BILLEDSERIE: Skytshelgens 400-års dag fejret i Cuba

Indbyggere i Havana deltager i den årlige procession for Cubas helgen Our Lady of Charity. 8. september 2012. Foto: ENRIQUE DE LA OSA Denmark

Lørdag fejrede cubanerne 400-året for tilsynekomsten af en Maria-figur, som i 1916 blev udråbt til Cubas skytshelgen

Our Lady of Charity (jomfru for velgørenhed, red.) også kendt som Vor Frue af Cuba er Cubas skytshelgen. Den nationale festdag for hende er den 8. september, og i år markerede cubanerne 400-året for hendes tilsynekomst.

Historien om hende er kort fortalt, at tre mænd i havsnød på grund af stormvejr (omkring år 1612) bad jomfru Maria om beskyttelse. Uvejret forsvandt, og de så et flydende objekt på havoverfladen, en statue af jomfru Maria med Jesus-barnet på højre arm og et guldkors i venstre hånd. Statuen var fastgjort til et bræt med inskriptionen "Yo Soy la Virgen de la Caridad" - "Jeg er den velgørende jomfru". Statuen havde efter sigende ægte hud og hår, og hun forblev tør, selvom hun lå i vandet.

Mændene tog statuen med hjem til byen Barajagua, hvor der blev bygget et kapel til ære for hende. En aften ville en af mændene besøge hende her, men hun var forsvundet. Næste dag var hun tilbage på alteret, uden nogen forklaring. Kapellet havde været låst. Dette skete tre gange og blev tolket som om, at statuen ønskede at stå et andet sted, så hun blev flyttet til El Cobre. Men her fortsatte forsvindingsnummeret.

LÆS OGSÅ:Hvad er en helgen?

En lille pige ved navn Apolonia legede i bjergene ved Sierra Maestra, hvor hun så jomfruen stå. Her valgte man så at bygge en kirke til ære for hende.

Pave Benedikt XV udråbte hende til Cubas helgeninde i 1916.

En kvinde beder på knæ, mens hun deltaer i processionen for Cubas helgen den 8. september 2012. Foto: ROLANDO PUJOL Denmark
En mand bærer en lille statue af helgeninden. Nederst på statuen kan man se mændene i havsnød, som fandt statuen. Havana den 8. september 2012. Foto: ENRIQUE DE LA OSA Denmark
Our Lady of Charity er helgen for Cubas befolkning, og i 2012 fejres 400-året for opdagelsen af hendes billede. Foto: ENRIQUE DE LA OSA Denmark
Kvinder fremviser religiøse dukker under processionen i Havanas gader den 8. september 2012. Foto: ENRIQUE DE LA OSA Denmark
Cubas biskop Ortega Alaminos (i midten) leder en mindehøjtidelighed for helgeninden Our Lady of Charity i Havana, Cuba, den 8. september 2012. Foto: ROLANDO PUJOL Denmark
Kvinder tænder lys under en messe til minde om helgeninden Our Lady of Charity. Havana, Cuba, den 8. september 2012. Foto: ROLANDO PUJOL Denmark
Basilica de la Virgen de la Caridad del Cobre i Cobre, som ligger nær Santiago de Cuba. Kirken er bygget til ære for den velgørende skytshelgen.