Samtalens styrker og faldgruber

God kommunikation er en forudsætning for et varigt parforhold. Et anslået tal siger, at omkring 50 procent af alle brudte ægteskaber kunne være undgået, hvis der havde været hjælp i tide

Hvor mennesker er sammen, vil der opstå konflikter. Især i et ægteskab, fordi man er tæt på hinanden.

Konflikthåndtering lærer man barndommen. Forældrenes måde at forholde sig til uenighed er den første model, man tilegner sig. Efterhånden får man flere måder, når man skal slås om legetøjet i børnehaven og med sine søskende.

Nogle måder at dæmpe problemer og løse interessekonflikter er uhensigtsmæssige. Men det kan være svært at se i situationen. Situationenen kan hurtigt udvikle sig til at blive som to blinde, der stirrer på hinanden. Og en blind kan ikke lede en blind.

Det er karakteristisk, at reaktionerne forekommer spontant, ligesom de færreste har lyst til at tage skyld og ansvar for en dårlig stemning. Det letteste er at give andre skylden. Men man er altid to i en konflikt og har ansvar for halvdelen af, hvad der går skævt.

Det er oftest let at se på andre, når noget irriterer eller generer. Før ordene vil kropssproget afsløre, at der er noget galt. Hurtige, aggressive bevægelser taler på afstand. Manglende eller stirrende øjenkontakt er en advarsel om, at en bombe vil eksplodere.

Nogle mennesker er meget gode til at mærke luftens elektricitet og lynaflede på tidligt tidspunkt. De kan mærke irritation, før den kommer til udtryk og kan således sætte ind med forebyggende strategier. Det er en god evne, for det er lettere at få overblik over en uoverensstemmelse, inden den begynder at eskalere. Det kræver et stort nærvær og en bevidsthed om betydningen af at få afdækket problemerne.

Sproget er et magtmiddel. Det kan let fremkalde det modsatte af, hvad man egentlig ønsker. Et bebrejdende, konfronterende sprog med megen du-tiltale vil lukke for en dialog. For enhver vil forsvare sig, hvis man bliver angrebet. Og hvis sproget ydermere virker nedladende og kompromisløst, presser det ens ægtefælle og får modsat effekt af hensigten. Det vil blive opfattet som et forsøg på at gennemtvinge ens egne interesser. Det vil føles som om, der bliver gået efter ens person, og ikke sagen.

Det er vigtigt, at der er respekt og gensidighed i en samtale; den kan let forsvinde. Hvis kommunikationen i interessespørgsmål over tid er aggressiv, bliver samtalen tiltagende et psykisk pres. Det er ikke klogt at vise irritation, for man kommer ikke i forhandlingsposition til at

få ændret, hvad der generer. Man må acceptere for sidenhen at kunne forandre og måske hjælpe. Et tilfredsstillende ægteskab kan kun baseres på ligeværdighed og respekt for hinanden.

En dial

og er en samtale mellem to ligeværdige mennesker - ikke en kamp, som skal vindes. Derfor må man se ind i sig selv og tage ansvar for ens egne svagheder samtidigt med, at man anerkender sin ægtefælle. En god kontakt med andre begynder i én selv.

Vores egen selvoptagethed og selvretfærdighed er ofte i vejen for et konstruktivt forhold. At els

ke hinanden er på den andenspræmisser. Kærlighed, der stiller præmisser og som man skal derfor skal "betale" for, er ikke kærlighed. Men det kan være kærligt at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter, være ærlig og stå ved sig selv.

Forsoning er forligelse mellem to mennesker, der er kommet i konflikt med hinanden. Fredsstiftelse kan kun komme i stand, hvor man er villig til at tåle og acceptere. Fortid og gamle regnskaber, må slippes. Accept og tillid er nøglebegreber for en positiv udvikling.