Baggrund

Da julefesterne blev aflyst

En af julestuernes julelege, der senere skulle blive forbudt sammen med resten, var frierlegen. Ved denne leg skulle karlene én efter én træde ind foran pigerne for at finde den pige, de i forvejen havde bestemt, den pågældende karl skulle være partner med. Legen gik så ud på, at pigerne skulle bortlede karlens opmærksomhed og på den måde besværliggøre det for ham. Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen. Foto: Dansk Folkemindesamling

Tre danske konger, ét stort problem. 1600- og 1700-tallets berygtede julelege blev en konflikt mellem myndighederne på den ene side og den brede befolkning på den anden

De har været udgangspunkt for konflikter mellem myndighederne og den brede befolkning. De var langt over grænsen - både i erotik, uhygge og i vold. Fænomenet bliver stadig kaldt for “leg,” men blev af tre konger på stribe betragtet som noget meget alvorligt.

Der er tale om julestuerne. Dér, hvor 1600- og 1700-tallets julefester blev holdt: På gårde rundt omkring i Danmark, hvor unge mænd og kvinder slog sig løs med ædegilder, druk og hor.

Det gik ikke, mente den daværende danske konge Christian IV, som første gangforbød julestuerne ved lov den 27. marts 1629. Kongen havde dårlige erfaringer fra julen året forinden. Det var nemlig ved denne jul, at hans kone Kirsten Munk ifølge anklagen havde været ham utro med rhingreven Otto Ludwig af Salm, mens Christian IV deltog i 30-årskrigen.

Den efterfølgende konge Christian V forbød i sin tid “[...] al forargelig legen om julen” i Danske Lov fra 1683. Der blev derfor blandt andet sat plakater op mod værtshusenes julestuer, fordi de skulle give anledning til druk og hor.

Under kong Christian VI blev loven strammere formuleret. Han forbød i sin helligdagsforordning al slags fest på helligdage.

Få et overblik over de grænseoverskridende julestuers historie her:

Frække, uhyggelige og voldsomme julelege

Det var oftest på landet, at julestuerne dannede ramme for de uartige lege. Julestuerne var efter sigende større i Østdanmark end i Jylland. Det gælder for eksempel områder som Lolland-Falster, Fyn og Sjælland, hvor de frække festligheder var længere tid om at forsvinde.

Den danske dramatiker Ludvig Holberg skrev i en af sine enakter “Julestuen” fra 1724 om, hvad der foregik i nogle af julestuerne. Historien melder blandt andet om en panteleg, hvor tjeneren, der var udklædt som julebuk med et hvidt lagen og to horn i panden, skræmte børnene.

På Lolland-Falster fandt de unge blandt andet på julelegen “trille julekage,” hvor en pige og en fyr skulle lægge sig oven på hinanden på et bord. Herefter skulle de resterende mennesker ælte dem, som var de en dej. Nogle gange var det bare en pige på bordet, som en udvalgt karl skulle røre ved.

Julen markerer et frirum

Det er ikke tilfældigt, at det var i forbindelse med julen, at man valgte at afholde satiriske, voldsomme og erotiske lege, forklarer Charlotte S. H. Jensen, som er udviklingskonsulent ved Nationalmuseet og cand.mag. i folkemindevidenskab:

“Julen er et frirum, hvor der også dengang var plads til leg, spil og sammenkomster. Man kunne ikke holde helt fri på en gård, men man forsøgte at begrænse arbejdet til det nødvendige. Sammenholdt med god mad og - rigeligt - med drikke, er forudsætningerne for fest og leg tilstede.”

Charlotte S. H. Jensen understreger i den forbindelse, at det ikke kun var i julen, myndighederne mente, at der var for megen løssluppenhed. Fastelavnsløben, hvor der ligeledes blev drukket tæt og “leget,” var for eksempel også forbudt.

Latterliggørelse af præster

En anden leg gik ud på, at en af de fremstormende karle blev klædt ud som bisp. Udklædningen bestod typisk af en hvid skjorte, et skørt over skuldrene og halm om halsen, der skulle ligne en præstekrave. Denne bisp eller præst skulle derpå indvies af resten af selskabet, hvorefter der blev ofret frugt til ham. Han skulle nu vie forskellige karle og piger, der knælede foran ham. Han kunne stille dem hvilke som helst spørgsmål, og de skulle svare ja. Der blev ligeledes holdt en prædiken med frække hentydninger.

Læs om fem typiske julelege her:

Konsekvens, udvikling og aftryk

Udover at de mere harmløse juletraditioner begyndte at komme til landet, blev der uddelt bøder til nogle af dem, som deltog i julelegene. Mange præster var nemlig vrede over at blive latterliggjort.

En af dem var pastor Ditzel, som i 1772 skrev et brev til bispen om, hvordan der blev råbt i gaderne under festerne, og at julestuerne blev mere og mere udbredte på trods af, at de var forbudte. Han ville derfor, at der skulle findes “stikkere,” som kunne indrapportere, hvem der deltog i julelegene. Når man fandt deltagerne eller festens værter, fik de en bøde, der skulle deles mellem Danmarks fattige og stikkeren.

Julelegene forsvandt stille og roligt i begyndelsen af 1800-talletog har senere efterladt aftryk i det danske sprog:

“I dag har vi også et vidnesbyrd om julestuerne i begrebet ‘julelege.’ Hvis man for eksempel siger om en person, at ‘han burde stoppe med de julelege,’vil man ikke være i tvivl om, at vedkommende er i gang med noget, der ikke er helt fint i kanten, men dog uden nødvendigvis at være decideret kriminelt,” siger Charlotte S. H. Jensen.

Kilder: www.b.dk, www.videnskab.dk, www.historie-online.dk og www.natmus.dk