Billedserie: Reformationens 500-års jubilæum bliver markeret i Wittenberg

På markedspladsen i Wittenberg står et mindesmærke for Martin Luther, som med sine 95 teser mod den katolske kirke satte Reformationen i gang. Foto: Hendrik Schmidt/AP/Ritzau

I dag er det 500 år siden, at Martin Luther slog 95 teser op på en kirkedør for at kritisere centrale dele af den katolske kirkes praksis. Vi bringer her en billedserie fra dagens markering i byen, hvor det fandt sted: Wittenberg

Den 31. oktober 1517, for præcis 500 år siden i dag, igangsatte den tyske munk Martin Luther og Reformationen, da han hamrede 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg.

Martin Luther kritiserede med teserne den katolske kirkes praktisering af kontant betaling for frelse; afladshandlen. Dengang var det almindelig praksis i den katolske kirke, at man kunne købe sig til mindre tid i Skærsilden efter døden.

Reformationsjubilæet er i hele 2017 blevet markeret, og i dag kulminerer feståret.

Se billeder fra Reformationsdagens fejring i Wittenberg her:

Slotskirken i Wittenberg dannede i dag ramme for en gudstjeneste i anledning af Reformationens 500-års jubilæum. Foto: Hendrik Schmidt/AP/Ritzau
Der ventes på kirkens fejring af Reformationsjubilæet foran slotskirken i Wittenberg. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau
Lige ved siden af døren til slotskirken i Wittenberg er de 95 teser sat op. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau
Mennesker forlader slotskirken i Wittenberg efter gudstjenesten. Til venstre for hoveddøren ses de 95 teser. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau
Besøgende i Wittenberg går foran mindesmærket for Martin Luther før fejringen den 31. oktober 2017. Foto: Jens Meyer/AP/Ritzau
Udover kirkens fejring og mindesmærkerne for Martin Luther sælges der mange forskellige slags Luther-souvenirs i Wittenberg. Her er det pærelikør - en flaske med Martin Luther og en med Katharina von Bora, Martin Luthers daværende kone. Foto: Morten Langkilde/Ritzau