Billedserie: Han tror, han er Jesus

Inri Cristo er en brasiliansk, religiøs leder, der hævder at være en reinkarnation af Jesus. Her er han fotograferet den 12. februar 2013. Foto: UESLEI MARCELINO/ Denmark

En 66-årig brasilianer har siden 1979 troet og prædiket, at han var reinkarnationen af Jesus

Inri Cristo tror, han er Jesus. Den 66-årige brasilianer med det borgerlige navn Álvaro Theiss har siden 1979 prædiket sit budskab og menes at have hundreder af tilhængere verden over, blandt andet i England, Australien og Frankrig.

Hovedsædet "Det ny Jerusalem" er at finde uden for Brasiliens hovedstad, hvor han lever med sine disciple og driver kirken Suprema Ordem Universal da Santíssima Trindade (Den hellige treenigheds øverste, universelle orden).

Hans kontroversielle fremtræden og udtalelser har medført flere end 40 tilbageholdelser af politiet samt udvisning fra flere lande, blandt andet USA og England.

SE OGSÅ: Ti selvudnævnte Messias-skikkelser

Inri Cristo siger, at han fandt ud af, at han var Jesus under en religiøs faste i Santiago, Chile, i 1979. Men siden barndommen har han hørt en indre stemme, der har sagt: "Jeg er din far. Abrahams, Isaks og Jakobs gud."

INRI er den inskription, som romerne satte på Jesu kors, da han blev korsfæstet. En forkortelse for det latinske: Iesus Nazarenus, Rex Iedaeerum (Jesus af Nazareth, jødernes konge) - ment som spot.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kaldes Jesus "jødernes konge"?

SE OGSÅ: Flere billeder af Inri Cristo (eksternt link)

Kilde: Telegraph.co.uk. Billeder: Scanpix

Inri Cristo ses her med to kvindelige disciple under et optog fra i Esplanada dos Ministerios i Brasilia, den 12. november 2013. Foto: EPSON/SIPA/ Denmark
Inri Cristo hed oprindeligt Alvaro Theiss og blev født i Brasilien i 1948. Foto: UESLEI MARCELINO/ Denmark
Inri Cristo har grundlagt sin egen kirke, Suprema Ordem Universal da Santíssima Trindade (Den hellige treenigheds øverste, universelle orden), som holder til på et stykke landjord kaldet "Det ny Jerusalem" uden for Brasiliens hovedstad. Foto: Fotoarena/ Denmark
Siden barndommen har han fulgt en kraftfuldt stemme, der taler i hans hoved, siger han. Stemmen har sagt: "Jeg er din far. Abrahams, Isaks og Jakobs gud." Foto: EPSON/SIPA/ Denmark
Hans kontroversielle optræden og udtalelser har medført udvisninger fra blandt andet USA og England. Foto: UESLEI MARCELINO/ Denmark