Christian Busch: Troen kan give os kontrol i de situationer, som vi ikke kan kontrollere

Tro kan give os kontrol over situationer, vi ikke kan kontrollere, mener Christian Busch, der har været hospitalspræst på Rigshospitalet siden 1989. Kom inden for på præstens kontor og se, hvad der har sin faste plads på skrivebordet

Drejer man om hjørnet ved bygning 5 på Rigshospitalet, kan man finde et rum, der ikke umiddelbart ligner de gængse hospitalslokaler. Loftet glimter som en stjernehimmel, og for enden af en stolerække står et alter, der stråler som en tidlig morgensol i et ellers dunkelt landskab. Det er ikke alle, der tænker over det, men i det danske sundhedsvæsen findes der både kirker og præster.

”Jeg har efterhånden været her i mange år,” fortæller Christian Busch, idet vi træder ind på hans kontor overfor den smukke hospitalskirke. Han har arbejdet som hospitalspræst på Rigshospitalet i knap 29 år og har stor erfaring med sjælesorg. Præstekarrieren begyndte med to år som fængselspræst i Vestre Fængsel, efterfulgt af tre år på Glostrup Hospital, hvorfra han rykkede til Rigshospitalet.

Sorgens opstandelse
På skrivebordet er der placeret mange små genstande, der hver især bærer en fortælling fra en patient eller pårørende. Det er nemlig et uundgåeligt vilkår i Christian Buschs arbejde som hospitalspræst at være tilstede i selv de mest tragiske situationer, og det kan knytte stærke bånd mellem præst og patient:

”De fleste samtaler har jeg ude omkring i huset, men der kommer også rigtig mange tidligere patienter og pårørende herind, som, selvom de er udskrevet, stadig har brug for en samtale,” fortæller han.

Christian Buschs skrivebord. Hold musen hen over billedet og læs om, hvad der ligger fremme.

Kristusfiguren på skrivebordet har han eksempelvis fået af et forældrepar, der mistede deres barn på hospitalet. Den har gennem årene fået stor betydning for hospitalspræsten:

”Det mest imponerende ved mennesket er, at man kan overleve sådan noget som at miste et barn. For mig er figuren et billede på, at der også i deres sorg kan være opstandelse,” siger Christian Busch og fortsætter:

”At man kan blive menneske igen, selvom man har mistet alt. Det er dét, som den sejrende og velsignende Kristus står for, og det er denne figur et godt symbol på.”

På skrivebordet står mange forskellige bøger, og én af dem ser næsten faldefærdig ud:

”Salmebogen følger mig alle steder, jeg går. Den er meget gammel og slidt, men den skal lige holde de sidste år, jeg er præst. Den er et symbol på, at troen er den stok, som vi kan bruge, når vi mentalt set brækker benet. Den har altid givet mig styrke, når jeg står i meget tragiske situationer.”

Der er mindre mellem himmel og jord
Hospitalspræsten mener, at pointen i at tro ikke skal findes i at kontrollere det ukontrollable, men i stedet at leve kontrolleret med det ukontrollable:

”Det er præcis det, min salmebog gør mig i stand til. Troen kan give os kontrol i de situationer, som vi ikke kan kontrollere,” siger Christian Busch.

Med tro kommer håb, og for ham har det afgørende betydning i et sygdomsforløb, at håbet bliver en opstandelse mod sygdommen:

”Gennem håbet nægter vi at lade døden sætte overskriften, men i stedet leve på trods i sygdommen. På trods vover vi at tro,” uddyber præsten.

Alle disse genstande på skrivebordet er med til at tegne et billede, som frem for alt udviser nærhed. Det er også denne pointe Christian Busch fremmaler, når han forklarer, at der hvor jorden slutter, begynder Guds himmel. Eller sagt på Christian Buschs korte og kontante måde:

”Der er mindre mellem himmel og jord, end mange ønsker at tro.”