Ifølge Bibelen er Abel Adam og Evas næstældste søn (Første Mosebog 4,1-16). Abel var fårehyrde og hans storebror Kain var agerdyrker. Dette kan ses som et billede på Israel og deres fjender kana'anæerne. Ligesom Abel var israelitterne fårehyrder, dvs. halvnomader, og kana'anæerne var agerdyrkere. Historien fortæller at Kain og Abel en dag begge ofrede til Herren, men at Gud kun tog imod Abels offergave, da blev Kain sur og han slog Abel ihjel. På hebraisk betyder "hebel" vindpust/tomhed/intet, så Abels navn kan siges at indeholde en forudsigelse af hans korte liv. /Charlotte K. Vestergaard/