Billedserie: Døbt af paven i Det Sixtinske Kapel

Pave Benedikt XVI leder gudstjenesten, som markerer Jesu dåb. Det Sixtinske Kapel, 8. januar 2012.

I anledning af festen for Jesu dåb, døbte pave Benedikt XVI i søndags 16 nyfødte i Vatikanet

Søndag den 8. januar døbte pave Benedikt XVI 16 nyfødte børn i det Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Paven forestod gudstjenesten på søndagen, der markerer Jesu dåb og afslutter den kristne julefejring. Fejringen kaldes også epifani-festen.

LÆS OGSÅ: Epifani-festen markerer Jesu dåb

Det Sixtinske Kapel er pavens huskapel og blev opført i år 1473-1481 for pave Sixtus 4.

Det var pave Paul VI, der fastlagde fejringen af Jesu dåb til den første søndag efter den 6. januar - tidligere var det blevet markeret den 13. januar. Pave Johannes Paul II begyndte traditionen med, at paven ved denne fest døber nyfødte i Det Sixtinske Kapel.

Ministranter fylder vand i dåbsfadet i døbefonten.
I alt blev 16 babyer døbt af pave Benedikt XVI i Det Sixtinske Kapel den 8. januar.
Paven velsigner de fremmødte.
Det 40 meter lange kapel er dekoreret med freskoer af fremtrædende italienske malere. I år 1508-12 malede Michelangelo på bestilling af pave Julius 2. de pragtfulde loftsfreskoer, der skildrer skabelsen og de første menneskers liv. Kapellet anvendes blandt andet ved pavevalg (siden 1846). (Kilde: Den Store Danske).