Arendt om bispekald, kirke, fordømmelse og den store kærlighed

Her er Niels Henrik Arendt fotograferet ved Haderslev Domkirke i 2006.

En myndig stemme, der ofte blev rejst i debatter om kirke, kristentro og menighed, er nu forstummet. Tidligere biskop over Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt, er død efter kort tids sygdom. Læs eller genlæs artikler om og af ham her

"Biskop Niels Henrik Arendt har levet op til stort set alle de løfter, han gav, da han blev biskop, lyder det fra flere kilder i stiftet. På centrale punkter som vielse af homoseksuelle, synode og vielser uden for kirkerummet har biskoppen dog ændret holdning gennem årene."

Sådan skrev Kristeligt Dagblad, da Niels Henrik Arendt efter 14 år som biskop forlod stillingen i 2012. Siden blev han sognepræst i Staby-Madum i ved Holstebro. 

”Nu er jeg der, hvor det hele foregår,” sagde en glad Niels Henrik Arendt til Kristeligt Dagblad dengang.

I går, den 24. august 2015, døde han efter kort tids sygdom.

Niels Henrik Arendt blandede sig gerne i debatter om både menighedsliv, kristentro og folkekirkens udvikling og var fast panelist ved kristendom.dk. 

Vi har her samlet nogle af de store interviews, Kristeligt Dagblad lavede med ham og nogle af de mange indlæg, han selv skrev til kristendom.dk gennem tiden.

Tiden i Sierra Leone var præget af kulturmøder

Niels Henrik Arendt har boet i Sierra Leone i Afrika, hvorfra han har et førstehåndskendskab til mission og religionsdialog. Hvordan han oplevede mødet med kulturen der, kan du få et indblik ved at læse om, hvordan han fik en ged og en ventilationsvifte i julegave - og hvor stor betydning, det fik for hans liv:

"... tændt blev også den elektriske vifte i loftet, og nu var det pludselig ikke os, der dansede om juletræ, men træet, der hvirvlede rundt af sig selv, mens pynt og lys fløj til alle sider." 

Læs indlægget fra 2013 her

Som biskop var han pragmatisk og synlig

Niels Henrik Arendt var biskop over Haderslev Stift i 14 år. Som den første biskop i nyere tid trak han sig tilbage fra posten.

Ser man nærmere på Niels Henrik Arendts mærkesager før sin bispevielse i 1999, er det først og fremmest ønsket om en tydelig kirkelig kommunikation i medierne, en flad, demokratisk struktur i folkekirken og et ønske om en tydeliggørelse af kristendom over for andre religioner, der fyldte i biskoppens talestrøm. De områder var også i fokus i hans periode som biskop.

Læs portrættet af ham som afgående biskop her. 

Om tiden efter bispekaldet: Nød ikke længere at være gæst

For tre år siden sagde Niels Henrik Arendt farvel til titlen som biskop over Haderslev Stift og for at blive sognepræst i Vestjylland.

Han fortalte flere gange i interviews, at han var glad for sit valg og for at være "tilbage i første række" i sognekirken:

Læs interviewet fra april 2015 her. 

Hvordan skal folkekirken forme sig i fremtiden?

Niels Henrik Arendt havde en holdning til folkekirkens udvikling og til den måde, kristendommen går i arv på. Niels Henrik Arendt tog også del i debatten om folkekirkens fremtid og forholdet til staten.

For ham var forkyndelsen det væsentlige, og han understregede, at kristendommen ikke handler om kirkens overlevelse eller institutionelle vilkår. Han ønskede derfor at skelne mellem fodslæberi og sund sindighed, og det afgørende var ikke forholdet mellem stat og kirke, men forholdet mellem folk og kirke. 

Læs interviewet fra 2013 her

Læs et indlæg fra Niels Henrik Arendt egen hånd her

Vi skal finde balancen mellem at fordømme og bære over

Niels Henrik Arendt skrev indlæg og svarede på mange læserspørgsmål - flere gange om om fordømmelsens betydning i kristendommen. Lader Gud mennesker gå fortabt, spurgte en læser. 

"Vi ved ikke noget om, hvor langt Guds barmhjertighed strækker sig. Men vi ved, at den rækker længere end vores," skrev Niels Henrik Arendt blandt andet til svar.
 
Læs svaret på læserspørgsmålet her

Uenig med paven i, at vi er ligeglade med hinanden

Pave Frans advarede i sit fastebudskab mod en globalisering af ligegyldigheden. Men Niels Henrik Arendt modsvarede her pavens kritik. For han mente, at engagement og beslutsomhed og længsel efter at stå op for noget ud over sig selv i høj grad fandtes i både det danske samfund og globalt.

Problemet var ifølge ham et lidt andet: Det drejer sig om, hvor vi skal rette vores engagement og vores passion hen. Kan kirken spille en rolle her? 

Læs indlægget fra Niels Henrik Arendts egen hånd fra februar 2015 her

Det største ved kærligheden har vi alligevel ingen indflydelse på

I et stort interview fortalte Niels Henrik Arendt for næsten ti år siden om sin barndom, forholdet til forældrene, der begge var teologer, og til hustruen og de fire børn.

Kærlighed kan udtrykkes på vidt forskellige måder, og at se hinanden dybt i øjnene kan være lige så stor en gestus som et knus, sagde han blandt andet.

Læs interviewet fra 2006 her 

Foto af bygningsarbejdere i Sierra Leone: Scanpix
Niels Henrik Arendt i Haderslev Domkirke. Foto: CLAUS FISKER
Foto: CLAUS FISKER
Fotograferet i bispegården i 2006. Foto: Peter Kristensen. Foto: NULL