650 til økumenisk kirkevandring i København

Den økumeniske kirkevandring i København 22. januar 2013 startes i Skt. Pauls Kirke. Foto: Dorte J. Thorsen

"Den økumeniske vilje og venskabet er stort imellem os i København, men på verdensplan er der stadig lang vej at gå, siger provst Palle Thordal efter tirsdagens kirkevandring, der bød på besøg hos forskellige kirkesamfund

For 59. gang arrangerede Alban og Sergijsamfundet i samarbejde med de deltagende kirker økumenisk kirkevandring i København. I år fandt vandringen sted på en frostkold vinteraften den 22. januar.

Temaet for årets vandring var hentet fra Mikas Bog 6, 6-8: Hvad kræver Gud af os?

Kirkevandringen havde karakter af én lang gudstjeneste og var bygget op over messens forskellige led. Af praktiske hensyn blev der traditionen tro gået i to hold med en fælles indledning og en fælles afslutning.

Første stop: Folkekirken - Skt. Pauls Kirke
Den økumeniske kirkevandring 2013 startede i en mere end fyldt Skt. Pauls Kirke med procession, bøn, salmer og læsning. Det var også her, metropoliten, den græsk-ortodokse biskop og teolog Kallistos Ware, talte om økumeni og kirkevandring.

Livet er en langs pilgrimsvandring på vej mod Himmerige, og det drejer sig om at holde fokus på de ting, som er vigtige: Kærlighed, ydmyghed og glæde over det vidunder, som livet og verden er, sagde han og roste den økumeniske kirkevandring i København, som han beskrev som en unik vandring, der ikke har sin lige noget andet sted i verden.

En kirkevandring, hvor forskellene i liturgi folder sig ud for øjnene af de vandrende, ja hvor de vandrende selv er en del af de deltagende kirkers forskellige liturgi men i økumeniens ånd er det også en kirkevandring, hvor det står lysende klart, at fælles for alle, der vandrer denne aften, er netop den kristne tro.

Næste stop: Metodistkirken - Jerusalemskirken
Derpå var det tid for det første hold at drage af, mens det andet hold blev tilbage og sang Taizé-sange i den lukningstruede Skt. Pauls Kirke.
Men også for hold 2 blev det tid til afgang i første omgang til metodistkirken, hvor der blev læst, bedt bøn og talt om, at kristendom kun giver mening, hvis livet leves sammen med andre.

For nok er vi nødt til at være alene indimellem, men vi kan kun være kristne, når vi mødes, taler sammen og lever sammen. For kristendommen er en fællesskabs-religion, var meldingen.

Der blev også sunget salmer i metodistkirken, de to sidste med bandmusik, som forsatte med at spille, mens hold 2 myldrede ud og samlede sig under korset.

Under hele vandringen gik der en gejstlig med et kors allerforrest for at lede menneskeskarerne på rette vej fra kirke til kirke.

Den russisk-ortodokse kirke: Skt. Aleksandr Nevskij
Turen gik videre til den russisk-ortodokse kirke i Bredgade med de markante løgkupler. Her stimlede man godt sammen, for kirkerummet er ikke så stort, men fuld af ikoner og tændte stearinlys. Og snart begyndte præsten at messe med røgelse, sang, bøn, læsning og velsignelse, deriblandt stænkning af indviet vand ud over menigheden.

Deltagerne var lige så forskellige som de kirker, der deltog i kirkevandringen. Der var katolske nonner, folk fra nærområdet, som kun kom lejlighedsvis i en de lokale folkekirker, folk der havde meldt sig ud af folkekirken, nogle med rødder i pinsemissionen, turister som først havde hørt om kirkevandringen samme dag og så videre.

Den romersk-katolske kirke: Skt. Ansgar Kirke
Derefter gik turen nærmest lige over gaden til den romersk-katolske domkirke Skt. Ansgar, hvor hold 1 ikke var helt færdige. Så hold 2 ventede uden for i den kolde, klare vinteraften, mens der blev snakket om både kirkebygninger i København og tidligere kirkevandringer.

Men det blev snart hold 2´s tur til at komme ind i den oplyste kirke, hvor der både var procession, læsning, salmer, røgelse, velsignelse og den nikænske trosbekendelse.

Fælles nadver var der ikke på noget tidspunkt af aftenen, da nadveropfattelsen varierer fra kirke til kirke.

Den anglikanske kirke: St. Alban's Church
Fra den romersk-katolske domkirke fortsatte korset og kirkevandringen op ad Bredgade til Esplanaden og St. Alban's Church til lyden af de kirkeklokker, som der overalt blev ringet med under den økumeniske kirkevandring.

Kirkeklokker, der for mange lyder ens, uanset hvilken kirke de kommer fra. En god pointe, mente en kvindelig deltager, eftersom formålet med vandringen er at fremme den gensidige forståelse mellem de forskellige kristne kirker.

For vi hører jo alle sammen de samme kirkeklokker lige som vi hører de samme Guds ord, som hun sagde det.

I St. Alban's Church var der endnu engang procession, læsning og salmesang men denne gang foregik alt på engelsk.

Sidste stop: Den svenske kirke - Svenska Gustafskyrkan
Sidste kirke var Svenska Gustafskyrkan, hvor hold 1 ventede på hold 2, så alle kunne være samlet til den økumeniske kirkevandrings sidste og afsluttende del, som endnu engang var med både procession, salmer på svensk og læsning. Men også med fredshilsen og Fadervor bedt på ens eget modersmål.

Det var biskop David Hamid fra Church of England, der prædikede, og han sagde blandt andet:

Vi lever i en listetid. De fleste af os laver huskelister. De fleste er meget lange. Men profeten Mika stiller en meget kort liste op for Guds folk med henblik på hvad Gud kræver af os. Det er en liste på kun tre punkter. Profeten siger: 'Og hvad kræver Herren af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud'."

Her var altså svaret på spørgsmålet, som var dette års tema: Hvad kræver Gud af os?

Eller som David Hamid konkluderede det til allersidst i sin prædiken:

"Gør, elsk og gå. Det er ifølge profeten Mika præcis, hvad Gud ønsker af os."

Og så sluttede den fire timer lange økumeniske kirkevandring af med velsignelse og salmen Dejlig er jorden, som langt de fleste af de 650 deltagere kunne udenad.

Venskab og økumenisk vilje i København
Leder af den økumeniske kirkevandring provst Palle Thordal er godt tilfreds med årets økumeniske kirkevandring:

Årets kirkevandring forløb meget fint, og det var en stor glæde at have så mange biskopper og præster med. Der var lidt færre til kirkevandringen i år i forhold til sidste år, hvor der var 800 med, som er det højeste antal nogen sinde".

"Den økumeniske vilje og venskabet er stort imellem os i København, men på verdensplan er der stadig lang vej at gå, slutter Palle Thordal.

Metropoliten Kallistos Ware taler i Skt. Pauls Kirke om vigtigheden af at påskønne alle de vidundere, som vi møder overalt i verden. Foto: Dorte J. Thorsen
Provst Palle Thordal deler de cirka 650 fremmødte op i to hold - og sender hold 1 afsted. Foto: Dorte J. Thorsen
Hold 2 på vej gennem de københavnske gader. Foto: Dorte J. Thorsen
På vej ind med korset stående ved siden af. Foto: Dorte J. Thorsen
Metodistkirken: Jerusalemskirken. Foto: Dorte J. Thorsen
Den russisk-ortodokse kirke: Skt. Aleksandr Nevskij. Foto: Dorte J. Thorsen
Den romersk-katolske domkirke Skt. Ansgar Kirke. Foto: Dorte J. Thorsen
Den anglikanske kirke: St. Alban's Church. Foto: Dorte J. Thorsen
Den anglikanske kirke: St. Alban's Church. Foto: Dorte J. Thorsen
Svenska Gustafskyrkan: Biskop David Hamid prædiker og slutter med ordene: Gør, elsk og gå. Foto: Dorte J. Thorsen
Alle de kirkelige ledere forsamlet til gruppefoto i Svenska Gustafskyrkan, mens de nynner Dejlig er jorden. Foto: Dorte J. Thorsen