær Steenbuch er ph.d., cand.mag. i filosofi og patristik. Han er desuden formand for Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark.

Nadveren udtrykker en global enhed, men den er altid et konkret fællesskab, mener baptist Johannes Aakjær Steenbuch. Foto: Aleksandras Siekstele