Billedserie: Så er pavens juletræ ankommet

Et 25 meter højt juletræ ankommer fra Regensburg i Tyskland til Peterspladsen i Rom torsdag den 5. december 2013. Foto: GABRIEL BOUYS/ Denmark

I dag ankom juletræet til Peterspladsen i Rom

"Für den Papst" - til paven - står der under det 25 meter høje juletræ, som i dag ankom til Peterspladsen i Vatikanet i Rom.

Det har siden 1982 været en tradition, at forskellige lande har sendt et juletræ til paven, og i år kommer det fra Regensburg i Tyskland.

Vi er stolte af at sende et juletræ fra Europas centrum til kristendommens centrum i Rom," siger Rudolf Voderholzer, som er biskop i Regensburg til Vatican Insider.

Se billeder af opførelsen af juletræet i billedserien ovenfor.

"Christbaum für Rom" - juletræ til Rom - står der på banneret på Vatikanets juletræ, som ankom i dag, den 5. december 2013. Hvert år modtager Vatikanet et juletræ som en gave fra et europæisk land. I år kommer træet fra Tyskland, som sidst sendte et juletræ til paven i 1998. Foto: CLAUDIO PERI/ Denmark
Årets juletræ er 45 år gammelt og vejer 7,2 tons. Her klargøres det til opsætning. Foto: GABRIEL BOUYS/ Denmark
Traditionen med at opføre et juletræ på Peterspladsen begyndte i 1982, da Johannes Paul II var pave. Foto: GABRIEL BOUYS/ Denmark
Under juletræet er der snittet en indskrift: "Für den Papst" - til paven. Peterspladsen den 5. december 2013. Foto: CLAUDIO PERI/ Denmark
Nonner iagttager opsættelsen af juletræet på Peterspladsen den 5. december 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI/ Denmark
Juletræet stilles midt på Peterspladsen sammen med et julekrybbe med figurer i menneskestørrelse. Årets julekrybbe er dog ikke opført endnu. Foto: STEFANO RELLANDINI/ Denmark
Juletræet med Peterskirkens kuppel i baggrunden. Den 5. december 2013. Foto: STEFANO RELLANDINI/ Denmark