Danskerne fejrer julen med faste traditioner

Ingen dansk jul uden juletræ. -

Julen er uden sammenligning den mest traditionsrige og folkelige højtid herhjemme. Alle sejl sættes til for at skabe den optimale familiefest, og det gør ikke noget, hvis fejringen varer hele december

Rør blot ikke ved min gamle jul, synger vi i julesangen Sikken voldsom trængsel og alarm, og det er et udsagn, som passer på mange danskere. For ikke alene er julen årets største fest, det er også en højtid, som de fleste har et meget nært forhold til og gerne ser uændret fra år til år.

Så er det jul

Hvornår er det jul? Strengt taget er det egentlig først jul, når Jesusbarnet fødes julenat, altså natten mellem d. 24. og d. 25. december.

Men i Danmark som i de andre nordiske lande tager vi forskud på glæderne og fejrer Frelserens fødsel allerede d. 24. december, som er den store festdag.

Juleaftensdag d. 24. december er for mange også kulminationen på en december måned fuld af julearrangementer med familie og venner samt på skoler og på arbejdspladser.

At julen varer lige til Hellig Tre Konger 6. januar tænkes der ikke så meget på. For de fleste nutidsdanskere slutter julen nemlig i praksis til nytår eller måske allerede 3. juledag, når butikkerne åbner igen, og årets julegaver skal byttes.

Sådan fejres julen i Danmark

Nutidens jul fejres som regel over tre dage: Juleaften, 1. juledag og 2. juledag.

Juleaften er den store fejring, hvor mange starter med at gå i kirke juleaftens eftermiddag.

Herefter skynder man sig hjem til julemiddagen, der i de fleste hjem er enten andesteg eller/og flæskesteg. Gåsesteg eller kalkun kan også blive serveret.

Til dessert får næsten alle danskere risalamande, hvori der i skålen med risalamanden er gemt en mandel, der ivrigt spises efter. Den heldige finder af mandlen får en mandelgave, der kan være en gris lavet af marcipan, en æske chokolade eller noget helt andet.

Efter maden skal der danses om juletræet. Alle både børn og voksne tager hinanden i hænderne og går rundt om det pyntede grantræ, mens de synger julesange og julesalmer.

Derefter er det tid til julegaverne, der for mange og især børnene - er juleaftens absolutte højdepunkt. I nogle familier deler man alle gaverne ud på en gang, mens man i andre pakker en gave ud af gangen.

Resten af aftenen går med hyggeligt tidsfordriv som at se på gaverne, spise julegodter, snakke, lege sammen eller måske spille et spil. Juleaften er i høj grad børnenes aften, hvor der er fokus på familien og hyggen.

Familien er også i centrum 1. og 2. juledag, hvor mange danskere er til julefrokost. En julefrokost, der for manges vedkommende drejer sig ligeså meget eller mere - om maden og de våde varer som at fejre Jesu fødsel.

Og der er meget mad til en traditionel dansk juledags julefrokost. Der er sild i flere variationer, rødspættefileter, rejer, laks, frikadeller, sylte, and, flæskesteg, julemedister, blodpølse, ribbensteg, skinke, kartofler, brunkartofler, rugbrød, hvidt brød, mørbrad, roastbeef, rullepølse, kødpølse, filet, leverpostej, finker, æbleflæsk, røget ål og endelig et stort ostebord og risalamande til at runde de mange timers spisning af med. Alt sammen skylles det ned med rigelige mængder øl og snaps.

I de senere år er flere og flere dog begyndt at vælge de store æde- og drikkegilder fra og i stedet hygge sig med familien over en noget mindre og tit også sundere frokost, og så bruge de to juledages eftermiddage på en gåtur i skoven eller lignende.

Hvordan kirken fejrer kirken 

Julen er sammen med påsken og pinsen årets største højtider, der selvfølgelig fejres med et væld af gudstjenester og højmesser.

Mest populær er gudstjenesten juleaftensdag om eftermiddagen, hvor juleevangeliet læses for menigheden i de stopfulde kirker - og hvor man i de fleste kirker synger de meget populære salmer Det kimer nu til julefest (Salmebogen nr. 94) og Et barn er født i Betlehem (Salmebogen nr. 104 ).

Men også midnatsgudstjenester juleaften er ved at vinde mere og mere frem. Her synger man også velkendte julesalmer som for eksempel Glade jul, dejlige jul (Salmebogen nr.120 ), men også den lidt mere alvorlige Velkommen igen, Guds engle små (Salmebogen nr. 99). I sidstnævnte tales der om julesorgen i sidste vers, der lyder:

O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges.
Vor Fader i Himlen! lad det ske,
lad julesorgen slukkes!

1. juledag er det tid til den store højmesse i anledning af Jesu fødsel. Den er ofte noget mere højtidelig end den mere folkelige gudstjeneste juleaftensdag, og der er i reglen også meget bedre plads på kirkebænkene.

Der synges ofte også julesalmer, der er knap så kendte (mere) af de fleste som for eksempel Lad det klinge sødt i sky (nr. 115 i Salmebogen), hvor første vers lyder:

Lad det klinge sødt i sky:
Længe leve Kongen ny,
Zions konge, barnebly!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket til jordens held,
hvad os meldte Gabriel,
Guds engel fin:
Født er Herren af en mø,
og vi ej fødes til at dø.
Gud med os, Immanuel,
Immanuel!

2. juledag er der også gudstjeneste, men her prædikes der ofte over den første kristne martyr Skt. Stefanus. Julesøndag er det børnedrabet i Betlehem, der læses og prædikes over.

Endelig til Hellig Tre Konger er det de tre vise mænd, der er i fokus sammen med en af Grundtvigs helt store salmer: Dejlig er den himmel blå (Salmebogen nr. 136), der er en gendigtning af hele juleevangeliet set ud fra stjernens og de tre vise mænds perspektiv.

En salme, hvor det vi, der omtales i sjette vers, ligeså godt kan være alle kristne som de tre vise mænd. Verset lyder således:

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.