12 bibelhistorier til genfortælling

Historierne om Noa, om Josefs brødre og Jesu dåb er nogle af de bibelhistorier, der egner sig rigtigt godt til genfortælling for børn og voksne

Bibelens hovedpersoner og deres oplevelser har inspireret forfattere, malere og musikere siden dens tilblivelse. Og i dag kan vi spejle vores liv og hverdag i dens beretninger om snyd og misundelse, glæde og kærlighed, selv om der er tale om en ca. 2000 år gammel bog.

Mange bibelhistorier egner sig godt til fortælling og højtlæsning - helt i tråd med Bibelens tilblivelseshistorie. For Bibelens historier er blevet fortalt fra mund til mund, før de blev skrevet ned.

De fleste af os forbinder det at fortælle eller høre historier med noget hyggeligt. Men det er ikke forbeholdt børn tænk på, hvordan Karen Blixen tog sine voksne tilhørere med på fantastiske rejser i sine fortællinger.

Her er 12 vidunderlige og velkendte bibelfortællinger, som det er nemt at komme i gang med.

God fornøjelse!

1. Noas ark
Fortællingen om en mand, der bygger et stort skib med plads til to af alle dyr, så de kan blive reddet fra en stor oversvømmelse. Anledningen er lidt trist; Gud føler sig nødsaget til at straffe menneskenes dumheder med en stor oversvømmelse. Men heldigvis finder den retskafne mand Noa nåde for Guds øjne, så der er nogle mennesker og dyr, som overlever og kan starte forfra efter den store oversvømmelse. Den nye start indebærer en pagt mellem Gud og menneskeheden i Noas skikkelse; pagten bliver markeret ved at Gud sætter regnbuen på himlen. Historiens store hit er alle dyrene, som man som fortæller er fri til at vælge ud og give stemme. Glem ikke duen, som Noa sender ud for at kigge efter hvornår jorden er tør igen.

Her finder du fortællingen i Bibelen: 1. Mosebog 6,1 9,17.

2. Jakob
Jakob er egentlig en slyngel, som ender med at blive en stor mand og få alverdens goder og blive stamfader til israelitterne. Historien begynder med at han snyder sin bror Esau, så vandet driver. Han udgiver sig for at være Esau og får tiltusket sig sin fars velsignelse. Herefter må han flygte til sin morbror Laban, der som navnet antyder snyder Jakob. Ikke desto mindre får den snedige Jakob succes og kan til sidst tage derfra med koner, børn og masser af kvæg. At Jakobs succes ikke skyldes ham selv, men Gud, bliver tydeligt undervejs, hvor Jakob flere gange ser Guds engle og endda i kamp med en af dem vinder Guds velsignelse og sit nye navn: Israel.

Her finder du fortællingen i Bibelen: 1. Mosebog 25,19 35,29 (med afbrydelser).

3. Josef og hans brødre
Josef er den af de 12 sønner, som Jakob holder mest af fordi han er den eneste søn, som Jakob har med Rakel, den kone som Jakob elsker højest. Som det så tit går, når en søn foretrækkes frem for de andre, bliver Josefs brødre misundelige og så sælger de Josef som slave til nogle fremmede, der tager ham med til Egypten. Da Gud er med Josef, har han lykken med sig, og han ender som rådgiver og drømmetyder for farao, den egyptiske konge. Da der udbryder hungersnød hjemme hos Josefs familie i Kanaans land, sender Jakob Josefs brødre af sted til Egypten for at skaffe korn; og ad forskellige omveje bliver Josef genforenet med sin familie, som han tager sig af.

Her finder du fortællingen i Bibelen: 1. Mosebog 37,1 50,26.

4. Jesu fødsel (Juleevangeliet)
Juleevangeliet får mere liv, hvis historien genfortælles, i stedet for at læses op. Og da de fleste af os har hørt det hver jul og måske også set det i krybbespil, er fortællingen nem at huske. Alt efter temperament kan man begynde med Maria og Josef på vej til Betlehem for at deltage i den store folketælling, eller man kan starte 9 måneder før, hvor englen Gabriel fortæller den unge Maria at hun skal føde Guds søn. Begge dele og resten af fortællingen om barnet i krybben og englene hos hyrderne på marken står hos evangelisten Lukas. Men hvis du vil have fortællingen om de vise mænd og den grusomme konge Herodes med, så må du til Matthæusevangeliet for at finde den.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Lukasevangeliet 2, 1-21 og Matthæusevangeliet 1, 18-2,23.

5. Den 12-årige Jesus i templet
Fortællingen om den 12-årige Jesus der bliver væk fra sin mor og far på en tur til Jerusalem, er nem at leve sig ind i både for store og små. Men i fortællingen er det ikke barnet der er blevet væk, der er ked af det; det er snarere hans forældre Maria og Josef, der er bange for hvad der er sket med ham. For Jesus er begyndt at forstå at han ikke kun har Josef til far, men også Gud og derfor finder Maria og Josef ham da også i templet hos Gud, hvor drengen overrasker alle med sin store indsigt i de hellige skrifter.

Fortællingen kan kombineres med den historie om det mistede får, som Jesus fortæller, da han er blevet voksen. Her forstår vi hvorfor Jesus ikke var bange som dreng; fordi Gud er som hyrden, der passer på hvert eneste af sine får og bliver ved med at lede efter dem, hvis de bliver væk, indtil alle fårene er hjemme i flokken under hans beskyttelse.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Lukasevangeliet 2, 41-52 (den 12-årige Jesus i templet) og 15, 4-7 (det mistede får).

6. Da Jesus blev døbt
Johannes Døberen er en mand der døber folk i Jordanfloden, for at Gud kan rense dem for deres synder. Nogle siger at Johannes var Jesus fætter det kan man måske for nemheds skyld bruge i fortællingen, så han har en naturlig plads i persongalleriet omkring Jesus. Da Jesus kommer for at blive døbt af Johannes, vil han først ikke gøre det, fordi han har en anelse om at Jesus er Guds søn (måske var Johannes med sin fætter i templet, da de var 12 år gamle?). Men Jesus insisterer, og da han bliver døbt, åbner himlen sig og Guds ånd daler ned over ham som en due, og dem der står omkring ham, hører en stemme fra himmelen der siger: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"

Her finder du fortællingen i Bibelen: Matthæusevangeliet 3, 13-17.

7. Vandringen på søen
Jesus har lige bespist 5000 mænd foruden kvinder og børn med bare fem brød og to fisk, da han sender disciplene af sted i en båd, for at de skal sejle i forvejen over Genesareth sø. De skal bare tage af sted, så vil han følge efter, når han har sagt farvel til de mange mennesker. Båden har vinden og bølgerne imod sig, men disciplene kommer fremad. Så ser de pludselig at Jesus kommer gående ud til dem på vandet! De bliver bange og tror at det er et spøgelse. Peter er den mest modige og går ud på vandet til Jesus, men da han ser den stærke storm, kommer han i tvivl og begynder at synke og bliver reddet af Jesus. For ham var det selvfølgelig ikke noget spøgelse.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Matthæusevangeliet 14, 22-33.

8. Jesus gør Lazarus levende igen
Jesus har tre venner: Maria, Martha og Lazarus, som han besøgte ind imellem. En dag kommer der nogen og fortæller Jesus at Lazarus er meget syg og har brug for hans hjælp. Men Jesus har meget at gøre, så der går noget tid inden han kan komme. Og da han når frem, får han at vide at Lazarus allerede har ligget fire dage i graven! Så er gode råd dyre, skulle man tro han har svigtet sine venner, og Maria og Martha bebrejder ham at han ikke var der. Men det lykkes Jesus at gøre Lazarus levende igen. "Lazarus, kom herud!", råber han, og så kommer Lazarus ud af graven.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Lukasevangeliet 10, 38-42 og Johannesevangeliet 11, 1-44.

9. Den barmhjertige samaritaner
Den vel nok mest kendte lignelse er ikke kendt for ingenting. Den er en lettilgængelig illustration af næstekærlighed. En jødisk mand er på vej fra Jerusalem til Jeriko, da han bliver slået ned af nogle røvere, som tager hans ting og efterlader ham blødende på vejen. Heldigvis kommer en præst forbi men hov, han hjælper ikke! Så kommer en levit (vore dages kirketjener), men han går også bare forbi. Først da der kommer en samaritaner en fremmed, som jøderne normalt ikke ville have noget at gøre med får den sårede mand hjælp.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Lukasevangeliet 10, 25-37.

10. Den fortabte søn
En anden af de gode lignelser, som Jesus fortæller, er historien om manden, der har to sønner. Den ene søn beder om at få sin del af arven på forskud og rejser ud i verden og lever i sus og dus. Imens går den anden søn derhjemme og passer gården sammen med sin far. Så bliver der hungersnød i det land, hvor sønnen er rejst til, og det går ikke godt for ham, og han kommer hjem til sin far med halen mellem benene og spørger forsigtigt om han må blive en af faderens daglejere. Nej da, må han ej, for faren bliver så glad, så glad, for at se sin søn igen, og slagter fedekalven, så de kan fejre det. Den anden søn bliver misundelig men faren siger til ham: "Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet."

Her finder du fortællingen i Bibelen: Lukasevangeliet 15, 11-32.

11. Påskefortællingen (Jesu lidelse, død og opstandelse)
Passions- eller lidelseshistorien kalder vi fortællingen om den sidste uge i Jesu liv. Umiddelbart er det et drabeligt tema, men drabelige temaer giver tit gode fortællinger og vi ved jo at historien slutter godt. Fortællingen falder nemt i tre dele fire, hvis man begynder allerede palmesøndag hvor Jesus rider ind i Jerusalem og bliver hyldet af den befolkning, der senere samme uge kræver ham korsfæstet.

1. Skærtorsdag har Jesus sin sidste aften sammen med disciplene. De spiser sammen (undtagen i Johannesevangeliet, hvor Jesus vasker disciplenes fødder i stedet for at bryde brødet og skænke vin), og det bliver tydeligt hvem af dem, der skal forråde ham. Alt skylden skal nu ikke hænge på Judas, også Peter forråder Jesus ved at fornægte ham tre gange inden hanen galer anden gang.

2. Langfredag bliver Jesus dømt og hængt op på korset, og siger forskellige berømte sidste ord (her kan fortælleren selv vælge hvilken evangelist han/hun vil følge) inden han udånder og templets forhæng flænges i to. Stor tomhed fylder de næste dage,

3. indtil kvinderne påskemorgen kommer ud til graven og finder den tom, bortset fra en engel, der fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde og at de skal se ham igen. Hvis man har lyst kan man slutte påskefortællingen med beretningen om de to disciple der møder Jesus på vej til Emmaus.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Matthæusevangeliet 26,17-slut, Markusevangeliet 14,12-slut, Lukasevangeliet 22,7-slut og Johannesevangeliet 13,1-slut.

12. Pinseberetningen (da Guds ånd kommer ned fra himlen)
Efter Jesus er taget op til Gud i himmelen, sker der noget mærkeligt da disciplene er samlet. Der kommer en lyd fra himlen, som af et kraftigt vindstød, og lyden fylder hele huset hvor de sidder. Og så kommer der tunger af ild og sætter sig på hver enkelt af dem. Det er ikke ubehageligt, de bliver ikke forbrændt, men det er ligesom at de bliver tændt af en hellig ild. Det er helligånden, der fylder dem, og så kan de pludselig tale alle mulige forskellige sprog. Da folk hører det, stimler de sammen og undrer sig for disciplene er jo ellers alle sammen fra det samme land og taler det samme sprog. Men den er god nok; nu kan de pludselig tale mange forskellige sprog, og så går de ud i hele verden og fortæller om Gud til alle folk.

Fortællingen kan kombineres med historien om babelstårnet; det tårn som menneskene prøver at bygge for at nå helt op til Gud, men som Gud ødelægger, fordi det ikke er godt for mennesker at være lige med Gud. Og samtidig sørger Gud for at alle menneskene ikke længere kan forstå hinanden, men taler forskellige sprog. Ser man de to fortællinger sammen, siger pinseberetningen det stik modsatte af babelstårnsfortællingen og viser et billede af Gud som en der forener mennesker, frem for at skille dem ad.

Her finder du fortællingen i Bibelen: Apostlenes Gerninger 2, 1-13 (pinsen) og 1 Mosebog 11, 1-9 (babelstårnet).