Gode råd til nygifte

Steen Skovsgaards tre bedste råd til nygifte

Hvad blev der af den store lykke, kærlighed og indbyrdes forståelse, som fyldte alt ved ægteskabets indgåelse? Tidligere biskop Steen Skovsgaard har i sin tid som sognepræst og biskop set mange ægteskaber komme og gå. Han giver her tre bud på, hvordan man kan give ægteskabet en hjælpende hånd med på vejen. Foto: Søren Staal

Kærligheden er som en blomstrende buket, vi har fået givet, og som vi hver især er ansvarlige for at værne om og holde fast i, mener tidligere biskop Steen Skovsgaard. Vi har spurgt ham om hans bedste råd til sommerens nygifte par

Som sognepræst og biskop i folkekirken har jeg medvirket ved mange vielser. Det kan være svært – og er måske heller ikke nogen god idé - at give gode råd til et ægtepar, for ikke to forhold er ens og vil opleve samme udfordringer. Men på opfordring fra kristendom.dk kommer jeg her alligevel med mine tre bedste råd til denne sommers nygifte, i håb om at de må opleve at blive gamle sammen.

Konkurrér om at ære og tilgive hinanden

Kappes om at vise hinanden agtelse! Ordene er fra Paulus’ Brev til Romerne kapitel 12 vers 10. Selvom de er skrevet til en menighed, så er det et godt råd til et nygift par.

Ved vielsen i kirken svarer man ja til, at man vil elske og ære. Og at vise hinanden agtelse er netop et udtryk for at ære hinanden. Det skal I som ægtefolk forsøge at kappes om. I skal gøre det til en indbyrdes konkurrence. Hvem kommer først med at vise den anden ære? Hvem kommer først, når der skal forsones? Og tilgives?

Gør som søjlerne: Stå sammen, men ikke for tæt

I skal som ægtepar ikke være ens. I skal ikke ligne hinanden. I skal heller ikke altid ville det samme. Men I skal vise trofast kærlighed. I skal stå fast og stå sammen ligesom søjlerne, der kan bære meget, netop når de ikke står alt for tæt.

Hold fast ved den indbyrdes kærlighed

Kunstneren Pablo Picasso har malet et smukt maleri, eller det er snarere en farvetegning. Det forestiller en buket friske, smukke blomster, som bliver holdt sammen af to højrehænder. Jeg har ofte tænkt på det billede som et udtryk for kærligheden i ægteskabet.

Kærligheden er som en blomstrende buket, vi har fået givet, og som vi hver især er ansvarlige for at værne om og holde fast i. Det er ikke nok, at den ene holder buketten. Det går heller ikke, hvis man vil rive den til sig eller tror, at man kan kræve den eller gøre sig til herre over den. Så går den i stykker.

En ung pige gik engang langs en strand sammen med sin mor. De gik og talte sammen om de mange skilsmisser, som var sket indenfor deres omgangskreds. Pigen spørger nu sin mor: ”Hvordan kan det i grunden være, at du og far ikke er skilt? Hvad har du gjort?”

”Hvad jeg har gjort?” gentog moren og standsede op. Hun tog en håndfuld sand, holdt den i sin hule hånd og sagde: ”Sådan har jeg gjort!” Og sandet blev liggende. ”Andre har gjort sådan!” fortsatte hun, mens hun knyttede hånden, og sandet løb ud mellem fingrene på hende.

Steen Skovsgaard er ph.d.-studerende og tidligere biskop over Lolland-Falster Stift.