Hverdag og parforhold

Tillid og tilgivelse er nøgleord, når det romantiske bryllup er overstået og den visne hverdag har meldt sig i parforholdet.

Den sørgelige statistik fortæller, at ca. 40 procent af alle indgåede ægteskaber opløses igen. Skilsmissekvotienten er særlig høj efter tre til fire års samliv. Hverdagens gænge er én af ægteskabets største prøvelser

Når forelskelsens intensitet er aftaget og de berusende efterdønninger af et romantisk bryllup har lagt sig, skal ægteskabet finde ind i en gænge opfyldt ikke bare af kærlighed, men især af arbejdsliv, pligter, uddannelse og hobbies.

Der skal laves en mere eller mindre udtalt arbejdsdeling for at få forholdet til at fungere. Den bliver tilpasset tid, evner og retfærdighed. Det bliver også nødvendigt at regulere på ens forventninger til hinanden for at skabe et samspil, der har fremtid i sig.

I barndommen og ungdomsårene betyder venskaber næsten alt. Fra puberteten er kammeratskaber næsten indbegrebet af unges sociale liv. Venner støtter sig og betror sig til hinanden, men de konkurrerer også og spejler sig i hinanden. Venskaber er mest med personer af samme køn som én selv, og er kærlighed uden erotik. Et godt venskab bliver ofte livsvarigt. Tiden, der bruges på kontakt, vil svinge. De fleste har normalt flere end bare en enkelt ven.

Der er store lighedspunkter og store forskelle mellem venskaber og parforhold. Fordi seksualitet og erotik er en væsentlig del af et parforhold især i de første år, fører det ofte frustrationer med sig, når intensiteten på dette område begynder at aftage. Der kan være mange årsager til, at det sker.

Det, der kan sikre et parforhold, er at finde en passende balance mellem venskab og seksualliv. For det er et seksualliv, der bringer intimitet og nærhed mellem ægteskabets parter, som igen er nødvendigt for et levende og tilfredsstillende forhold.

Et ægteskab er en forbindelse mellem to ligeværdige parter. Det er grundet på tillid. Indgroede vaner og opfattelsen af ægtefællen som en selvfølgelighed bliver meget let hindringer for en positiv udvikling. En vis åbenhed og frihed vil for de fleste være både naturlig og nødvendig i vore dage. Det giver et forhold liv og kraft at se sig som to selvstændige væsener, der kan udfolde sig hver for sig.

Det som måske mest mangler i moderne ægteskaber er den gensidige tolerance. Tålmod gør det muligt at udholde og løse de interessekonflikter, som opstår i alle menneskelige relationer. Sommetider skal der mere end tolerance til, nemlig hvis der har været krænkelser og magtmisbrug over for den ene part. I de tilfælde er tilgivelse den eneste mulighed for en fælles fremtid.

Tolerance og tilgivelse har lighedspunkter, men forskellen er graden af, hvad der berettiger til et brud i forholdet. I en kristen livsforståelse er tilgivelse det vigtigste for kærligheden. Tilgivelsen bliver beskrevet på mange måder i fortællinger, for eksempel i lignelsen om den fortabte søn. Men der bliver også formanet direkte i vendinger som disse i den kristne tradition: "Bliv blot vrede, men synd ikke". "Lad aldrig solen gå ned over jeres vrede". Og "overvind det onde med det gode".

Det er karakteristisk for tilgivelsen, at den er ufortjent godhed. Tilgivelsen har mulighed for at finde vej, når den, der har forbrudt sig eller krænket, fortryder og angrer sin dårlige handling. Oftest er tilgivelsen spontan. Men tilgivelse kan også være noget der kan arbejdes på som en proces, man går ind i for at komme videre i forholdet.

Der er nogle, der falder for fristelsen til at bryde ægteskabets gænge og måske kedsomhed, ved at have affærer og forhold til andre. Tolerancen over for utroskab er meget forskellig.

Utroskab vil true et ægteskab. Dels vil en tredje person udgøre en fare og fristelse, fordi der en mulighed for fortrydelse og måske et alternativ til det nuværende forhold.

Men det er også nærliggende at opfatte utroskab som et tillidsbrud mellem forholdets parter, fordi den ene part deler noget meget privat og intimt med at andet menneske. Dette er sjældent velkomment og kan føles som en krænkelse for den, som ikke er trådt ved siden af forholdets rammer.

Ordet synder for længst gået mode og bliver set som et irrelevant og gammelt kirkeligt begreb. Moderne mennesker er tilbøjelige til at tro at synd ikke findes mere, og at enhver er sin egen lykkes smed.

Kærlighed er ikke noget man har med sig selv. Det er andre mennesker, der giver os indhold i tilværelsen og grund til at leve. De syv dødssynder - stolthed, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og sløvhed - skal modvirkes også i moderne ægteskaber. Synd kan nemlig defineres som handlinger, der hindrer fællesskab mellem to parter, der hører sammen.

Kærlighed, børn og fælles værdier er det, der binder mennesker sammen i et forhold. Alt sammen er det både gaver og opgaver.

Andre læser lige nu