Død mand i timeglas

Asken fra amerikaneren Karl Chamberlain, der blev henrettet efter at være blevet dømt for voldtægt og mord, blev udstillet i Christians Kirke i København for at udfordre tilskuernes forståelse af straf. Udstillingen, som hed "Redeem X", satte spørgsmålstegn ved, om en forbrydelse kan sones, mener arrangøren. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark

Asken fra en henrettet amerikansk morder blev torsdag udstillet i Christians Kirke i København for at udfordre tilskuernes forståelse af straf. Udstillingen sætter spørgsmålstegn ved, om en forbrydelse kan sones, mener arrangøren

Kan drab og voldtægt sones med forbryderens liv?

Dette spørgsmål blev rejst i Christians Kirke i København i forbindelse med udstillingen "Redeem X", hvor de jordiske rester af Karl Chamberlain, der var en amerikaner, som blev henrettet for voldtægt og mord i 2008 blev udstillet. Jurastuderende Martin Martensen-Larsen, som stod bag udstillingen, der fandt sted i torsdags, havde anbragt asken fra den amerikanske morder i et timeglas for på symbolsk vis at give Chamberlain mulighed for at dø flere gange.

LÆS OGSÅ: 10 vigtige ting at vide om dødsstraf

Han fortrød og angrede og ønskede i sidste ende, at han kunne dø mere end en gang. Problemet var bare, at det ikke kunne lade sig gøre, forklarer Martin Martensen-Larsen om installationens udformning.

Timeglasset var omgivet af to computere, hvor den ene viste en film med Chamberlain, mens den anden viste ofrets pårørende fortælle om kvinden, Chamberlain havde voldtaget og efterfølgende slået ihjel. De efterladte fik ifølge Martin Martensen-Larsen heller ikke den soning, de havde håbet på, ved henrettelsen af Chamberlain:

De var ikke synderligt forløste efter henrettelsen. De havde i mange år fastfrosset deres sorg og vrede til gengæld for et magisk øjeblik, hvor det kunne forløses. Og i det øjeblik, det skete, savnede de stadig deres datter, deres mor, deres tante og deres ven.

LÆS OGSÅ: Tema: Hvorfor straffer vi forbrydere?

Installationen med asken i timeglasset, som var placeret på et bord foran alterskranken, tiltrak omkring 60 besøgende. Udstillingen handlede ikke kun om Chamberlains død, men også helt generelt om straf og fængsling. For hvor går grænserne for straf? Hvornår har den kriminelle udstået sin straf?

Gennem de seneste år har vi talt om strengere og strengere straffe, men på et tidspunkt når menneskets straf en naturlig grænse, og hvor går vi så hen? På et tidspunkt kan politikerne ikke stramme mere, før det bliver livstid eller dødsstraf. Hvis den kriminelle får fem eller ti år mere i fængslet, betyder det så, at vi tilgiver ham? spørger Martin Martensen-Larsen.

Præst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard peger på, at straffen for Karl Chamberlain var forløsende, selvom den skulle have været det modsatte:

Jeg tror, at døden var noget godt for Karl Chamberlain, men at ofrets efterladte blev så grusomt skuffede. De føler, at døden blev noget godt for ham, at han har fået fred. Og så er det kun dem, der sidder tilbage med smerte, siger hun.

LÆS OGSÅ:  Danskere udfordrer dødsstraffen

Flemming Pless, som er præst i Christians Kirke, hvor udstillingen fandt sted, havde taget en gruppe af sine konfirmander med. Han mener ligesom Anne-Mette Gravgaard, at dødsstraffen ikke kan bringe den soning, efterladte håber på:

Jeg mener virkelig, at Jesus døde for vores synders skyld. Livet er ukrænkeligt, og intet kan erstatte det menneskeliv, som blev slået ihjel på forfærdelig vis.

LÆS OGSÅ:Soning eller tilgivelse?

Martin Martensen-Larsen ønskede Chamberlains aske udstillet i en kirke, som med Anne-Mette Gravgaards ord er Et sted, der kun eksisterer i kraft af en anden henrettelse. Jesu henrettelse.

LÆS OGSÅ:Hvorfor skulle Jesus egentlig dø?

Det er netop de forankrede værdier, der findes i kirken, som gør, at Martin Martensen-Larsen ønskede at udstille installationen her.

Kirken er et rum, hvor man kan snakke om skyld, hævn, soning, synd, tilgivelse, liv og død på et mere absolut plan. Det er et sted, hvor vi forsøger at få svar på nogle spørgsmål, som vi ellers ikke får svar på i hverdagen. Jo mere fragmenteret et samfund er værdimæssigt, jo sværere bliver det at svare på spørgsmålene selv, og så søger vi et sted med forankrede værdier. Og dødsstraffen er jo noget, vi stiller store spørgsmålstegn ved, siger Martin Martensen-Larsen.

Jurastuderende Martin Martensen-Larsen, der stod bag udstillingen, er ved at rette på timeglasset, som indgår i installationen. Timeglasset indeholder asken fra Karl Chamberlain, som blev henrettet i 2008. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
Installationen var placeret lige foran alterskranken i midten af kirkerummet. Efter en introduktion fra arrangørerne var det muligt for de besøgende at komme helt tæt på installationen. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
Martin Martensen-Larsen, som stod bag udstillingen, taler med Flemming Pless, der er sognepræst i Christians Kirke, hvor udstillingen fandt sted. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
De besøgende kunne komme helt tæt på installationen. På hver side af timeglasset var der placeret en computer. Den ene afspillede en video, som viste scener fra Karl Chamberlains liv, og den anden viste den myrdede kvindes familie, der fortalte om deres sorg. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
De besøgende ser nærmere på installationen. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
En af de besøgende lytter, mens sognepræst Flemming Pless byder velkommen. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
Anne-Mette Gravgaard, som er præst og kunsthistoriker, gav også en introduktion til tanken om soning, men også til døden som kunst. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
Jurastuderende Martin Martensen-Larsen stod bag projektet. Martin Martensen-Larsen har tidligere været med til at lave dokumentarfilmen "Dying in Dixieland", som handlede om Karl Chamberlain. Martensen-Larsen er meget interesseret i dødsstraf og har blandt andet også solgt billetter til en henrettelse. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark
Sognepræst Flemming Pless havde også inviteret sine konfirmander med til udstillingen i Christians Kirke. Foto: Peter Helles Eriksen Denmark