Fra hebraisk, Elija, navnet betyder: 'Jahve er min Gud'. E var den betydeligste profet under kongerne Akab og Ahazja. Mange har opfattet E som en overgangsskikkelse mellem de ældre, ekstatiske profeter og de store profter i det ottende årh., Esajas, Amos, Hoseas og Mika; sidstnævntes domsforkyndelse og messiasforjættelse har Elias imidlertid ikke. Hos E finder man heller ikke nogen polemik mod billeddyrkelse eller kultiske uskikke. E kom efterhånden til at spille en fremtrædende rolle i jødedommen. Der syntes at være bibelsk grundlag i nogle traditioner for, at Gud erklærede, at han ville sende E tilbage til jorden for at lade ham genoprette Israels gudsforhold umiddelbart inden den endelige dom. I de senere traditioner tænkes E imidlertid ikke som herold for den eskatologiske dom, men som forløber for messsias og hans rige. Første Kongebog 17 - Anden Kongebog 2. /Christine Toftdahl Sørensen