Royale dåb gennem tiden

Den 1. juli 2007 blev H.K.H Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys datter døbes i Fredensborg Slotskirke. Hun kom til at hedde Isabella Henrietta Ingrid Margrethe. Kronprinsesse Mary holder den lille prinsesse over dåben, som foretages af biskop Erik Norman Svendsen, imens Kronprins Frederik holder Prins Christian på armen. Foto: Keld Navntoft

Den 1. juli 2007 fulgte det meste af Danmark hjemme fra stuerne med i prinsesse Isabellas dåb. Men hvordan er royale dåb foregået gennem tiden?

Uvidende om at være det mest eksponerede spædbarn i landet blev kronprinsparrets datter båret til døbefonten den 1. juli i Fredensborg Slotskirke. Det er ikke hver dag, at en kommende prinsesse skal døbes, så nærmest som en selvfølge var dækningen af begivenheden massiv. Interessen for nyfødte, royale spædbørn har altid været stor.

Royalt dåbssæt

Før moderne tid var det almindeligt, at kongelige børn blev født og døbt i hjemmet. Den nyfødte blev kort tid efter fødslen døbt af den kongelige konfessionarius med et særligt dåbsæt alene beregnet til royale børn. Dåbsættet befinder sig nu på Rosenborg slot og består af kande, fad og lysestager. Det royale dåbssæt blev første gang taget i brug ved Frederik IVs dåb i 1671, og Frederik VIs datter Louise var den sidste, som fik sit navn indgraveret i fadet i 1795.

Dåbsfadet og kanden bruges stadig i dag - blandt andet ved Prins Joachims dåb i Århus og ved prins Nikolais dåb i Fredensborg Slots Kirke i 1999. Sættet blev også anvendt til Prins Christians dåb den 21. januar 2006.

Nødvendigt med hurtig dåb

At dåben fandt sted kort tid efter fødslen var almindeligt også for andre børn, idet man aldrig vidste, om den nyfødte overlevede. Børnedødeligheden var stor - også inden for kongehuset. Hvert andet barn døde enten ved fødslen eller kort tid efter, og det var derfor nødvendigt at få barnet døbt hurtigt. En anden årsag, der spillede en rolle, var folketroen. Det hed sig, at det udøbte barn var i fare for, at ånder og uhyrer kidnappede det.

Christian VII blev døbt kun to timer efter fødslen. Men det betød ikke, at dåben var en tam affære. Fornemme dåbsgæster indfandt sig kort tid efter fødslen i dronningens sovegemakker, hvor dåben skulle finde sted. Der var desværre ikke plads til alle, så rummet, der ledte ind til soveværelset, var også fyldt med gæster. Den kongelige konfessionarius var blevet hentet til lejligheden, og det samme var dåbsættet fra Frederik IV. Lysestagerne var tændt på bordet, og dåbsvandet hældt i dåbsfadet. Enkedronning Sophie Magdalene bar prinsen frem til døbefonten og fik dermed også titel af gudmor. På hofkonfessionarius' spørgsmål om barnets navn, lød det kort fra enkedronningen: Christian.

Efter dåben af den lille kronprins Christian blev gæsterne trakteret med konfekt, te, kaffe og vin.

Den første audiens

Den kommende konges dåbsdag var dog endnu ikke ovre. Den lille nydøbte skulle holde hof! Det var nemlig almindeligt, at den nyfødte royale blev lagt frem i en paradevugge til beskuelse af alle gæsterne, der var kommet til dåben. Interessen for den lille prins eller prinsesse var - som i dag - meget stor. I vuggen med den fine tronhimmel kunne den nyfødte give sin første "audiens".

Paradevuggen, som Frederik VI brugte til sine børn, blev brugt indtil midten af 1800-tallet.

Skikken med at døbe barnet i umiddelbar forlængelse af fødslen ophørte ved Christian VIIs søn Frederik VI. Han blev født den 28. januar 1768 mellem klokken 22 og 23, men døbtes først to dage senere.

Royale dåbskjoler

Fra slutningen af 1700-tallet bar dåbsbørnene lange dåbskjoler som i dag, og hvid var efterhånden blevet den foretrukne farve. Dengang bandt man ikke sløjfer i dåbskjolen. I stedet kunne man på barnets hue se, om det var en dreng eller en pige.

På Rosenborg Slot findes en dåbskjole, der har været brugt af Frederik VIs børn. Christian Xs dåbskjole findes også stadig. Den er udført i brysselerkniplinger efter hans mors ønske, og denne dåbskjole er blevet brugt ved dåb i kongehuset gennem flere generationer, senest er den båret af prins Joachim.

Senere, i 1800-tallet, tog tendensen med mange navne fart. Én af de mere velforsynede var Christian IXs datter Alexandra, der blev dronning i England. Hun bar også fornavnene Caroline Marie Charlotte Louise Julie.