Billedserie: Coronavirussen påvirker religiøse fællesskaber rundt omkring i verden

En buddhistisk munk justerer sit mundbind, inden han foretager en bøn for de, der er ramt er coronavirus, i et tempel i Kuala Lumpur. Foto: Lim Huey Teng/Reuters/Ritzau Scanpix

Også i religiøse sammenhænge tvinger coronavirussen til, at der tages særlige forholdsregler. I denne billedserie kan du blandt andet se, at Pavens højmesse nu er for tomme stole, og at muslimer må nøjes med at tage billeder af Kaabaen på afstand

Coronavirussen sætter i disse dage begrænsninger for menneskers frihed de fleste steder i verden. Vi har her samlet billeder, der viser virussens begrænsende indflydelse på den religiøse tilbedelse og de religiøse fællesskaber.

Moskéen Kilic Ali Pasa i Istanbul bliver desinficeret i et forsøg på at mindske spredningen af coronavirus. Foto: Yasin Akgul/AFP/Ritzau Scanpix
En kvinde knæler foran pladsen ved Peterskirken. Den er lukket af på grund af coronavirus. Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Pavens højmesse foretages nu for tomme stole. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix
De saudi-arabiske myndigheder har forment offentligheden adgang til Kaabaen i Mekka, mens den bliver steriliseret. I stedet kan folk tage billeder af Kabaen inde fra Den Store Moské. Foto: Abdel Ghani Bashir/AFP/Ritzau Scanpix
I Lungshan Templet i Taipei beskytter de bedende sig fra coronavirus med mundbind. Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
En kirke i Ramallah i Palæstina bliver desinficeret. Foto: Mohamad Torokman/Reuters/Ritzau Scanpix
I Lungshan-templet i Taiwan bruger flere af de troende mundbind for at beskytte sig selv og andre fra smitte. Foto: Ann Wang/Reuters/Ritzau Scanpix
Ved den sikhiske helligdom Det Gyldne Tempel i Amritsar i Indien bærer besøgende beskyttende ansigtsmasker. Foto: Narinder Nanu/AFP/Ritzau Scanpix
Ved Grædemuren i Jerusalem frarådes ultraortodokse jøder at kysse stenene på grund af smittefare. Foto: Ilan Rosenberg/Reuters/Ritzau Scanpix
En kvinde med ansigtsmaske på sidder alene på en bænk i Westminster Cathedral i London. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
I den katolske kirke Santuario de Nossa Senhora de Guadalupe i Brasilien transmitteres en søndagsmesse på live-TV. Over bænkene hænger billeder af menigheden. Foto: Rodolfo Buhrer/Reuters/Ritzau Scanpix
I Sydkorea bærer en mand en beskyttende ansigtsmaske, mens han hænger bønnesedler op i farvestrålende lanterner. Det er en del af forberedelserne til fejringen af Buddhas fødselsdag. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix
Saint-Irenee kirken i Lyon er tom for mennesker, mens hjælpebiskop Emmanuel Gobilliard holder en livestreamet messe. Foto: Jeff Pachoud/AFP/Ritzau Scanpix