Blufærdighed kan bremse bønnen

Kirkefolk er med i flere nye initiativer, hvor de prøver at bryde blufærdigheden og hjælpe andre til at bruge bønnen i hverdagen

Spørger man i bispekontoret i Haderslev, er der ingen tvivl hos Niels Henrik Arendt: Danskerne er ved at blive bevidste om bøn på en meget jordnær og hverdagsagtig måde. Et eksempel så biskoppen, da han forleden besøgte den danske videnskabsmand og biskop Niels Steensens kiste i den italienske by Firenze:

- Oven på kisten lå der tusind små lapper papir med bønner. De fleste af disse bønner var danske, og det var ganske almindelige hverdagsbønner som for eksempel den fra nogle skolepiger om, at de måtte finde deres kuffert igen.

- Forklaringen på tilbage-komsten er folks erfaring af, at materiel velfærd ikke løser de grundlæggende menneskelige problemer. Man har et behov for, at der hvælver sig et større rum over en end det, materiel vækst kan give, siger Niels Henrik Arendt.

- Der er i denne tid en vilje til at snakke redeligt om det med hverdagsfromhed og bøn, uden at det bliver klamt og overskrider vores blufærdighedsgrænser. Der er en blufærdighed omkring det at bede, og det skal der også være, for vi føler jo netop blufærdighed over for det, der er vigtigst for os. Omvendt er det sådan, at det, som vi er så blufærdige omkring, at vi overhovedet ikke kan give ord på nogen måde, det forsvinder simpelthen for os. Derfor er det godt, at vi nu er begyndt på en jævn og fornuftig måde at tale om, at troen selvfølgelig

må finde nogle udtryk, siger Niels Henrik Arendt.

En sådan jævn og fornuftig tale er målet med den nyligt udkomne bog "Hverdagsfromhed", som teolog og leder af Grundtvig-Akademiet, Henrik Wigh-Poulsen, har redigeret.
"At bede er med hele sit liv og alt, hvad det rummer af sorg og glæde, at forlade sig på Gud og stole på hans gode vilje, uanset hvordan det går. Den bedende afslutter bønnen med Amen. Det betyder: Lad det ske!". Fra Bønnebog i Den Danske Salmebog.
- De mange nye, som kommer til kirken i denne tid, kan stå ret magtesløse over for den store og tunge kirkelige tradition med al dens historie og alle dens ritualer. Det, som var helt elementært for andre generationer, skal man nu helt ned og have fat i. Med bogen har vi ønsket at udtrykke os forholdsvis klart om det, som for os er selvfølgeligt. Fordi det nærmest ligger i generne på os, har vi kunnet omfatte bøn med en vis blufærdighed, men den blufærdighed duer ikke, hvis man vil formidle videre til andre, hvad vi selv har fået. Det er vigtigt at få sat ord på og bryde tavsheden om bønnen, siger han.

Både Henrik Wigh-Poulsen og Niels Henrik Arendt er med i et udvalg, som i tre år har arbejdet på at udgive en bog, der både indeholder gamle bønner og omkring 100 helt nyformulerede bønner. Når bogen udkommer om et halvt års tid vil den være udtryk for en stor sjældenhed i folkekirken, hvor det ikke sker ret ofte, at man kan samle sig på tværs af teologiske forskelle.

Forlagsgruppen Lohse står bag projektet i samarbejde med Det Danske Bibelselskab, og forlagsdirektør Thorkild Højvig er synligt begejstret over, at de mange års arbejde snart bærer frugt.

- Projektet har været en rigtig god oplevelse, hvor det indimellem har været vanskeligt at holde armene nede i arbejdshøjde af lutter glæde og begejstring, siger han og fortsætter:

- Det er overraskende, at samarbejdet har været så godt netop omkring bøn, for bønnen er jo noget af det mest intime i et menneskes trosforhold. Det er meget befriende, at vi imellem missionsfolk og grundtvigianere har oplevet en endog meget spændende dialog.
"Bøn er enhver form for henvendelse til en gud, til guder eller andre livsbestemmende magter for at opnå deres velvilje og/eller hjælp". Fra Den Store Danske Encyklopædi.
- Ambitionen er at lave en bønnebog for folk, der ikke er vant til at gå i kirke. I dag er mange mennesker mere åbne over for religion og det guddommelige end tidligere, men mange er famlende og usikre over for bøn, for hvordan er det lige, man gør, for at det skal være "rigtigt". Det skal ikke være bønner, som er sirup i øregangene for mennesker, som er vant til at slide kirkebænke eller missionshusstole. Nærmest tværtimod. Er det "sirup", er der en risiko for, at bønnerne måske er uforståelige for andre, siger Thorkild Højvig.

Også forlaget Aschehoug har opsnappet den stigende interesse for bøn og har netop udgivet en bog om emnet.

- Vi oplever i disse år på grund af den megen debat om islam en stigende interesse for kristendommen, men mange mennesker ved ikke længere, hvad det vil sige at være kristen, eller sagt på en anden måde: hvordan man skal praktisere kristendommen. Derfor er bogen nødvendig som en hjælp til at genopdage et vigtigt element i troen, nemlig bønnen, siger forlagsredaktør hos Aschehoug, Jeanette Holm.

Bogen "Du som er i himlene" er skrevet af den københavnske sognepræst Anna Mejlhede. Hun forstår godt den blufærdighed, der kan være omkring bøn.

- Mange beder alene, og det forstår jeg godt, for jeg er også selv meget blufærdig omkring mit bønsliv. Også som præst skal jeg lige synke en gang, før jeg for eksempel lægger hånden på nogen og beder for dem, siger hun.

- Det religiøse er gået fra at være ugleset til at være velanset, og jeg håber, at bogen kan være med til at få gjort flere interesseret i bøn og hjælpe dem til at spekulere på, hvem de beder til, og hvad de selv tror på. Egentlig lidt af det samme, som når de kommer til gudstjeneste, nemlig at få noget med, som kan inspirere dem i deres daglige liv og giver dem en ny ramme at sætte deres liv ind i.

På spørgsmålet, hvad en god bøn er, svarer Anna Mejlhede først, at det ikke har noget med formen at gøre. Den kan være meget forskellig.

- Nogen har måske brug for at sætte sig roligt i et hjørne og rette sine tanker mod Gud. Hvis en person er i sit livs værste kaos, kunne et råd fra mig derimod være at tage ud til vandet og skrige og råbe så højt til Gud som muligt. En god bøn er en, hvorigennem jeg føler, jeg har fået de ting og tanker med, som jeg gerne vil drøfte med Gud. Det er noget med, at jeg går ud af bønnen med mere ro i sindet, end da jeg gik ind i den, siger hun.

En af de danske teologer, der har beskæftiget sig mest med bøn, er Gerhard Pedersen, som blandt andet stod i spidsen for arbejdet med den såkaldte bønnebog i den nuværende salmebog, som udkom 2003. Spørger man Gerhard Pedersen om nogle gode råd om bøn, kommer de uden tøven.

- Personligt synes jeg, det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, man er i færd med. Det at bede er at gå ind for Guds ansigt. Der bliver vi små, og det præger den måde, man taler og tænker på.

- Dernæst må man overveje spørgsmålet om, hvad jeg vil "opnå" med min bøn. Er der noget, man særligt har brug for at lægge frem for Guds ansigt i dag? Det kan være en forbøn for et sygt menneske eller andre, som har brug for forbøn. Det kan også være noget i ens eget liv, som man har brug for at lægge ind i bønnen, og når man beder, kan det ske, at der i bønnen bliver kastet lys ind over det, man har svært ved at finde ud af.

- Jeg har desuden selv følt det naturligt at tænde et lys, når jeg beder. Lyset udtrykker for mig et nærvær - Guds nærvær, siger Gerhard Pedersen.