Billedserie: Ortodokse fejrer mirakel-lys fra Jesu grav

Ortodokse kristne holder lys, som er blevet tændt ved den hellige ild ved det årlige lysunder i Gravkirken den 4. maj 2013. Ortodokse kristne tror, at ilden ved et mirakel bliver sendt fra himlen og antænder de lys, som den græsk-ortodokse patriark tager med ind i gravkammeret. Ceremonien stammer fra det fjerde århundrede. Foto: GALI TIBBON Denmark

Et vigtigt led i den ortodokse påskefejring er lysunderet i Gravkirken i Jerusalem

Det ventes med spænding, lysunderet i Gravkirken i Jerusalem. Siden det 4. århundrede har man på det sted, man mener, Jesus blev gravlagt, fejret en lys-ceremoni påskelørdag.

Den ortodokse patriark i Jerusalem går ind i gravkammeret med nogle lys. Han beder en bøn, og efter sigende bliver de medbragte lys mirakuløst antændt af opstandelseskraften.

Patriarken tager lysene med ud, og de mange påskefejrende i kirken tænder deres lys ved den hellige flamme. Ilden bliver også sendt til ortodokse rundt i verden, som dermed føler tæt tilknytning til stedet, hvor Jesu død og opstandelse fandt sted.

LÆS OGSÅ: Lysunderet i Gravkirken

Se billeder fra lysunderet og den ortodokse påskefejring i Jerusalem og andre steder i verden i billedserien ovenfor.

Der er trængsel, når den græsk-ortodokse patriark i Israel, Theophilos (nederst i højre hjørne) skal ind i Jesu grav for at modtage lyset. En præst tager patriarkens gyldne hat af, mens politiet sørger for at holde ro og orden i en tætpakket Gravkirke. Jerusalem den 4. maj, 2013. Foto: JIM HOLLANDER Denmark
Lysunderet sker efter sigende hvert år i Gravkirken i Jerusalem på den dag, hvor de ortodokse kristne fejrer påskelørdag. Her er det en ortodoks kvinde i Gravkirken den 4. maj 2013. Foto: BAZ RATNER Denmark
Makedonske ortodokse tænder deres lys ved den hellige ild, som ankom fra Jerusalem til påskegudstjenesten i Sankt Jovan Bigorski-klosteret 145 kilometer vest for hovedstaden Skopje, tidligt den 5. maj 2013. Den makedonske, ortodokse kirke fejrer som alle ortodokse kirker påske ifølge den julianske kalender. Påskedag var i år den 5. maj 2013. Foto: ROBERT ATANASOVSKI Denmark
Etiopiske kristne til lysunder-ceremonien i den etiopiske sektion af Gravkirken i Jerusalem den 4. maj 2013. Foto: AMMAR AWAD Denmark
Etiopiske ortodokse kristne går i lys-procession ved Deir El Sultan-klosteret, som ligger på taget af Gravkirken i Jerusalem. Den 4. maj 2013. Foto: Mahmoud illean Demotix Denmark
Den hellige ild ankommer til Kiev, Ukraine, fra Jerusalem den 4. maj 2013. Her tænder ortodokse kristne deres lys ved ilden som et led af påskefejringen. Foto: Zoya Shu Demotix Denmark
En mand deler den hellige ild med et barn i Kiev, den 4. maj 2013. Foto: Zoya Shu Demotix Denmark
En lille dreng deltager i den etiopiske, ortodokse påskefejring i Gravkirken i Jerusalem, den 4. maj 2013. Foto: Federico Scoppa Demotix Denmark
Makedonske ortodokse tænder deres lys ved den hellige ild, som er ankommet fra Jerusalem, under påskefejringen i Sankt Jovan Bigorski-klosteret 145 kilometer vest for Skopje. Tidligt den 5. maj 2013. Foto: ROBERT ATANASOVSKI Denmark
Lysprocession i Gravkirken i Jerusalem den 4. maj 2013. Foto: AMMAR AWAD Denmark