Med troen i kufferten

Charlotte Rørth: Læs bøger i ferien, der bevæger din tro

57-årige journalist Charlotte Rørth er vokset op i et hjem uden tro og kirkegang. Men en række hændelser i 2008/2009 vendte op og ned på hendes syn på kristendom og blev samtidig begyndelsen til hendes forfatterskab med udgangspunkt i Jesus. Foto: Leif Tuxen

Da journalist Charlotte Rørth møder Jesus i en kirke i Spanien, kommer det fuldstændigt bag på hende. Hun var på arbejde og ikke på udkig efter spirituelle oplevelser. Men når hun rejser i dag, søger hun altid ind i stedets kristne ritualer

Hvem er du?
Jeg er døbt Charlotte Rørth, er 57 år og ældst af syv søskende i tre kuld. På 30. år gift med journalist og projektleder Uffe Westerberg. Vi er forældre til tre sønner.

Den ældste er på vej til at blive elitefodboldtræner. Den mellemste er under uddannelse som revisor i London. Den yngste døde for fire og et halvt år siden. Sorgen og glæden er konstant til stede på samme tid og gør mig både frygtløs og taknemmelig.

Jeg har været journalist hele mit voksne liv. Det er for mig en måde at være i livet på; årvågent, nysgerrigt og med en etisk anstændig og respektfuld tilgang til andre mennesker. Mine tre bøger ,“Gud, du er jo lige her” (2019), “Vi mødte Jesus” (2017) og “Jeg mødte Jesus” (2015), har derfor også til formål at styrke både ytringsfriheden og vores evner til at lytte til hinanden, så flere tør tale åbent om tro og om de oplevelser, flere end hver anden af os har og kalder åndelige, spirituelle eller religiøse.

Jeg fik oplevelser uden at være opdraget kristent eller på nogen måde opsøge dem. Hvad skulle jeg stille op?

Jeg fandt et hjem i folkekirken, men hverken bøgerne eller mine mange foredrag i kirker og på biblioteker herhjemme og i udlandet har til formål at overbevise andre om en særlig trosretning. Jeg stoler på, at Gud hjælper dem til at finde deres vej.

Jeg er ikke fundamentalistisk anlagt og er tilpas i den danske folkekirke som vært for den kristne tro, som den udfolder sig i den kultur, jeg er vokset op i.

Hvad skal du lave i din sommerferie?
Jeg tog orlov hele maj og var i Wiltshire, England, for at få ro, mens min mand fluefiskede. Sommeren bliver med små afbræk fra mit job på NORDJYSKE Medier til København til mine mange søskende og deres børn.

Og så skal jeg heldigvis på hele to retræter. I juni på Løgumkloster Refugium med den amerikanske episkopale præst og forfatter Cynthia Bourgeault, og i juli på Sostrup Slot, hvor jeg selv er vært sammen med katolsk præst Daniel Nørgaard og teolog og forhenværende nonne Helene Hägglund på en retræte om at finde eller blive fundet af Gud.

Hvor meget fylder din kristne tro i kufferten, når du rejser på sommerferie?
Meget. Det er synligt for enhver, at jeg er glad for kirker. Jeg søger altid ind i stedets kristne ritualer, hvor end jeg er. Den engelske evensong er som eksempel næsten en hel ferie værd.

Også katolske messer er for mig bevægende, fordi det nære naboskab til min egen tro styrker mig i det fællesskab, der er mellem alle troende, mellem alle mennesker, mellem alt skabt af Gud. Det samme gælder gåture ude i det skaberværk, jeg øver mig i at tage bedre vare på.

En stor del af den tid til en selv, der er mere af, når dagene bliver længere, og man har mere fri, får jeg i høj grad brugt direkte på min egen tro i indadvendt form. I de her år med meget udadvendt arbejde bruger jeg bevidst ferierne til at synke ned i mig selv og min nærmeste familie.

Hvad er dine 3 bedste ideer til, hvordan andre kan tage Gud med på deres ferie?
Stå tidligt op, og prøv at få en morgenstund alene med Gud, hvor du end er.

Læs bøger, der bevæger din tro. Brug cirkellæsning eller anden fordybende måde at læse på.

Undersøg, hvordan de har det med Gud, der, hvor du rejser hen. Tal med de lokale om deres tro. Også din egen nabo, hvis du bliver hjemme.