Otte kendte fortællinger om engle i Bibelen

Bibelens engle kan være skytsengle, budbringere, tjenere, vogtere eller krigere. I otte kendte engleberetninger kommer de guddommelige væseners forskelligartede funktioner til udtryk

1. Keruberne vogter vejen til Edens Have

”Keruber” er en gammeltestamentlig betegnelse for guddommelige væsener med vinger. I Første Mosebog vogter de med lynende flammesværd indgangen til Paradiset (1 Mos. 3, 24).

Bevogtningen sker efter at Gud har forvist Adam og Eva fra Edens Have. Menneskeparret har stik imod Herrens ordre om at holde sig fra kundskabens træ alligevel ladet sig friste til at spise af træets frugt. Det må de nu bøde for resten af deres liv (1 Mos. 3).

Derfor fortælles det, at Gud har indsat de mytologiske skabninger som vagtværn for at forhindre, at Adam og Eva – og de mennesker, der kommer efter dem - ikke lader sig yderligere friste til også at spise frugterne på det andet træ i Paradisets Have – nemlig livets træ, der giver evigt liv (1 Mos. 3, 22-24).

2. Englen Gabriel meddeler Maria, at hun skal føde en frelser

I Lukasevangeliet fortælles det, at Gud sender englen Gabriel til byen Nazareth (Luk. 1, 26-27). Ærkeenglen overbringer en meddelelse til jomfru Maria om, at hun er udvalgt til at føde Guds søn (Luk. 1, 31-33).

Den unge kvinde bliver først skræmt af det overnaturlige væsens pludselige tilsynekomst. Gabriel beroliger hende med ordene om, at hun har opnået Guds nåde og derfor ikke behøver at være bange. (Luk. 1, 29-31)

Gabriel forsikrer desuden Maria om Guds storhed, da hun udtrykker tvivl om, hvordan det kan lade sig gøre at føde verdens frelser, når nu hun aldrig har været sammen med en mand. Som bevis på Herrens storhed fortæller Gabriel Maria, at hendes slægtning Elizabeth, trods sin høje alder og tilsyneladende ufrugtbarhed, også har undfanget en søn (Luk. 1, 34-38). Det er ham, der senere bliver kaldt Johannes Døberen.

3. Herrens engel forsikrer Josef om Marias kyskhed

I Matthæusevangeliet møder Josef fra Nazareth en engel i sin drøm (Matt. 1,20).

Forinden har Josef fundet ud af, at Maria, hans forlovede, er gravid. Det unge par har dog endnu ikke tilbragt en nat i hinandens selskab. Josef beslutter derfor at gøre en ende på forholdet, men så indfinder et guddommeligt drømmesyn sig, før han når at gøre alvor af sine planer (Matt. 1, 18-20).

I drømmen meddeler en navnløs engel, at Marias barn, som forudset i profetierne, er en frelser undfanget af selveste Helligånden. Englen forsikrer ham om, at han derfor ikke skal frygte at fortsætte forholdet. Drømmesynet får da også tømreren til at vågne med visheden om, at han som først antaget roligt kan gifte sig med Maria (Matt. 1, 20-24).

4. Engle tager sig af Jesus i ørkenen

I Matthæusevangeliet kan man læse, at et uvist antal engle tager sig af Jesus (Matt. 4,11). Det sker efter, at han, guidet af Helligånden, har tilbragt 40 døgn uden mad og drikke i ørkenen, hvor også Djævelen dukker op og forsøger at friste ham (Matt. 4, 1-11).

Ifølge evangelieteksten tager Djævelen Jesus med til ”den hellige by”, hvor han stiller ham på ”templets tinde”. Djævelen presser her Jesus til at springe ned med henvisning til, at han, hvis han virkelig er Guds søn, vil blive båret af engle - og derfor ikke vil komme til skade (Matt. 4, 5-6).

Jesus lader sig dog ikke manipulere så let af mørkets fyrste, der til sidst giver op og trækker sig. Herefter kommer flokken af engle den udmagrede og udmattede frelser til undsætning (Matt. 4, 10-11).

5. Johannes skriver til de syv menigheders engle

I Johannes’ Åbenbaring gengives en række breve adresseret til syv engle, der våger over syv kristne menigheder (Åb. 2-3).

Forfatteren, som kalder sig Johannes, beretter om, hvordan Jesus har åbenbaret sig for ham i et syn. I visionen står frelseren blandt syv lysestager og med syv stjerner i sin højre hånd. Han forklarer Johannes, at lysestagerne symboliserer menighederne, som han opfordres til at kontakte for at fortælle dem, hvordan de skal agere, når ”de sidste tider” nærmer sig. Stjernerne repræsenterer syv skytsengle, der våger over de respektive menigheder (Åb 1, 19-20).

6. Ærkeenglen Mikael i kamp mod en drage

Ærkeenglen Mikael betragtes som leder af Guds hær af engle.

I Johannes’ Åbenbaring går Mikael, sammen med andre engle, i krig mod en syvhovedet drage (Åb. 12). Det mytiske krigsscenarie kommer til Johannes som en åbenbaring om de sidste tider. I synet er en kvinde ved at føde Kristus. Den ildrøde drage, der repræsenterer Satan, forsøger at æde den nyfødte frelser (Åb. 12, 4). Så sætter en hær af engle med Mikael i spidsen ind – og det lykkedes dem at ”styrte dragen til jorden” (Åb. 12, 9).

7. Jakobs drøm om engle på en stige

I Første Mosebog drømmer patriarken Jakob om engle, der vandrer op og ned af en stige, der går fra jorden og helt op i himmelen (1 Mos. 28, 11-13).

Drømmen indtræffer under Jakobs flugt fra sin hjemstavn. Jakob har forrådt sin

tvillingebror Esau, der nu truer med at slå ham ihjel (1 Mos. 27). Den forviste bror har slået lejr for natten, da han får synet. Først ser han englene på stigen, og derefter hører han Gud tale direkte til ham. Herren beretter blandt andet, at der vil blive taget hånd om Jakobs efterkommere, der skal eje det land, Jakob her og nu sover på. Da patriarken vågner, navngiver han stedet Betel, der på hebraisk betyder ”Guds hus” (1 Mos. 28, 13-19).

8. Satan tester Jobs gudfrygtighed

Satan, der nok er Bibelens mest kontroversielle engel, omtales i Jobs Bog, hvor han beskrives som en af ”gudssønnerne” – en slags guddommelige tjenere (Job. 1, 6-7).

I Jobs Bog sår Satan overfor Gud tvivl om den ellers så gudshengivne Jobs tro. I følge Satan vil den velhavende Job begynde at vakle i sin tro, hvis han får taget sin rigdom fra sig. Gud indvilliger i at lade Satan teste Jobs gudfrygtighed - så længe han blot undlader at tage livet af den gudshengivne mand. Trods lidelser i form af sygdom og tabet af formue og børn fastholder Job sin fromhed (Job. 1-2).