Friluftsgudstjeneste i sol og regn
Pinsen ved Asaa Havn i Nordjylland bød på udendørs prædiken og fejring af kirkens fødselsdag
Friluftsgudstjenester og pinse gudstjenester går flere steder i landet hånd i hånd. Selvom pinsevejret har været blandet landet rundt, har flere sogne fejret pinse udendørs.
En række sogne i Aalborg Stift inviterede 2. pinsedag til en festlig gudstjeneste, der bød på både sol og regn.
Sognene i den gamle Dronninglund Kommune, der i dag er en del af Brønderslev Kommune og hører under Aalborg Stift, samlede i går menighederne ved havnen i Asaa.
Ca. 250 mennesker var samlet til en formiddag med sol. Efter en halv time åbnede himmelen sig dog og det styrt regnede. Men den gode stemning blev ikke skyllet væk.
"For at dette budskab kan nå ud til så mange som muligt blev evangeliet læst op på flere sprog , russisk, spansk og dansk," siger sognepræst Jeanette Geller.
Hun tog i sin prædiken udgangspunkt i det glade budskab “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn”.
Se fotos fra gudstjenesten herunder