Samtale med præsten før brylluppet

Det handler om at lære hinanden at kende ved samtalen med præsten før brylluppet i kirken. På den måde kan vielsen blive mere personlig. Foto: Rasmus Juul

Inden en kirkelig vielse har præst og brudepar mulighed for at se hinanden i øjnene og tale om, hvad Gud betyder i et bryllup mellem to, der elsker hinanden

Brudeparret kommer til en samtale med præsten nogle dage forud for vielsen. Denne samtale er også en mulighed for at sætte et personligt aftryk på den kirkelige vielse og talen.

I de store byer og i kirker, som er eftertragtede i vielsesøjemed, er samtalen med præsten ofte en formsag. Men mødet med præsten og den oplevelse, man efterfølgende får i kirken, vil være præget ikke bare af ydre forhold. Det almindelige arbejdspres, som ligger på præsten er en faktor, der spiller ind på kontakten i samtalen, men brudeparrets indstilling vil også kunne mærkes.

Det er tilladt at have forventninger både til præstens person og engagement, men omvendt er det en god i ide at være lidt forberedt. Hvis man er parat til at komme ud af busken og give udtryk for, hvad man lægger i den kirkelige vielse og fortælle om sig selv, kan det sætte et positivt præg på ceremonien.

Undertiden kender præsten og brudeparret hinanden. Det er oftest i de tilfælde, hvor præsten har arbejdet mange år i sognet og gamle konfirmander har nået en alder, hvor de er blevet tid til at gifte sig. Det kan blive et nyt møde og en ny måde at se hinanden på, end i begyndelsen af sine teen-age år. Men lige så ofte er den præst, som man skal vies af, en fuldstændig fremmed.

Ikke desto mindre skal man betro nogle meget afgørende minutter af ens tilværelse i hænderne på en ukendt. Og mon ikke de fleste brudepar ubevidst er både nervøse og spørgende omkring, hvem dette menneske er?

Bryllupssamtalen har som formål at fastlægge de sidste detaljer for den kirkelige handling. Ritualet er givet på forhånd. Det som brudeparret har mulighed for at præge, er graden af personligt og privat indhold, for eksempel i præstens tale. Stemningen gives af de ord og den eftertanke, der er rettet netop til dette brudepar. De såkaldte skuffeprædikener kan være meget rigtige i deres tankeindhold, men evangelisk tale får dybde af et være stilet til en særlig situation, en særlig historie og nogle særlige mennesker. Brudeparret må derfor vove at dele deres kærlighedshistorie med præsten for at det glade budskab kan blive omsat og sat ind i en kirkelig sammenhæng.

Gud er kærlighed står der så smukt i Biblen. Kærlighed er ikke noget, man har med sig selv. Kærlighed har først og fremmest noget med andre at gøre, især ens livsledsager. Det er blandt andet der kirken kommer ind i billedet. Det er smukt at gøre sin kærlighed offentlig og bindende, og gøre det for en forsamling af mennesker som holder af én og interesserer sig for én.

Kærlighed og åndelighed har i høj grad noget med hinanden at gøre i bevidstheden om, at den menneskelige tilværelse leves og får mening fra de gensidige afhængighedsforhold.

Vi er vant til, at vores følelser for andre er private, men for denne ene gang skyld kan det give mening at dele sin livs- og kærlighedsanskuelse med præsten. For det giver præsten noget at tale om og reflektere over i bryllupsprædiken. Det lykkes nogle brudepar at få talen med sig blandt de mange smukke minder fra dagen.

De overordnede retningslinier for valget af salmer er beskrevet i salmeguiden. Præsten vil give en kyndig vejledning herom.

Det skal også aftales, hvem, der er ansvarlig for at opbevare eventuelle vielsesringe. Ringen er et evighedssymbol, hvorfor det passer sig, at brudeparret giver hinanden vielsesringe på umiddelbart efter vielsen før, præsten beder om velsignelse for parret. Der skal helst ikke ske nogen uheld såsom, at ringene er glemt hjemme eller graveren har æsken i lommen.

Det er bedst at viet med stil. Derfor er det en tryghed, at der bliver holdt en lille generalprøve i kirken. Det er dog ikke alle præster, der tager brudeparret med ind i kirken. Nogle nøjes med at gennemgå ritualet i forlængelse af samtalen.

Hvis ikke man er meget kirkevant er det lettere at forholde sig til ceremonien, hvis man fysisk har befundet sig i kirkerummet og øvet sig der. Der er nemlig nogle små detaljer blandt andet med at bytte stole efter vielsen, som man helst skal have present, hvis det skal gå stiligt til.