Bibelen 2020: Det handler om balance

Hvordan påvirker oversættelse af religiøse tekster forkyndelsen? Kristendom.dk har bedt tre eksperter om at forholde sig til den indflydelse, ordvalget i Bibelen 2020 har på den kristne forkyndelse i folkekirken. Den tredje er lektor Ny Testamente Kasper Bro Larsen

Fredag den 20. marts udkommer Bibelen 2020. Bibelselskabet, der står bag den nye bibel, skriver i en pressemeddelelse, at det er en meningsbaseret oversættelse med fokus på flow og forståelse. Den nye oversættelse er oversat til nudansk fra grundsprogene hebraisk og græsk.

Bibelen 2020 bliver ikke en autoriseret udgave, som skal bruges til højmessen, medmindre man som sognepræst ansøger sin biskop om lov dertil.

Kasper Bro Larsen, hvilken betydning har valget af ord, termer og sprog i Bibelen generelt for forkyndelsen?
Når der skal forkyndes, handler det om at finde balancen mellem nærhed og afstand. Svært forståelige ord giver en følelse af afstand, ophøjethed og tidløshed, mens hverdagssprog skaber nærhed og genkendelse.

Præsten skal have for øje at ramme balancen, så sproget hverken bliver for lavt eller for højt. For er sproget for lavt, mærker man ikke som kirkegænger, at kirkerummet repræsenter en helt anden, guddommelig verden. Er sproget i kirken omvendt for højt, kan det blive sværere at tage budskabet med tilbage til hverdagen.

Læg dertil at balancen også afhænger af forkyndelsens kontekst. Menigheder er aldrig ens – og det er mennesker heller ikke i deres måde at opfatte og forstå ord og begreber på. For nogle er det vigtigere, at et ord føles godt i munden, end om det er umiddelbart forståeligt.

Jeg husker for eksempel en mand, som holdt meget af fjerde vers fra Grundtvigs adventssalme ”Blomstre som en rosengård”, hvor man synger om den sorte stær som i øjensygdommen sort stær, og at de blinde skal blive helbredt. Men for ham havde det, indtil jeg altså ødelagde det for ham, handlet om en sort stærefugl, og derfor været et smukt billede. Det var det så ikke længere.

Hvilken betydning får den nye oversættelse konkret for forkyndelsen i den danske folkekirke – om nogen?
Måske kan den give os bedre blik for, at enhver oversættelse også er en fortolkning eller ligefrem et forræderi. På italiensk er ordet for en oversætter og en forræder stort set det samme. Som man siger: traduttore, traditore. En oversættelse er aldrig 100 procent loyal.

I Bibelen 2020 opererer man for eksempel ikke med begrebet ”synd”. Synd handler om, at noget går galt i forholdet mellem Gud, menneske og medmenneske. Synd udspiller sig indenfor en religiøs, todimensionel virkelighedsforståelse, hvor individet på samme tid står i et forhold til medmennesket og til Gud; men for mange i dag er verden endimensionel, så relationen til medmennesket ikke involverer Gud. Bibelen 2020 opgiver selve ordet synd, men forsøger på anden vis at bevare syndsbegrebets todimensionelle karakter, selvom der ikke findes noget enkelt nudansk ord, der kan rumme det hele.

Helt konkret tror jeg, at især Paulus´ breve vil blive læst i kirkerne i den nye oversættelse. I den autoriserede oversættelse er de nemlig så fulde af lange sætninger og fremmed sprogbrug, at de faktisk ikke egner sig til højtlæsning. Selv en garvet kirkegænger kan have svært ved at fastholde tråden.

Evangelierne derimod har i virkeligheden ikke haft det store behov for fornyelse, om end de selvfølgelig også er blevet genoversat.

Hvis man ser på de to hosstående citater fra Bibelen: Hvilke værdier og signaler ligger så i den gamle version – og hvilke er i den nye?
Generelt om ”Bibelen 2020” tror jeg, at vi vil se flere sprogmennesker komme med kritik. De vil hævde, at Bibelen bliver forfladiget, når for eksempel ordet frugtbar er skiftet ud med at få børn, salig med heldig – og barmhjertighed er byttet ud med at hjælpe andre. Men man skal jo huske på dogmereglerne for Bibelen 2020. Den er et nudansk eksperiment, ikke en officiel kirkebibel.

Jeg synes, det er spændende, når man i den første skabelsesberetning vælger at beskrive menneskets forhold til skaberværket som ”at tage ansvar for” snarere end ”at herske over”.

Det kan måske lyde som om, Greta Thunberg har været klimakonsulent på oversættelsen, for normalt siger man, at det hebraiske ord faktisk betyder ”herske”. Men en oldtidshersker havde jo netop et særligt ansvar for sine undersåtter, som han skulle forsvare og beskytte. På den måde får Bibelen 2020 nogle vigtige medbetydninger med, som den autoriserede oversættelse ikke har.