Hvem fejrer vi gudstjeneste for?

Når den tidlige kirke fejrede gudstjeneste, var det med en dyb bevidsthed om, at det ikke bare gjaldt dem selv, men at fejringen havde betydning for hele verden, skriver præst og blogger Simon Fuhrmann

Hvorfor fejrer vi egentlig gudstjeneste? Eller for hvem fejrer vi gudstjeneste?

LÆS OGSÅ: "I ørkenen kan man aldrig give andre skylden"

I mange kristne sammenhænge har man en alt for individualistisk tilgang til troen og det kristne liv. Ud af en sådan tilgang kommer kommentarerne: Hvad får jeg ud af gudstjenesten? eller gudstjenesten gav mig ikke noget i dag.

Men gudstjenesten er aldrig noget, man gør for sig selv. Gudstjenesten har en betydning, der rækker langt ud over en selv eller de mennesker, der er samlet i den aktuelle kirke.

Vi fejrer gudstjeneste for verdens skyld. I liturgien udøver enhver kristen sin præstelige opgave. Vi er alle præster. Ikke sådan, at enhver gør tjeneste ved alteret, men enhver går ind i den præstelige opgave at bede for hele verden.

Liturgi kommer af det græske leitourgia, som betyder offentlig tjeneste (Det at betale skat kan for eksempel kaldes liturgi) eller den tjeneste, som nogen gør på vegne af de mange.

LÆS OGSÅ: "Tegnet på modenhed er taksigelse"

I Det Gamle Testamente tog levitterne, den ene af Israels 12 stammer, sig af præstetjenesten på vegne af alle jøderne.

Israel var på samme måde kaldet til at velsigne hele verden: I dig skal alle jordens slægter velsignes, siger Gud til Abraham (1. Mos. 12:3). En lille del gjorde noget for helheden.

På samme måde er vi kristne kaldet til at være præster på vegne af hele menneskeheden.

Når den tidlige kirke fejrede gudstjeneste, var det med en dyb bevidsthed om, at det ikke bare gjaldt dem selv, men at fejringen havde betydning for hele verden. Her tænker man ikke individualistisk, men kollektivt.

Man frelses ikke alene, siger den franske poet, Charles Péguy.

Simon Fuhrmann er præst på Anholt og blogger.