BILLEDSERIE: 100.000 Harley-ejere besøger paven

Harley Davidson-ejere parkerer deres motorcykler på Peterspladsen i Rom under 110 års fejringen for Harley-Davidson i Rom. Fejringen slutter med velsignelsen af 1400 motorcykler på Peterspladsen den 16. juni. Fotoet her er fra den 14. juni 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI Denmark

I anledning af 110-års jubilæet for Harley Davidson ser Peterspladsen i disse dage markant anderledes ud, end den plejer

Cirka 100.000 Harley Davidson-ejere forventes i Rom i disse dage. Anledningen er 110-året for Harley Davidson.

Pave Frans mødte motorcyklisterne til sin ugentlige audiens den 12. juni, men igen på søndag kommer Harley-ejerne til at møde den katolske kirkes overhoved. For fejringen afsluttes med pavens velsignelse af bikere og motorcykler på Peterspladsen på søndag den 16. juni, skriver International Business Times.

Se billeder af motorcykler så langt øjet rækker på Peterspladsen i billedserien ovenfor.

SE OGSÅ: Billedserie: Verdens største Johannes Paul-statue opføres

Der er nok at holde øje med for politimanden på Peterspladsen i disse dage. Rom, den 14. juni 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI Denmark
Pave Frans mødtes med nogle af motorcyklisterne under den ugentlige audiens på Peterspladsen. Her besigtiger han en Harley Davidson-læderjakke fremvist af senior-vicepræsidenten for Harley Davidson Motor Company Mark Hans-Richer. Vatikanet, den 12. juni 2013. Foto: OSSERVATORE ROMANO Denmark
Om paven har en forkærlighed for motorcykler af fineste kvalitet vides ikke. Her bliver han præsenteret for et maleri af en Harley Davidson foran Peterskirken. Den 12. juni 2013. Foto: OSSERVATORE ROMANO HANDOUT Denmark
En katolsk præst på Peterspladsen - nu med hundredvis af Harley Davidson-motorcykler. Den 14. juni 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI Denmark
Pave Frans til audiens med talrige Harley Davidson-ejere. Peterspladsen den 12. juni 2013. Foto: OSSERVATORE ROMANO Denmark
På motorcykelhjelmen står der: "Jesus elsker også bikere". Peterspladsen den 14. juni 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI Denmark