"Der er dæmonisk aktivitet som aldrig før"

"Det kan godt gå voldsomt for sig. De onde ånder kan manifestere sig i fuld styrke. Personerne kan kaste op og skrige og hoste. Men det kan også være et tegn på, at ånderne er på vej ud igen," siger Henrik Csizmadia, som uddriver dæmoner. Foto: Privatfoto

Frikirkepræst Henrik Csizmadia har en vision: Dæmonuddrivelse skal udbredes til hele Danmark og blive almen praksis i folkekirken

"Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud."

Sådan siger Jesus til de tolv disciple i sin udsendelsestale.

Men talen er ikke kun møntet på dem. Den er i høj grad aktuel i dag, og skal tages bogstaveligt, mener Henrik Csizmadia, prædikant i Bibel og Missionscentret i Thisted. Hans bog "Befri fanger", en manual i djævleuddrivelse, er netop udkommet i andet oplag.

Henrik Csizmadia arbejder også i kirkens Befrielsestjeneste, som er et team, der tilbyder at helbrede mennesker under dæmonisk indflydelse.

Kristendom.dk har talt med Henrik Csizmadia om hans forhold til dæmoner.

Dæmonernes tid
Du har sagt, at mennesker idag er mere dæmoniserede end nogensinde før. Kan du uddybe det?

"Jeg mener, at vi lever i de sidste tider. Mennesker lever i vild og hæmningsløs synd. Før havde vi regler og begrænsninger, men grænserne for moral har rykket og rykket og rykket sig. Det okkulte er taget til, og der er dæmonisk aktivitet som aldrig før."

Hvordan kan du vide, at der findes dæmoner?

"Tja, en hårdnakket skeptiker ville vel sige, at der er tale om en psykose eller en kemisk brist i hjernen. Men man må spørge sig selv, om ikke der findes en åndelig verden. Til dem, der siger, at de kun tror på det, de kan se, kan man spørge: Tror du så ikke på vinden? Jo, vil de svare, for jeg kan jo mærke den. Og det er lige præcis det samme med dæmoner. Man kan ikke se dem, men man kan mærke dem," siger Henrik Csizmadia.

Findes der forskellige slags dæmoner?

"I Bibelen står der, at der findes forskellige typer og styrker af dæmoner. Der findes både sygdomsånder, horeånder, angstånder og antikrist-ånder."

Csizmadia nævner omstændigheder som anoreksi, alkoholisme og depression, der kan indikere en dæmonisk binding.

Psykiatrien hælper kun til en vis grænse

Er det ikke bedre, at læger og psykiatere tager sig af den slags problemer?

"Vi har bestemt brug for hospitalsvæsenet. Læger og psykologer kan hjælpe - til en vis grænse. Men i psykiatrien ser man typisk mennesker som maskiner. Dér er et stof de mangler i hjernen, og så giver man dem det stof. Så propper man folk med medicin og lykkepiller", siger Csizmadia og giver et eksempel:

"Jeg kender en kvinde, der led af en svær depression. Hun kom på en psykiatrisk afdeling og der fik hun det faktisk værre. Hun blev pumpet med medicin. Bagefter fik hun elektrochok. Men der var ingen der rigtigt talte med hende."

Derfor mener Csizmadia ikke, at man kan udelukke den åndelige helbredelse.

"Sådan noget sker netop fordi, man overser, at fysiske lidelser kommer af sjælelige lidelser. Jeg tror på, at sjælesorg og samtaler har en helbredende effekt. Man kan kalde befrielsen en åndelig kirurgisk tjeneste. Det er ligesom hvis man skærer en svulst væk, udtaler Csizmadia.

Csizmadia kommer i tanke om en pige, der i en DR-udsendelse berettede om sine oplevelser med anoreksi. Pigen fortalte, at der sad en lille djævel indeni og sagde: Du er fed.

Dette eksempel ser Csizmadia som et bevis på, at dæmoner eksisterer. Og det er for ham vigtigt at gøre noget ved dæmonen.

"Vi tager den dæmoniske kraft ud af kroppen, vi sparker simpelthen den lille djævel ud, så vi kan hjælpe mennesker med at ændre deres tankemønstre", siger han.

Men der er vel også nogle alvorlige psykiske følgevirkninger?

"Jo. For når man kaster en dæmon ud, skabes der et tomrum. Og hvis man ikke passer på, kan der komme syv værre onder ind, som Jesus siger. Så det er vigtigt at udfylde tomrummet, og derfor er vi meget guds-fokuserede. Det er vigtigt at forstå, at dæmonuddrivelsen ikke er nogen 'magisk tjubang-kur'", siger Csizmadia.

Sådan foregår en dæmonuddrivelse
Befrielsen forløber ofte i flere trin og er ikke bare noget der er overstået på fem minutter, pointerer Csizmadia.

"Det er ikke sådan, at vi bare kaster os over personen med det samme og uddriver de onde ånder", understreger Csizmadia.

Hvis der er tale om en "grundig omgang", starter det med, at den dæmonbesatte skal udfylde et spørgeskema. Der bliver spurgt ind til barndommen, teenageårene og omstændigheder som adoption og skilsmisse samt homoseksualitet, seksuel synd, pornografi og okkultisme.

Derefter skal personen bekende sine synder. Her skal den besatte bede om tilgivelse og frasige sig det onde. Nogle gange er det allerede her, at befrielsen indtræffer. Csizmadia nævner en pige, der havde været heks, men var blevet kristen. Efter at have bekendt sine synder og bedt om tilgivelse, begyndte hun at hoste de onde ånder ud.

I nogle tilfælde gør de onde ånder modstand. Csizmadia har oplevet, at dæmonerne har blokeret folks stemmebånd og forhindret dem i at bekende deres synder. Og nogle gange er det endda Gud, der siger stop, mener Csizmadia.

"For hvis de besatte ikke vil bede om tilgivelse, kan befrielsen ikke lykkes. Så det afhænger også at folks egen vilje til at gennemføre det. Om befrielsen skal lykkes, er folks eget valg. Det afhænger deres vilje og deres moral. Vi kan ikke tvinge dem til noget", slår Csizmadia fast.

Næste trin er håndspålæggelsen, hvor de onde ånder uddrives fra den besattes krop. På et tidspunkt var der en person, der ville stikke af midt under helbredelsen. Det var dæmonen, der fik ham til at stikke af, mener Csizmadia, der også har oplevet en kvinde, hvis dæmon prøvede at afbryde håndspålæggelsen ved at rive hånden væk.

"Befrielsen foregår igennem Helligånden," siger Csizmadia og fortæller, at uddrivelsen sker ved at man befaler de onde ånder at gå væk.

"Nogle gange kalder vi dæmonerne ved navne, og siger Frygt, GÅ! eller Selvforkastelse, GÅ!."

Men det lykkes ikke altid i første forsøg. Csizmadia mener, at der nogle gange kan være tale om en procesbefrielse, især hvis det er en lidelse, som personen har gået med i over 20 år, eller hvis det er nedarvet.

Faktisk kan det også gå den forkerte vej.

"Ting kan blive forværret. For når man angriber dæmoniske bindinger, går man ind i en åndelig krig. Og det er ligesom med en almindelig krig: Hvis man skyder, så skyder fjenden igen."

Csizmadia indrømmer, at det er meget dramatisk at være vidne til.

"Det kan godt gå voldsomt for sig. De onde ånder kan manifestere sig i fuld styrke. Personerne kan kaste op og skrige og hoste. Men det kan også være et tegn på, at ånderne er på vej ud igen," siger Csizmadia, der nævner en dæmonbesat pige, der efterfølgende havde diarré i 14 dage, men som efter eget udsagn aldrig havde haft det bedre åndeligt.

Csizmadia garanterer ikke, at befrielsen indtræffer hver gang.

"Vi er alle sammen mennesker. Vi er ikke fuldkomne. Jeg er ikke fuldkommen jeg er jo ikke Gud. Nogle gang begår vi da fejl, og så kommer der ikke det gennembrud, vi havde håbet på," siger Henrik Csizmadia.

Dæmonuddrivelse er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, siger Csizmadia.

"Befrielse kan være en længerevarende proces. Man kan opleve angreb udefra og føle sig fristet. Men vi skal lære at stå imod."

Csizmadias egne dæmoner
Det er ikke kun 'de andre', der kan blive besat af dæmoner. Csizmadia erkender, at han også selv oplever behov for befrielse fra tid til anden. Faktisk startede det hele med, at han selv følte var dybt besat af dæmoner:

Jeg havde seksuelle tvangstanker og nogle mærkelige følelser indeni, jeg ikke kunne håndtere. Og så oplevede jeg en gribende lammende angst, fortæller han.

Men efterhånden fik Csizmadia uddrevet sine onde ånder, og nu hjælper han andre med at få bugt med dem. Han afviser, at han selv har påtaget sig opgaven eller udnævnt sig som dæmonuddriver.

"Gud har kaldet mig til det. Det er ikke kun præster, paver og særligt udvalgte personer, der kan foretage dæmonuddrivelse, mener han. Alle kristne er kaldet til det her," siger han.

Dæmonuddrivelse skal ind i folkekirken

Csizmadia sporer et stort behov for dæmonuddrivelse og mener at det er en praksis der vil blive mere udbredt.

"Folk kommer fra hele Danmark for at blive helbredt," fortæller han og oplyser, at Befrielsestjenesten modtager en jævn strøm af henvendelser og behandler i gennemsnit 4-7 mennesker om måneden.

Csizmadias vision er, at dæmonuddrivelse bliver udbredt til hele Danmark, og at det bliver en almen praksis i folkekirken.

"Kirkens problem er, at psykiatrien har erstattet befrielsestjenesten og den indre helbredelse", siger Csizmadia men håber dog, at kirken på sigt kan genvinde denne rolle.