Ny bog: Massoud brænder for mission, men har det svært med folkekirkens bredde

Efter at have læst denne lille bog kan ingen være i tvivl om, at Massoud Fouroozandeh brænder for mission blandt muslimer. Men det indtryk fæstner sig også, at Massoud Fouroozandeh har det svært med de gældende folkekirkelige ordninger og herunder det biskoppelige tilsyn, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: Scanpix.

"Den forbudte dåb" peger på, at valgmenighedspræsten har det svært med mangfoldigheden i folkekirken, skriver Mogens Mogensen i sin anmeldelse af den nye bog om Massoud

Mandag den 20. oktober udkom en lille bog med titlen ”Den forbudte dåb”, skrevet af Torben Bramming sammen med Massoud Fouroozandeh. Bag den dramatiske titel gemmer sig en historie fra den folkekirkelige virkelighed.

Bidder af en personalesag

Massoud Fouroozandeh blev i september 2011 ansat som migrantpræst i Fyens Stift og sognepræst Skt. Hans Kirke i Odense i et treårigt projekt, støttet af Lego-fonden, blandt andet med henblik på at undersøge muligheden for migrantmenigheders tilknytning til folkekirken evt. som valgmenigheder.
 
Nu, tre år senere, er den første migrantmenighed blevet godkendt som valgmenighed, og stillingen som migrantpræst på halvtid er opslået, men biskoppen besluttede ikke at kombinere migrantpræstestillingen med en halvtidssognepræstestilling, og Massoud Fouroozandeh valgte ikke at søge stillingen.

I bogen gennemgås det, der er sket i den mellemliggende treårige periode, både internt i stiftet og i den offentlige debat.

Angående det, der skete internt i stiftet, primært i møder mellem Massoud Fouroozandeh og hans bisiddere og biskoppen og hendes kontorchef, og som altså har karakter af en personalesag, får vi et partsindlæg fra den ene side, suppleret med referater fra møderne, men også beskrivelser af Massoud Fouroozandehs arbejde og virksomheden i migrantmenigheden Church of Love. 

Indblik i forfatternes holdning - men ikke i kritikkernes

Den offentlige debat belyses med længere artikler fra Massoud Fouroozandehs støtter og uddrag af indlæg fra folk, der har forholdt sig mere mindre eller kritisk eller blot analytisk til sagen.
Bogen indeholder ikke meget nyt af væsentlig karakter i forhold til det, som hidtil er kommet frem i pressen.

Vi får flere brudstykker af den dialog, som er foregået mellem Massoud Fouroozandeh og hans bisiddere og biskop Tine Lindhardt og hendes kontorchef, men det er brikker til et billede, som er konstrueret af forfatterne, og som biskop og kontorchef af gode grunde i mange tilfælde ikke kan udtale sig om, da de er omfattet af den fortrolighed, som personsager er omfattet af.

Vi får også et godt indtryk af de holdninger, som bogens forfattere har til mission og dialog og til muslimer og deres moske-byggeri i Danmark. For eksempel skriver de ”Nu er der ikke noget i vejen med at føre dialog, så længe det er målet at omvende muslimer til kristendommen”.

Derimod er bogen ikke nogen god kilde til forståelse af synspunkterne hos dem, der er kritiske over for forfatternes holdninger – dem som i bogen bl.a. karakteriseres som ”moske-mafiaen”. 

Vi bør støtte Massouds engagement for mission

Efter at have læst denne lille bog kan ingen være i tvivl om, at Massoud Fouroozandeh brænder for mission blandt muslimer – og det er der al mulig grund til at støtte ham i, for som kristne skylder vi at dele evangeliet også med muslimer.

Men det indtryk fæstner sig også, at Massoud Fouroozandeh har det svært med at accepter bredden og mangfoldigheden i folkekirken og som folkekirkepræst at leve med de gældende folkekirkelige ordninger og herunder det biskoppelige tilsyn.

Bogen angriber navngivne personer fra folkekirken

Forfatterne skriver afslutningsvis meget præcist, at ”Nogle læsere vil måske opfatte vores bog som et voldsomt angreb på visse biskopper og medlemmer af folkekirken i denne sag”. Eksempelvis indeholder bogen udokumenterede beskyldninger mod, og påstande om, navngivne personer.

Og selvom forfatterne fortsætter med at skrive, at ”Det er ikke meningen”, så er det desværre den opfattelse, denne læser sidder tilbage med.

Nu er “Church of Love” – efter biskop Tine Lindhardts indstilling – imidlertid blevet godkendt af kirkeministeriet som folkekirkens første migrant-valgmenighed med Massoud Fouroozandeh som valgmenighedspræst.

Forhåbentlig vil kræfterne nu blive brugt på at udvikle valgmenigheden, dens mission blandt muslimer, og dens forhold til resten af folkekirken – og til andre migrantmenigheder – og ikke på de voldsomme angreb i ”Den forbudte dåb”, som nok ville have bedst af at gå i glemmebogen.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver for religion.dk samt på sin egen blog mogenssmogensen.wordpress.com