Danske kalkmalerier overlevede reformationen

"Jeg møder ofte den misforståelse, at det var i forbindelse med reformationen, at de danske kalkmalerier blev overkalkede. Men at det skulle forholde sig sådan er én af en lang række misforståelser, som den periode er omgærdet med," siger lektor i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen. Her ses et kalkmaleri fra Sulsted Kirke. Foto: Wikimedia Commons

Det er en udbredt misforståelse, at de danske kirker blev kalket over i forbindelse med reformationen i 1536. For i Danmark var der ingen billedstorm, og kalkmalerierne stod uberørte frem til omkring år 1600

Farverige illustrationer af bibelhistorien, helgenlegender, dommedag, en tronende Kristus flankeret af ærkeengle, Maria-billeder, planter og dyr, en lidende Kristus samt obskøne moraliteter er nogle af de motiver, der har prydet væggene i de danske kirker gennem flere århundreder. Danmark har bevaret en stor mængde af disse kalkmalerier. De tidligste er fra ca. 1100.

Læs her om nogle af de ældste kalkmalerier (eksternt link)

Læs her om forskellige typer af kalkmalerier (eksternt link)

I modsætning til den hollandske reformation, hvor der fandt en omfattende billedstorm sted i 1566, var den danske reformation anderledes fredelig, hvad angik kirkens billeder.

Kalkmalerierne havde en didaktisk eller berettende karakter, og det havde den lutherske protestantisme ingen problemer med. Billederne var de fattiges bibel, 'Biblia pauperum'. De fattige skal her forstås som de fattige i ånden, de enfoldige. Ikke alle kunne læse, men alle kunne se billeder. Men de var ikke kun for de enfoldige; alle kunne have gavn af at se billederne. Den funktion ændrede sig ikke med reformationen, fortæller lektor i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen fra Århus Universitet.

Jeg møder ofte den misforståelse, at det var i forbindelse med reformationen, at de danske kalkmalerier blev overkalkede. Men at det skulle forholde sig sådan er én af en lang række misforståelser, som den periode er omgærdet med. Der skete meget under reformationen, og med tiden glemte man nuancerne. Man glemte for eksempel, at der er stor forskel på den lutherske protestantisme og den calvinske, og at der er forskel på berettende billeder og valfartsbilleder.

Udtrykket Biblia pauperum stammer fra Pave Gregor den store, som i 600-tallet skrev til biskop Serenus af Marseilles, efter denne havde ladet billeder fjerne fra kirken: 'Hvad det skrevne ord er for den, der kan læse, er billedet for den, der ikke kan læse.' Han argumenterer altså hermed for billedets berettigelse i kirken.

Dette billedsyn bevaredes i den lutherske protestantisme, som blev dominerende i Danmark, mens den calvinske, som slog i gennem i Holland, havde en mere billedafvisende holdning.

LÆS OGSÅ:Billeder, der fortæller historier

Under Martin Luthers eksil på Wartburg stod Andreas Bodenstein fra Karlstadt i spidsen for en billedstorm i Wittenberg. Men Luther selv ønskede ikke, at kirkens billeder skulle fjernes med magt. For ham var Karlstadts ide om tvang til at fjerne billederne lige så forkert som den katolske kirkes tvang til at have billeder.

For såvel Luther som de danske reformatorer var synet på kirkens billeder tolerant. Selvom Luther personligt helst så, at der ingen billeder var, fandt han det ikke nødvendigt at fjerne alle billeder, så længe disse ikke var genstand for tilbedelse.

Mens man ikke havde problemer med de berettende kalkmalerier, havde man dog problemer med såkaldte valfartsbilleder. Det kunne for eksempel være en statue, som almuen valfartede til, fordi de troede, den kunne gøre mirakler. Den type billeder blev fjernet af myndighederne, men det foregik på en meget fredelig måde. Egentlige billedstorme er der kun ganske få eksempler på, siger Hans Jørgen Frederiksen.

I den første tid efter reformationen bevarede man ikke blot kalkmalerierne, men man fortsatte også med at male nye. Først i 16-1700-tallet begyndte man at hvidkalke kirkerne indvendigt.

Mange af malerierne var simpelthen blevet slidte, og man var begyndt at finde motiverne primitive. Moden havde ændret sig. Den nye tids ideal var det hvide og enkle, siger Hans Jørgen Frederiksen.

I takt med den nye historiske interesse som blomstrede op i 1800-tallet, fik man også fornyet interesse for de gamle kalkmalerier, og man begyndte at afdække kalkmalerierne igen. Det er et arbejde, som stadig står på i dag.

Nedenfor kan du se, hvordan kalkmalerier afdækkes i Skibinge Kirke. Derunder vises en introduktion til National Museets app "Øret til væggen".

Kilder:
Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie ved Århus Universitet
Jeanne Dalgaard: Billedforbudet
Gyldendals åbne encyklopædi
Gyldendals åbne encyklopædi