Dåbens historie

I oldkirken stod døbefonten ved kirkens indgang som tegn på, at dåben gav adgang til menigheden.

Dåbens betydning har ikke altid været den samme, ligesom heller ikke dåbsritualet har været statisk siden kirkens begyndelse

Ved reformationens indførsel i Danmark blev det Lutherske dåbsritual oversat til dansk og blev det gældende dåbsritual i folkekirke. Det Lutherske dåbsritual adskiller sig ikke væsentligt fra det katolske. Luther ville bevidst ikke lave for store ændringer af angst for at støde den almindelige kristne.

Han indførte dog visse ændringer i dåbsritualet. Eksorcismen blev kun sagt en gang over dåbskandidaten, og sproget ved dåben var dåbskandidatens modersmål.

Den store forskel mellem Luthers og den katolske dåb ligger derfor ikke i den praktiske udfoldelse, men i den teologiske opfattelse af dåben. I Katolicismen mener man, at dåben alene har virkning ved præstens handling. Luther mener derimod, at dåbens virkning afhænger af dåbskandidatens tro.

Men hvordan giver det mening at tale om dåbskandidatens tro ved dåb af børn? For Luther er det ikke et problem. Troen er for Luther ikke en intellektuel størrelse forbeholdt voksnes forstand eller en præstation, men Guds gave til den døbte. Ved dåben modtager den døbte troen og kan derved træde ind i et helt nyt faderforhold til Gud. Her hersker nåden og tilgivelsen i følge Luther.

Luthers dåbsteologi er med andre ord en overgang fra ét liv til et andet som det også var tilfældet hos den første menighed. Men det drejer sig hos Luther ikke om et jordisk fællesskab men om et himmelsk fællesskab. I Den Danske Folkekirke er dåben ikke afgørende for deltagelsen ved nadverbordet. Det er derimod troen.

Siden reformationen har der været forskellige retninger i den danske folkekirke, som har forsøgt at ændre på dåbsritualet. Pietisterne forsøgte at fjerne eksorcismen og syndstilgivelsen, fordi synd i deres opfattelse ikke fandtes hos det nyfødte barn men kun i handlinger.

På samme måde anså de ikke troen for en gave, men noget mennesket først kunne opnå, når det blev voksent. I oplysningstiden var der røster, der ville indføre etisk oplæring af barnet samt fjerne alle 'overtroiske' forhold såsom korstegn og eksorcisme.

I 1912 blev der så udarbejdet et nyt dåbsritual, der var mere simpelt end ritualet fra reformationen men bibeholdte korstegnet og eksorcismen. Ritualet blev taget godt imod og er i dag det ritual, der anvendes i den danske folkekirke.