"Nadveren handler om meget mere end syndsforladelse"
Når Gud allerede i Det Gamle Testamente tilgav menneskets synd, altså før Kristi offer, så viser det, at der er noget mere på spil end bare synden, mener præst og blogger Simon Fuhrmann
Hvad motiverer os til at tage imod brødet og vinen i eukaristien? Undertiden betones individualistiske tolkninger af nadveren. Disse kan eksempelvis komme til udtryk ved en alt for stærk betoning af syndernes forladelse.
Sagen er jo, at selv om syndernes forladelse kan anses som en dimension af eukaristien, så er det ikke dette, der er kernen i måltidet. Det grunder i, at Kristus ikke bare kom til verden for at sone vores synder.
LÆS OGSÅ:Nadveren er en gave
Dette bliver tydeligt for enhver, der læser Det Gamle Testamente. Allerede her forbarmede Herren sig over mennesker, der omvendte sig fra deres onde veje. Gud var og er altid nådig.
Det samme gælder den kristne gudstjeneste i dag. I begyndelse af gudstjenesten beder man om Guds forbarmelse (under det liturgiske led 'kyrie') og lovpriser derefter Gud, fordi han tager imod os syndere (under 'gloria'). Så allerede her omvender vi os, og Gud tager imod os. Synden er altså ikke problemet.
Når Gud allerede i Det Gamle Testamente tilgav menneskets synd, altså før Kristi offer, så viser det, at der er noget mere på spil end bare synden.
I nadveren sones ikke bare vores synd, men vi ofrer os selv, hele menneskeheden, ja hele kosmos i Kristus og som Kristus til Gud, idet Kristus har antaget vores liv og er vores liv. Gennem denne ofring bliver vi transformeret til det, vi er skabt til: eukaristiske taksigende skabninger!
Ved at være 'mediator', som kirkefaderen Maximos Bekenderen kalder det, mellem det himmelske og jordiske (Ef 1:10), bliver Kristus vejen for mennesket til Treenighedens liv. Mødepladsen for os er gudstjenesten, himlen på jord!
LÆS OGSÅ: Hvem fejrer vi gudstjeneste for?
I liturgien forsones og forenes vi med Gud, på samme måde som Kristi menneskelighed forenes med hans guddommelighed uden adskillelse, sammenblanding, forveksling eller forandring (jf. Det økumeniske koncil i Kalkeson i år 451).
Vi får del i guddommelig natur (2. Pet. 1.4). Kristus var uden synd, og på samme aflægger vi synden i vores liv, inden vi går til alteret med forbillede i Jesu ord:
Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave (Matt 5:23-24).
Simon Fuhrmann er præst på Anholt og panelist ved kristendom.dk. Læs hans blog her.