Børns medieforbrug er et dilemma i mange familier

Vi oplever, at mange forældre føler sig magtesløse i spørgsmålet om mediebrug, siger mediekonsulent Lisbeth Haugstrup fra KLF, Kirke og Medier. Foto: www.sxc.hu. Tegning: Rasmus Juul

Hvordan børn reagerer på det, de ser på film, tv eller internet er forskelligt fra barn til barn. Det er derfor op til hver enkelt familie at finde de passende rammer for forbruget af medier, siger familiekonsulent i KLF, Kirke og Medier

Tidligere vakte bogen store bekymringer blandt forældre. Den lille purk sygnede hen bag bogsiderne i stedet for at indånde den friske luft udenfor.

Nu ville mange forældre ønske, at deres børn ville gribe en bog i stedet for at sidde bag skærmene. Internet, spil, dvd og selvfølgelig tv er en del af børns hverdag, der ikke er til at komme udenom. Men hvordan medierne bliver integreret i familien, er en kode, forældrene må knække.

- Vi oplever, at mange forældre føler sig magtesløse i spørgsmålet om mediebrug, siger Lisbeth Haugstrup, som er familiekonsulent i foreningen KLF, Kirke og Medier.

Foreningen holder derfor mange foredrag om emnet for at vejlede forældre på området, ligesom de har udgivet pjecen "Hvad i al medieverden?".

- Formålet med pjecen er at give forældre et redskab til at blive klogere på børns brug af medier, give overblik over potentielle problematikker og videnskilder. Vi opfordrer til, at forældre interesserer sig for deres børns brug af medier, altså rigtig interesserer sig, og ikke bare forbyder medier eller kontrollerer børnenes forbrug. Vi mener, det er vigtigt, at forældre ved, hvad der foregår, for det gør en god dialog mulig, fortæller Lisbeth Haugstrup.

Et rent forbud mod medier som løsning på problemet ville være uklogt set ud fra medievidenskabelige undersøgelser. De viser, at et stort medieforbrug kan øge børns sociale kompetencer og evner i skolen. Lektor Karen Povlsen fra Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet har forsket i børns medieforbrug. Hun siger:

- Undersøgelser viser generelt set, at jo mere børn og unge bruger flere forskellige medier, også med meget ekstreme følelsesudtryk, jo højere kompetencer opnår de i at mestre deres følelser. De opnår en analysekompetence i forhold til deres venner og sig selv - altså en social kompetence. Det er meget tydeligt, at de børn, der har det højeste medieforbrug, er de dygtigste i skolen.

Ikke desto mindre er medier ofte blevet beskyldt for at have ledt børn og unge til vold og kriminalitet. Lektor Karen Povlsen siger herom:

- På nogle børn og unge virker for eksempel voldsfilm meget stærkt, og de bliver også mere voldelige af det. Men det er som regel, fordi de har andre problemer.

Karen Povlsen peger på det afgørende i at medregne de sociale faktorer, der også spiller ind. Gør man det, viser det sig, at unge og børn, der har efterlignet den vold eller kriminalitet, de har set i medierne, ofte er udsatte i forvejen.

Hvorvidt det enkelte barn er disponeret til at blive påvirket negativt eller positivt af medierne, kan generelle undersøgelser ikke give svar på. Derfor lægger familiekonsulent hos KLF, Kirke og Medier Lisbeth Haugstrup den endelige vurdering af mediernes indflydelse på børn over til forældrene.

- Vores holdning er, at forældres rolle er at tro på deres egen sunde fornuft. Det er ok at sige nej, når det føles rigtigt. Deres opgave er at kende deres børn og vide, at de reagerer forskelligt, at mindre børn ikke kan se forskel på virkelighed og fantasi og at en lille gruppe børn, som af den ene eller anden grund ikke har god kontakt med voksne, er særligt udsatte, siger hun.

Denne mavefornemmelse over for børn kan være svær at følge. Lisbeth Haugstrup mener, at vejledning og rådgivning er vigtig i en tid, hvor familien er et ønskeprojekt, der skal bruges mange ressourcer på, for at den fungerer og hænger sammen.

- Medier kan medvirke negativt eller positivt i den proces. De kan gøre, at vi sidder endnu mere i hver vores verden, men de kan også samle og give anledning til mange vigtige snakke mellem forældre og børn, siger hun.