BILLEDSERIE: Verdens største Johannes Paul II-statue opføres

Verdens største statue af pave Johannes Paul II er i disse dage ved at blive installeret i Miniature-Parken i Czestochowa, Polen. Den 7. april 2013. Foto: Waldemar Deska Denmark

I disse dage bygges en statue af den tidligere pave Johannes Paul II i Czestochowa i Polen. Se billederne her

Håndværkere er ved at lægge sidste hånd på værket på det, der skal blive verdens største statue (13,8 meter høj) af pave Johannes Paul II (1920-2005).

Statuen er bygget af glasfiber og opføres ved den sydpolske by Czestochowa, som også huser landets største katolske helligsted og pilgrimsmål, Jasna Gora-klosteret.

Johannes Paul II, født Karol Wojtyla, var fra Polen og var pave fra 1978 til sin død i 2005.

Leszek Lyson, som støtter projektet økonomisk, vil gerne have folk til at stoppe op og tænke over livet, når de ser statuen. Han kalder Johannes Paul "en stor og god mand, som har gjort meget for verden: han afsluttede kommunismen og åbnede grænser i Europa og han rakte ud til mennesker på sine rejser rundt i verden." Det skriver Washington Post.

Se opførelsen af pavestatuen i billedserien ovenfor.

LÆS OGSÅ: Johannes Paul II er et stort skridt nærmere helgenstatus

LÆS OGSÅ:Paven, der vendte folket mod kommunismen

Monumentet bliver 14 meter højt, og den færdige statue afsløres den 13. april 2013. Foto: Waldemar Deska Denmark
Her ses en lille model af statuen foran håndværkere, som den 3. april fjernede sne og begyndte at forberede området til konstruktionen af den 14. meter høje statue. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark
Her transporteres hovedet af Johannes Paul-statuen med lastbil til Czestochowa den 6. april 2013. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark
Sidste hånd i form af maling lægges på værket, som opføres i Miniature-parken i Czestochowa, Poland. Den 7. april 2013. Foto: Waldemar Deska Denmark
Bemærkelsesværdigt ser det ud: Øverste del af verdens største statue af Johannes Paul II sættes på plads med kran i Czestochowa den 7. april 2013. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark
Statuen, som er præcist 13,8 meter høj, er fremstillet af glasfiber. Fotoet er taget den 7. april 2013. Foto: Waldemar Deska Denmark
Statuen af Johannes Paul II vil brede sine velsignende arme over byen Czestochowa i det sydlige Polen, som huser landet største katolske helligsted, Jasna Gora-klosteret. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark
Johannes Paul II hed, før han blev pave, Karol Wojtyla, og blev født i Wadowice i det sydlige Polen. Han blev pave i 1978. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark
En af hænderne skal sættes på plads på statuen af Johannes Paul II, som skal stå færdig den 13. april. Fotoet er fra den 6. april. Foto: AGENCJA GAZETA Denmark