”Bibelselskabets formål er at gøre Bibelen nærværende”

I marts 2020 udkommer Bibelselskabets nye bibeloversættelse til nudansk, Bibelen 2020. ”Det er en oversættelse, hvor der er lagt vægt på, at den skal være lettilgængelig og forståelig,” forklarer Bibelselskabets generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsen

Synd. Nåde. Retfærdighed. Opstandelse.

Selvom ordene vækker genkendelse hos de fleste mennesker, der har beskæftiget sig bare en smule med kristendom, er det måske de færreste, der faktisk forstår ordenes dybde og sammenhæng. For hvad betyder et ord som synd i dagens Danmark?

”Man kunne godt sige, at man synder lidt, når man tager et stykke kage mere. Det er den måde, som mange bruger det på i dag, ligesom det tidligere blev brugt mod dans og kortspil. Ordet synd er let misforståeligt for mennesker, som ikke har et forhold til Bibelen eller kristendommen. Man får nemt nogle forkerte associationer,” forklarer Birgitte Stoklund Larsen.

Hun er generalsekretær i Bibelselskabet, der står bag den nye oversættelse af hele Bibelen til nudansk, som udkommer i marts 2020 under titlen ”Bibelen 2020”. Det er dog ikke meningen, at Bibelen 2020 skal erstatte den autoriserede oversættelse, som udkom i 1992.

”Det er en Bibel i sin egen ret. Det er ikke tanken, at den skal autoriseres eller danne forlæg for en ny autoriseret udgave. Det er meget almindeligt rundtomkring i verden, at man har en Bibel til gudstjenestebrug og en mere folkelig udgave til hverdagsbrug,” siger Birgitte Stoklund Larsen.

16-årige Patrick fra Herlev skal kunne forstå Bibelen 2020

I arbejdet med bibeloversættelsen er der derfor også lagt mere vægt på meningen i de enkelte tekster end på de sproglige billeder, forklarer Bibelselskabets generalsekretær:

”Når der for eksempel står, at de spænder bæltet op, har vi i den nudanske oversættelse valgt at sige, at de gør sig klar. Man kan jo sige, at noget går tabt, fordi man som læser ikke får selve billedet med, men samtidigt er vi sikre på, at en konfirmand forstår, hvad det handler om.”

Og for at sikre sig, at bibeloversættelsen fik det rette udtryk, opfandt man ideallæserne; 16-årige Patrick fra Herlev og en 48-årig sygeplejerske fra Odense. Siden lod Bibelselskabet sig inspirere af sine finske kollegaer, der havde en ideallæser i den 22-årige sociologistuderende Elisa, som ikke havde kendskab til landbrug og natur.

”Der er jo mange ord, der kan være svære at forstå, hvis man ikke har kendskab til Bibelen og til kristendommen. Hvad betyder for eksempel et ord som retfærdig? I almindeligt sprogbrug betyder det, at man er fair, men i Det Gamle Testamente henviser det til en, der gør, hvad Gud vil,” siger Birgitte Stoklund Larsen.

Det betyder også, at alle ord, som har en kirkelig eller bibelsk klang, har været under behandling. Synd, forklarer Birgitte Stoklund Larsen, er et godt eksempel på et ord, som oversætterne har forsøgt at omskrive eller uddybe.

”Hos Paulus er synd modstand mod Gud og selvoptagethed. Det har vi prøvet at få frem ved at omskrive nogle steder, så man faktisk får meningen frem uden at bruge det ord, som er ret misforståeligt,” siger hun.

Bibelen 2020 er genkendelig, selvom den er ny

Birgitte Stoklund Larsen er ikke bange for, at nye bibellæsere vil føle sig fremmede, når de kommer i kirken, hvor der bliver læst op fra den autoriserede oversættelse fra 1992. Bibelen 2020 bruger hverken slang eller gadesprog, men den bruger et moderne tilgængeligt dansk, forklarer hun.

”Jesus siger for eksempel ikke ’sandelig, sandelig siger jeg jer’ i Bibelen 2020. Det er der ingen, der siger i dag. Han siger: ’Hør nu her’. Der er jo tekster i Bibelen, som er dagligdagssprog. Markusevangeliet er skrevet på et meget jævnt græsk – hvorfor skal han så stå der og sige ’sandelig, sandelig’? Det kan fungere i en liturgisk sammenhæng, men det kan også være unaturligt i andre sammenhænge,” siger hun.

Bibelen rummer imidlertid også mere poetiske passager som eksempelvis Salmernes Bog eller Højsangen. Og for at ramme den poetiske nerve i teksterne, allierede Bibelselskabet sig med flere danske forfattere, som har forsøgt at genskrive den hebraiske poesi til nudansk, moderne poesi.

Birgitte Stoklund Larsen mener, at sproget er bibelsk og genkendeligt, selvom det er nyt og moderne. Hun understreger sin pointe ved at læse op fra salme 139 i den nudanske version, som udkom i en separat reformationsudgave i 2017 under titlen ”Tak – Salmernes Bog på nudansk”:

”Herre, du ser ind i mig, ser alt af mig. Du ved, hvornår jeg sætter mig og rejser mig, på lang afstand kan du se, hvad jeg tænker. Du ved, hvor jeg går, og hvor jeg hviler mig” reciterer hun og siger:

”Det kan du jo sagtens genkende som bibelsk sprog.”

Bibelen 2020 skal læses som enhver anden bog

Bibelen 2020 er ikke udstyret med noter og krydsreferencer som en traditionel bibel. Ifølge Birgitte Stoklund Larsen hænger det sammen med, at man skal kunne læse den som enhver anden bog. Det betyder også, at man har udstyret de enkelte skrifter med nye titler ved siden af de gamle, velkendte titler.

”Prædikerens Bog hedder stadigvæk Prædikerens Bog, men også Tænkeren. Første Mosebog hedder Første Mosebog, men også Begyndelsen. I Det Nye Testamente har vi udover Matthæusevangeliet kaldt det for ”Elsk jeres fjender”, og Markusevangeliet for ”Hemmeligheden om Guds Søn”. Titlen anslår noget centralt i det enkelte skrift, så man er hjulpet, i forhold til hvad man kan forvente,” forklarer hun.

Og selvom titlerne lægger vægt på en bestemt del af de enkelte skrifter, bekymrer det ikke Birgitte Stoklund Larsen. Hun mener, at enhver oversættelse er en fortolkning, så hun er ikke bange for at forvirre læserne med en ny titel, forklarer hun. Hun er derimod forventningsfuld:

”Jeg er meget forventningsfuld. Jeg tænker, der er mange, der vil kunne læse og forstå Bibelen. Vi oversætter, for at folk skal kunne opleve, at Bibelen er tilgængelig. Bibelselskabets formål er at gøre Bibelen nærværende.”