Bøn for begyndere

Bøn handler om, at vi i stilhed træder ind i den relation, hvor vi er set, elsket og kendt, endnu før vi behøver forklare os, skriver åndelig vejleder Poul A. Beck, der her giver gode råd til at forme en bøn

Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og din far som ser i det skjulte skal lønne dig. Sådan lyder en del af Jesu vejledning i bøn (se Matthæusevangeliet 6, 1-8).

Bønnen baserer sig på din relation til Gud
Bøn er her noget personligt. En relation mellem din far og dig. Og det foregår i ens private rum. Det er ikke noget, man udstiller eller praler med i det offentlige.

Bønnen er altså relationsbaseret. Den baserer sig på din personlige relation til Gud. Ikke Gud som fjern eller abstrakt, ikke en tanke eller en idé og slet ikke en streng Gud, der holder øje med dig og overvåger dig.

Men en kærlig Gud, der ser dig. Virkelig ser dig, som den du er, og elsker dig for den, du er. Vel ved I begge både du og Gud at få eller flere ting kunne være bedre i dit liv. Men det blokerer ikke Guds kærlighed til dig. Måske det blokerer vores kærlighed til ham, men det er noget andet.

Vi kan aldrig gøre noget, der kan hindre Gud i at elske os. Hans kærlighed vil altid være langt stærkere, end det vi får gjort af mindre smarte ting. Din far elsker dig - helt ubetinget. Ser dig, sådan som du virkelig er. Han elsker dig.

Ja, mere end det. Jesus fortsætter sin vejledning med en opfordring til ikke at bruge mange ord, for jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det (Matt 6, 8).

Ikke blot ser og elsker vores far os, han kender os også og ved, hvad vi trænger til. Han kender os bedre, end vi kender os selv. Han ved bedre end vi, hvad vi virkelig trænger til.

Når vi beder om noget, sker det ofte, at han giver os noget endnu bedre, end det vi bad om. Noget som viser det sig måske langt senere vi har mere brug for. Han skal jo nok lønne dig. Hvor herligt.
Altså: Bøn handler ikke om at bruge mange ord eller bruge de "rigtige" ord, men om i stilhed at træde ind i den relation, hvor vi er set, elsket og kendt, endnu før vi behøver forklare os.

Alle bør have tid til bøn
Bøn er en luksus, som jeg ikke har tid til, vil nogle måske sige.
Måske, men har du virkelig så travlt, at du ikke har tid at blive "set," som den du er?

Er det virkelig luksus at lade sig elske? Er alt det andet i livet virkelig mere nødvendigt end at vide sig kendt og anerkendt af sin far? Er de mange ord, der ofte fylder vores dagligdag, virkelig mere betydningsfulde end nogle minutter i stille samvær med ens elskede far?

Sådan beder man:
Man kan bede på mange måder. Jeg og mange andre - har haft glæde af følgende:

- Du sætter dig stille ned på dit faste sted (dit lønkammer).
- Tænd gerne et lys. For Kristus er verdens og dermed dit lys.
- Læs en enkel, kort bibeltekst nogle gange, så du kan forestille dig hele situationen.
- Så dvæl blot ved en sætning eller to, der netop nu bliver vigtig for dig.
- Frit og med få ord kan du nu tale med vores Far om hvad som helst, der berører dig og dit liv i dag.
- Imens gemmer vi i vort hjerte Jesu ord: Gud ser dig. Gud elsker dig. Gud kender dig. Du kan hvile og være i hans nærhed. Endda uden ord.
- Bestem på forhånd, hvor længe bønnen må vare. Og bliv den bestemte tid ud. Lad dig ikke styre af følelserne, men bliv så lang tid, som aftalt.
- Gør så vidt muligt dette det samme sted, det samme tidspunkt, den samme måde, hver dag. Det er ikke nødvendigt, men det er det letteste.

Poul A. Beck
Freelancepræst, åndelig vejleder og panelist på kristendom.dk

Se også Poul A. Becks hjemmeside, hvor man kan finde bønner og anden inspiration.