Salomos Højsang
Læs uddrag af den lidenskabelige og metafor-rige Salomons Højsang, også kaldet Højsangen
Salomos Højsang (første og sidste kapitel)
Kapitel 1:
Ville han blot give mig kys af sin mund!
Din elskov er dejligere end vin,
dejligere end dine salvers duft.
Dit navn er en udgydt salveolie,
derfor elsker unge piger dig.
Tag mig i hånden, kom, lad os løbe!
Kongen fører mig ind i sit kammer.
Lad os juble og glæde os over dig,
vi vil prise din elskov højere end vin.
Med rette elsker de dig.
Jeg er sort, men yndig,
Jerusalems døtre,
som Kedars telte,
som Salomos teltduge.
Se ikke sådan på mig, fordi jeg er sort,
solen har brændt mig.
Min mors sønner blev vrede på mig,
de satte mig til at vogte vingårdene;
min egen vingård vogtede jeg ikke.
Du, som jeg elsker så højt,
fortæl mig, hvor du vogter din hjord,
hvor du holder hvil ved middagstid,
så jeg ikke skal gå omkring som en tilhyllet kvinde
ved dine venners hjorde.
Hvis ikke du ved det,
du smukkeste blandt kvinder,
så følg i småkvægets spor,
og vogt dine kid
ved hyrdernes telte.
Jeg sammenligner dig, min kæreste,
med hesten for Faraos vogn.
Dine kinder er yndige med perlesnorene,
din hals med kæderne.
En guldsnor vil vi lave til dig
med perler af sølv.
Så længe kongen sidder til bords,
dufter min nardussalve.
Min elskede er et myrrabundt,
der hviler mellem mine bryster;
min elskede er en hennaklase
i En-Gedis vingårde.
Hvor er du smuk, min kæreste,
hvor er du smuk, dine øjne er duer.
Hvor er du smuk, min elskede, ja dejlig;
vort leje er grønt.
Cedertræerne er bjælker i vores hus,
cypresserne er loftet.
Kapitel 8:
Gid du var min bror,
der diede ved min mors bryster!
Fandt jeg dig på gaden, ville jeg kysse dig,
og ingen ville ringeagte mig.
Jeg ville føre dig hjem
til min mors hus, til hende, som oplærer mig;
jeg ville skænke dig krydret vin
og most af granatæbler.
Hans venstre hånd er under mit hoved,
hans højre omfavner mig.
Jeg besværger jer,
Jerusalems døtre:
I må ikke vække kærligheden,
I må ikke vække den til live, før den selv vil!
Hvem er hun, der kommer op fra ørkenen,
lænet til sin elskede?
Læg mig som en seglring ved dit hjerte,
som en seglring om din arm;
for kærligheden er stærk som døden,
lidenskaben er grum som dødsriget,
dens flammer er flammer af ild,
en voldsom brand.
Vældige vande kan ikke
slukke kærligheden,
floder kan ikke skylle den bort.
Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed,
ville man da ringeagte ham?
Vi har en lille søster,
hun har endnu ikke bryster;
hvad skal vi gøre med vores søster,
den dag der bliver friet til hende?
Er hun en mur, bygger vi
en murkrans af sølv på hende;
men er hun en dør,
stænger vi for hende med en cedertræsplanke.
Jeg er en mur,
og mine bryster er som tårne;
men over for ham
måtte jeg overgive mig.
Salomo havde en vingård
i Ba'al-Hamon;
han overlod den til vogtere,
hver af dem skulle betale
tusind sekel sølv for dens frugter.
Min vingård er min egen!
Behold dine tusind, Salomo,
og lad dem, der vogter dens frugt, få to hundrede.
Du, som sidder i haverne,
venner lytter til din stemme,
lad mig høre dig sige:
Løb, min elskede,
som en gazelle,
som en hjortekalv
hen over balsambjergene.
Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.