Biskopper i København gennem tiderne

Siden Vor Frue Kirke blev taget i brug som Københavns domkirke i 1923, har der været fem forskellige biskopper. Foto: Leif Tuxen

I august 2009 blev Peter Skov Jakobsen indsat som ny biskop i København. Læs her om forgængerne

Man skulle ikke lige tro det, men Danmarks hovedstad fik faktisk først sin egen biskop i 1923. Men selvom der kun har været fem forskellige biskopper i Københavns Stift, har de været vidt forskellige: Fra radiomodstanderen Harald Ostenfeld til tv-præsten Erik Norman Svendsen.

Sjællands Stift
Grunden til, at København først fik sin egen biskop i 1923, er, at der før det kun var én biskop for hele Sjælland.

I 1922 blev det indført, at biskopperne skulle vælges demokratisk af præsterne og menighedsrådene i stedet for af kirkeministeren. Og i 1923 blev nogle af folkekirkens stifter opdelt, så der kom to flere stifter.

En del af Sønderjylland, som tre år inden var blevet genforenet med Danmark, samt Sydøstjylland kom til at høre under det nye Haderslev Stift.

Og Sjællands Stift blev delt i to: Roskilde og Københavns Stifter.

Før delingen boede biskoppen ganske vist også i København, men stiftets hovedsæde var domkirken i Roskilde. Sådan havde det været siden 1537, da Sjællands første lutherske biskop, Peder Palladius, blev udpeget efter reformationen. Af andre historisk betydningsfulde biskopper over Sjællands Stift kan nævnes:

- Jesper Brochmand (1638-52) en ledende skikkelse under den lutherske ortodoksi

- Nicolai Edinger Balle (1783-1808) berømt eller berygtet for sin rationalistisk-prægede lærebog og salmebog

- I.P. Mynster (1834-54) var med i arbejdet med at udarbejde Danmarks Riges Grundlov men endte dog med at stemme imod den

- H.L. Martensen (1854-84) stiftets længstsiddende biskop nogensinde

Biskopper i Københavns Stift
Efter opdelingen af Sjællands Stift har der været fem biskopper i København, som du kan læse mere om nedenfor:

Harald Ostenfeld (1911-34)
I 1911 blev Harald Ostenfeld biskop over Sjællands Stift. Da Københavns Stift blev oprettet i 1923, forblev han biskop over denne del af det tidligere Sjællands Stift. Han blev boende i København og tog Vor Frue Kirke i brug som domkirke. Han var også den sidste biskop i København, som blev udpeget suverænt af kirkeministeren. Før bispevalget blev indført i 1922, kunne ministeren frit vælge sine meningsfæller til biskopper.

Det var i løbet af Harald Ostenfelds tid som biskop, at Danmarks Radio blev stiftet. Det skete i 1925. Samme år blev en gudstjeneste for første gang transmitteret i radioen. Det skete dog ikke med Ostenfelds gode vilje. Han mente ikke, at dette nymodens påfund skulle gøres til ramme for den kristne forkyndelse. Ikke desto mindre fortsatte Danmarks Radio med at sende gudstjenester i radioen søndag efter søndag. Det er fortsat indtil i dag, hvor man derudover også er begyndt at sende gudstjenester i fjernsynet.
|
Hans Fuglsang-Damgaard (1934-60)
Fuglsang-Damgaard er måske en af de mest betydningsfulde danske biskopper i det 20. århundrede. Han huskes især for sin rolle under 2. verdenskrig. Fra 1936 var han leder for den danske del af et internationalt indsamlingsarbejde til fordel for ikke-ariske kristne i Tyskland. Under besættelsen fik han besked på at forbyde stiftets præster at omtale den store modstandsbevægelse, som udgik fra den norske kirke. Den ordre nægtede han at efterkomme.

Men det mest afgørende var, da han i 1943 skrev et såkaldt hyrdebrev på vegne af alle biskopperne som protest mod den tyske besættelsesmagts behandling af danske jøder. Det var første gang nogensinde, at der kom en fælles udtalelse fra de danske biskopper. I virkeligheden havde Fuglsang-Damgaard dog ikke fået de andre biskoppers samtykke på forhånd. Heldigvis tilgav de ham efterfølgende og støttede op om initiativet.

Efter krigen fortsatte han med at være markant som biskop. I 1953 udsendte han et nyt hyrdebrev, denne gang som modreaktion på professor P.G. Lindhardts fornægtelse af det evige liv. Han fortsatte også med at tale jødernes sag, idet han i 1957 var medstifter af Dansk-Israelsk Selskab.

Du kan læse mere om Hans Fuglsang-Damgaard i artiklerne Da kirken brugte sin røst og Et bryllup lyste op i mørket.

Willy Westergaard Madsen (1960-75)
Som tidligere generalsekretær for Samvirkende Menighedsplejer var Willy Westergaard Madsen en varm fortaler for diakoni, dvs. kirkeligt socialt arbejde. Derudover beskrives han som en solid og mild biskop, men ikke særlig markant, i modsætning til sin forgænger og sin efterfølger.
|
Ole Bertelsen (1975-92)
Den røde biskop Ole Bertelsen var kendt for at stemme på SF og nægte at modtage ridderkorset. Hans politiske engagement kom især frem i julen 1983. En præst i stiftet havde i en tv-transmitteret juleprædiken rettet en heftig kritik mod USA's politik. Kirkeministeren forlangte, at biskop Bertelsen skulle give præsten en reprimande. Men Bertelsen forsvarede sin præst, og i sidste ende måtte ministeren opgive at få sin vilje.

Der var dog også andre sider ved Ole Bertelsen end hans politiske engangement. Han var blandt andet en varm fortaler for mellemkirkeligt arbejde og for ydre mission. Det første sås for eksempel ved, at han ved flere lejligheder holdt fælles gudstjenester med Københavns daværende romersk-katolske biskop, Hans Martensen. Hans engangement i ydre mission hang naturligt sammen med hans tidligere stilling som generalsekretær for det Danske Missionsselskab (nuværende Danmission).

Du kan læse mere om Ole Bertelsen i artiklen Den gejstlige stridsmand.

Erik Norman Svendsen (1992-2009)
Selv om han blev valgt allerede i 1992, kom Erik Norman Svendsens folkelige gennembrud nok først i 2004, da han viede kronprinsparret i Københavns Domkirke. Siden har han også døbt deres to børn, og i 2008 blev han officielt udnævnt til kongelig konfessionarius, dvs. dronningens skriftefader og kongehusets faste præst.

Norman Svendsen var formand for den kommission, der stod for at udarbejde den nye salmebog, som udkom i 2003. Han har også været formand for bl.a. Det Danske Bibelselskab og Det mellemkirkelige Råd. Desuden satte han gang i arbejdet med strukturændringer i Københavns Stift som følge af befolkningsudviklingen. Dette arbejde er endnu ikke færdiggjort, men kommer formentlig til at betyde nedlægning af nogle kirker og sammenlægning af sogne.

Du kan læse mere om Erik Norman Svendsen i Kristeligt Dagblads hjemmesides tema om ham.

Menighedsrådet i Københavns domkirke, Vor Frue Kirke, har besluttet, at kirken skal have en ny statue af Kong David. - Foto: - Foto:Leif Tuxen
Siden Vor Frue Kirke blev taget i brug som Københavns domkirke i 1923, har der været fem forskellige biskopper. Foto: Peter Kristensen. Foto: Peter Kristensen