Billedserie

Billedserie: Verdens 10 største kirker

Gudsmoderen af Lichén-basilikaen i Polen måler 120 gange 77 meter og blev bygget så sent som mellem 1994 og 2004. Kirken er - ganske opsigtsvækkende - betalt gennem pilgrimmes donationer. Foto: Krzysztof Mizera/Wikimedia Commons

Se billeder af verdens 10 største kirker fra Peterskirken i Rom til nyt kirkebyggeri i Elfenbenskysten

Kirke kommer af det græske kyriakós, som betyder "det, som hører herren til".

I Vestens kulturhistorie har opførelsen af kirker til alle tider imponeret. Med barokkens dramatiske storladenhed og renæssancens klassicisme har de fleste kirker både deres eget særpræg og træk fra den tid, de blev bygget i.

LÆS OGSÅ: Tema om kirkekunst

Kristendom.dk har her samlet fotografier af de største og mest imponerende kirker i verden. Der er dog ikke altid enighed om, hvordan man måler, hvor stor en kirke er, og ikke alle målinger er lige holdbare.

For eksempel påstås det på wikipedia.com både, at Sankt John den helliges katedral i New York er den fjerde størstekirke i verden, og at katedralen i Milano (Duomo di Milano) er den fjerde største.

Kristendom.dk har efter bedste evne arrangeret de 10 i rækkefølge, så billedserien starter med den 10. største kirke i verden og slutter med den - formentlig - største.

Hvor der er tvivl om, hvilke kirker der er størst, har den kirke, hvor mere end en kilde påstår dens større gulv i kvadratmeter, fået førsteprioritet.

Selv kvadratmetermålinger kan dog være svære at opgøre, idet de færreste kirker er direkte rektangulære. Derudover er der ikke enighed om, hvorvidt eksempelvis præstegårde skal tælle med. For eksempel bliver kirken Notre Dame de la Paixi Elfenbenskysten verdens største, hvis man tæller dens medhørende gods og præstegård med.

Kirken "Notre Dame de la Paix" ligger i Elfenbenskysten og betragtes af nogen, blandt andre Guinness Rekordbog, som verdens største kirke. Dette er dog ikke helt sandsynligt, idet påstanden om, at kirken er 30.000 kvadratmeter stor, også medtager et gods og en kæmpe præstegård. Kirken blev bygget mellem 1985 og 1989 og har kostet 250 millioner euro. Foto: Mark Edwards
Koekelberg-basilikaen i Bruxelles er 89 meter høj og 167 meter lang.Den første sten til kirken blev lagt i 1905 for at markere Belgiens 75-års-jubilæum som selvstændig nation, men to verdenskrige betød, at den først stod færdig i 1969. Foto: Markus Koljonen/Wikimedia Commons
"Den mest hellige treenighedskirke" i Portugal. Den blev først bygget færdig i 2007, og det vurderes, at den har kostet op mod 80 millioner euro.Den måler 95 gange 115 meter. Foto: Wikicommons
"The cathedral church of Christ" i Liverpool i England er den anden største kirke i den anglikanske verden. Den er bygget af sandsten og dækker næsten 10.000 kvadratmeter. Kirkens klokketårn er det højeste i verden. Foto: Wikimedia Commons/Andrew Dunn
Sankt John den Helliges katedral i New York er den største i den anglikanske verden med 183 gange 70 meter. Dens opførsel blev påbegyndt i 1892, men i 2001 ødelagde en stor brand meget af kirken, og restaureringsarbejdet fortsætter den dag i dag. Foto: Rafael Macia
The Duomo di Milano is the largest Gothic church in the world. Milan, Italy. Foto: Bill Bachmann
Katedralen i Sevilla i Spanien kan bryste sig af sine 11.520 kvadratmeter. Ifølge et lokalt sagn på egnen skal bygherrernes mål med den have været at bygge en kirke "så smuk og så stor at den, som ser den, skal tro, at vi er vanvittige." Foto: Wikimedia Commons/Jeny
Den brasilianske kirke med navnet "The new basilica of the national shrine of our lady of Aparecida" ligger nord for São Paulo og er kun 56 år gammel, idet den blev bygget i 1955. Til gengæld måler den 173 gange 168 meter og har plads til 45.000 mennesker. På billedet ses en friluftsmesse fa 2007 foran kirken med pave Benedikt XVI, talende foran 150.00 pilgrimme. Foto: Antonio Scorza
Peterskirken i Vatikan-staten i Rom.Den måler 220 gange 150 meter og er en af renæssancens største bygningsværker overhoved. Det tog over 100 år at bygge den, og det siges, at Sankt Peter, der var én af Jesu disciple og den første pave, ligger begravet under den. Foto: Alberto Biscaro