Bibelen 2020: Den nye oversættelse skal bygge bro til nutiden

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær for Bibelselskabet. De står bag Bibelen 2020, der udkommer fredag den 20. marts. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvordan påvirker oversættelse af religiøse tekster forkyndelsen? Kristendom.dk har bedt tre eksperter om at forholde sig til den indflydelse, ordvalget i Bibelen 2020 har på den kristne forkyndelse i folkekirken. Den første er generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen

Fredag den 20. marts udkommer ”Bibelen 2020”. Bibelselskabet, der står bag den nye bibel, skriver i en pressemeddelelse, at det er en meningsbaseret oversættelse med fokus på flow og forståelse. Den nye oversættelse er oversat til nudansk fra grundsprogene hebraisk og græsk.

Bibelen 2020 bliver ikke en autoriseret udgave, som skal bruges til højmessen, medmindre man som sognepræst ansøger sin biskop om lov dertil.

Birgitte Stoklund Larsen, hvilken betydning har valget af ord, termer og sprog i Bibelen generelt for forkyndelsen?
Ord skaber, hvad de nævner, så det er aldrig ligegyldigt, hvilke ord, begreber og billeder, man vælger. Det ved præster, der hver søndag har til opgave at udlægge den gamle tekst i en aktuel sammenhæng.

Præsten skal – uanset hvilken oversættelse der bruges - i sin prædiken bygge bro og tolke Bibelens gamle tekster ind i nutiden: Hvad er meningen med de bibelske tekster i vores liv og vores tro?

Så det er helt oplagt, at mange præster vil have glæde af at bruge både den autoriserede version fra 1992 og Bibelen 2020, når de arbejder med at skrive en prædiken.

Hvilken betydning får den nye oversættelse konkret for forkyndelsen i den danske folkekirke – om nogen?
Hele formålet med udgivelsen af Bibelen 2020 er at lave et sprogligt lettere tilgængeligt alternativ til den autoriserede oversættelse fra 1992, hvor for eksempel et udtryks ordlyd oversættes direkte, mens det er meningen med udtrykket, der er i centrum i Bibelen 2020.

I 1992 hedder det for eksempel at ”de spænder bæltet op om lænden”. Det er et præcist udtryk, men meningen står nok ikke lysende klart for den moderne læser. I Bibelen 2020 hedder det, at de ”gør sig klar”. Begge oversættelser er anlagt på nutiden. Men det danske sprog ændrer sig hele tiden, og det gør også folks forudsætninger for at forstå teksten. Derfor er der brug for nye oversættelser.

Et eksempel på ord, der har ændret betydning siden 1992-oversættelsen, finder man i Markusevangeliet. Når for eksempel konfirmander læser, at folk gik forbi og spottede Jesus på korset, så forstår de det umiddelbart. Men de læser det sikkert som, at folk fik øje på Jesus - ikke at de hånede ham.

Det er klart, at man som præst kan begynde sin prædiken et andet sted, end hvis man skal bruge krudt på også at forklare begreber og billeder i teksten, som måske ikke er umiddelbart nemme at afkode.

Men vi håber også, at studiekredse og læsegrupper kan få glæde af Bibelen 2020. Vi har i Bibelselskabet sammen med en gruppe erfarne præster lavet inspirationsmateriale til læsegrupper, så det er lige til at gå til, hvis man i et sogn eller på en skole vil lave en læsegruppe om Bibelen 2020. Der er en stigende interesse for at læse i fællesskab og tale om det, man læser. Og hvorfor så ikke give Bibelen en chance?

Bibelen har altid været en bog, der læses højt og i fællesskab. Den var et socialt medie, før der var nogen, der tænkte på det. I et luthersk perspektiv har det også altid været mødet mellem teksten og læseren, der er det vigtigste: Hvad betyder teksten for mig?

Hvis man ser på de to hosstående citater fra Bibelen: Hvilke værdier og signaler ligger så i den gamle version – og hvilke er i den nye?
Begge oversættelser kan noget, og de har hver deres egenart. Men når man arbejder med oversættelse, bliver man meget opmærksom på, hvilke betydninger og bibetydninger, der ligger i ord. Og de ændrer sig over tid.

Tag et ord som at herske i eksemplet fra Første Mosebog. I vores tid lyder det negativt – men hvad ligger der i ordet på hebraisk? Oversætterne med forstand på hebraisk peger på, at det hører hjemme i en kongeideologi. Den gode hersker herskede ved, at han tog ansvar for og sørgede for trivsel i landet og blandt folket. Det er den betydning, der bliver tydelig i den nye oversættelse. Oversættelse er en anledning til at se nærmere på, hvad der ligger i grundteksten.

En ny oversættelse er også for læseren en måde at arbejde sig dybere ind i teksten ved at sammenligne forskellige oversættervalg. Oversættelse er altid et valg og en tolkning – uanset hvordan man oversætter.

Ord skifter betydning – og nogle ord forsvinder ud af vores almindelige sprog.

Det ser man i eksemplet fra Det Nye Testamente. Salig – hvad betyder det? I dag bruger vi det om afdøde – eller når man for eksempel ligger i et spabad. Hvilket andet ord kan man så bruge? Oversætterne har valgt at bruge ordet heldig – ikke forstået som når man vinder i lotto, men som når man gribes af en dyb taknemmelighed og glæde over tilværelsen: Hvor er jeg heldig!

Men det er naturligvis også et valg, der kan diskuteres.