Oversættelser af Bibelen

Luther oversætter Bibelen

De første oversættelser af Bibelen stammer fra oldtiden. Siden da er Bibelen blevet oversat mange gange og til mange forskellige sprog

Bibelens to dele, Det Gamle og Det Nye Testamente, blev oprindeligt skrevet på henholdsvis hebraisk, aramæisk og græsk. Men Bibelen blev hurtigt udbredt til mennesker, der ikke forstod disse sprog. Den ældste oversættelse af Det Gamle Testamente stammer således fra det 2. århundrede før Kristi fødsel. Den blev til i Alexandria i Egypten blandt de derboende jøder.

Den græske udgave af Det Gamle Testamente blev efter sigende oversat af 70 lærde i løbet af 70 dage og fik deraf sit navn, Septuaginta, som er det latinske ord for 70. Udover de 39 bøger der findes i det Gamle Testamente, som vi kender det i dag, kom Septuaginta til at indeholde yderligere 11 skrifter, der siden har fået betegnelsen de Apokryfe bøger.

Septuaginta er den dag i dag den ortodokse kirkes autoriserede udgave af det Gamle Testamente, og oversættelser til folkesprogene er baseret på den, fortæller Poul Sebbelov, præst i den dansksprogede ortodokse menighed "Gudsmoders Beskyttelse". Teksterne fra De Apokryfe bøger indgår således også i den Ortodokse Kirkes liturgi.

Poul Sebbelov kan i øvrigt fortælle, at også De Nytestamentlige Apokryfer spiller en rolle for den ortodokse kirke. Særligt Jakobs Forevangelium der beretter om Jomfru Marias fødsel, bruges i forbindelse med festen for Marias fødsel, som er en af den Ortodokse Kirkes højtider. At man bruger de nytestamentlige apokryfer på den måde betyder dog ikke, at de regnes som kanoniske tekster, understreger Poul Sebbelov

I løbet af de første århundreder efter Kristus blev latin den vestlige kirkes sprog. I 4. århundrede efter Kristi fødsel gav Pave Damasus derfor sin teologiske rådgiver og sekretær Hieronymus til opgave at udarbejde en latinsk oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. Det tog Hieronymus mere end 20 år at oversætte hele Bibelen. Oversættelsen kom til at hedde Vulgata som betyder "den almindelige (Bibel)".

I sin oversættelse medtog Hieronymus 7 af de såkaldte Apokryfe Bøger samt græske tilføjelser, selvom han egentlig helst havde udeladt dem. Han var klar over, at de ikke var en del af den jødiske udgave af Det Gamle Testamente, men hans samtidige holdt på, at alle skrifter i Septuaginta havde samme autoritet.

"For den katolske kirke er Vulgata fortsat den autoriserede Bibel, dog ikke i Hieronymus' gamle udgave fra det 4.århundrede", fortæller Lars Messerschmidt, som er generalvikar i Den Katolske Kirke i Danmark.

I 1970'erne, efter andet Vatikanerkoncil, blev der udarbejdet en ny latinsk bibeloversættelse. Den nye udgave, Nova Vulgata, er en revideret oversættelse af den oprindelige Vulgata udarbejdet på grundlag af den hebraiske, aramæiske og græske tekst for Det Gamle Testamentes vedkommende og på grudlag af det græske Ny Testamente.

De Apokryfe Bøger, eller de Deuterokanoniske Bøger, som de kaldes i den katolske kirke, er naturligvis med i den nye bibeloversættelse, idet de fortsat regnes for kanoniske i den katolske kirke, hvor de i øvrigt også indgår i liturgien, oplyser Lars Messerschmidt.

Vulgata blev brugt helt frem til reformationen, hvor Luther i 1534 oversatte hele bibelen til tysk. Da Luther og de andre reformatorer ikke ville give De Apokryfe bøger samme autoritet som resten af bibelen, findes de ikke i Luthers bibeloversættelse. Luthers oversættelse er blevet revideret utallige gange gennem tiden. Den sidste revision er fra 1984.

Selvom Luther og reformatorerne forkastede De Apokryfe Bøger, er det i dag mere og mere almindeligt at finde dem i de nyere protestantiske bibeloversættelser.

King James Version blev til som et kompromis. Der var i England efter reformationen nemlig to konkurrerende bibeloversættelser, den autoriserede Bishops Bible og den mere folkelige udgave Geneva Bible. Dette forhold medførte et forslag om at tilvejebringe en ny bibeloversættelse. Resultatet blev King James version, som udkom i 1611. I revideret udgave er den stadig den engelsktalende verdens officielle bibel. Den sidste reviderede udgave kom i 1990.

Dele af Bibelen var allerede før reformationen blevet oversat til dansk, men den første hele bibeloversættelse kom i 1550 og kaldes for Christian III's Bibel. Oversættelsen blev foretaget med Martin Luthers tyske oversættelse af Bibelen som forlæg. I de seneste århundreder er bibelen altid blevet oversat fra grundsprogene hebraisk og græsk. Den nyeste danske bibeloversættelse kom i 1992.