Billedserie: Folkekirken på Nibefestival

Gadepræst Loa Mortensen sammen med to festivaldeltagere foran folkekirkens telt på Nibe Festival. Foto: Christian Roar Pedersen

Ålborg Stift holdt i den forgangne uge åbent telt for gæsterne på Nibe Festival

Fodvask, bibellæsning og hyggemusik. Det var nogle af ingredienserne i det fyldte program, da Ålborg Stift byttede kirkerum ud med kirketelt, og bød festivaldeltagere indenfor 24 timer i døgnet under Nibe Festival fra den 4. til 7. juli.

I kirketeltet var der fuldt med aktivet fra morgen til aften. Man kunne blandt andet slappe af til formiddagslounge og historieoplæsning med Morfars lænestol, få en snak med præsten, eller skrive sit navn på kirketeltets Livets træ.

LÆS OGSÅ: Præster går til åndelig kamp mod tømmermændene på musikfestival

Hele døgnet stod præster og frivillige klar til at tage en snak om livets store spørgsmål, byde på en kop kaffe eller fortælle en god historie. Og hvis man havde brug for en stille stund midt i festivalens larm, så kunne man så men også få det. Med eller uden tømmermænd.
Kristendom.dk har modtaget billederne fra mediekonsulent og sognepræst i Aalborg Stift, Christian Roar Pedersen.

I løbet af sommeren kan man møde kirkelige initiativer på flere andre festivaler.

LÆS OGSÅ: Kærlighed, kirke og krydderboller

Under Roskilde Festival havde deltagerne gratis adgang til Roskilde Domkirke, mens deltagerne på Skanderborg Festival har adgang til Skanderborg Slotskirke, som også byder på freestyle-gudstjeneste med rap. Desuden slår flere af de københavnske kirker dørene op og byder indenfor til koncert under Copenhagen Jazzfestival.

Du kan læse mere på folkekirkens hjemmeside her.

Få overblik over alle kirkelige arrangementer i sommerlandet på kristendom.dk's sommerkalender

Præst Jens Staghøj Liisberg vasker fødderne på to festivalgæster. Der var rituel fodvaskning i kirketeltet hver dag mellem 16 og 17. Foto: Christian Roar Pedersen
Over 60 frivillige og præster bemander kirketeltet, der havde åbent 24/7. Foto: Christian Roar Pedersen,
Fredag kom regnen efter en hidtil solrig festival. Foto: Christian Roar Pedersen
Vagtskifte kl. 24. Helle Rosenkvist (tv) bliver afløst Loa Mortensen (th). Foto: Christian Roar Pedersen
Præsterne i kirketeltet kunne hver formiddag opleves i "morfars lænestol", hvor de fortæller historier. På billedet: Erik Boye. Foto: Christian Roar Pedersen
Præst Helle Rosenkvist på arbejde kl. 24 i folkekirkens telt på Nibe Festival. De unge bruger flittigt præsterne til samtaler. Foto: Christian Roar Pedersen
I folkekirkens telt var der mulighed for at hænge ud og spille på guitar eller keyboard. Foto: Christian Roar Pedersen
Kirketeltets program var godt fyldt op. Foto: Christian Roar Pedersen
I kirketeltet kunne man slappe af, spille spil eller få sig en varm kop kaffe.