Gudstjeneste på nudansk og uden trosbekendelse i Mariakirken

"I Mariakirken vil vi gerne have et mere nutidigt sprog og en mere nutidig form, end kirkerne i øvrigt har," siger menighedsrådsformand i Mariakirken på Vesterbro Jens Andersen

Kristeligt Dagblad har i den seneste tid kunnet fortælle, at den nyeste oversættelse af Det Nye Testamente, Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk, bliver brugt ved gudstjenester i adskillige kirker rundt om i landet.

LÆS OGSÅ:Biskopper blåstempler alternativ bibeloversættelse

En af de kirker, der benytter sig af oversættelsen, er Mariakirken på Vesterbro i København. Her er anvendelsen af Den Nye Aftale led i en større ændring af gudstjenestens liturgi, der har til formål at give kirken en mere moderne og social profil.

LÆS OGSÅ:Moderne bibeltekst vinder frem

Enkel liturgi og moderne sprog
Hvis man deltager i højmessen i Mariakirken i København, vil man møde en mere enkel liturgi end den sædvanlige. For eksempel er trosbekendelsen blevet fjernet, antallet af tekstlæsninger reduceret, og indgangsbønnen er blevet erstattet af en velkomst og en præsentation af dagens tema, som er bestemt af netop dén søndags evangelietekst.

Derudover har man foretaget en gennemgribende sproglig fornyelse af højmessen ved at anvende Den Nye Aftale i forbindelse med alle læsninger, alle bønner og al øvrig liturgi.

Det hele er en forsøgsordning, der begyndte i 2011. Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen har godkendt, at man fortsætter ordningen i 2012.

Ønsket om en mere mangfoldig kirke
Mariakirkens ændrede liturgi og brugen af Den Nye Aftale er led i projektet Vesterbro Bykirke, som er et samarbejdsforsøg mellem otte Vesterbro-kirker.

Formand for Vesterbro bykirkeråd er Jens Andersen. Han er også formand i Maria sogns lokale menighedsråd, og sammen med Mariakirkens to præster, Jens Johansen og Birgitte Jeppesen, er han hovedarkitekt bag den nye liturgi.

I kirkerne på Vesterbro arbejder vi med at udvikle de enkelte kirkers profil for at få en mere mangfoldig kirke. Vi skal ikke alle sammen nødvendigvis være kirke på samme måde. I Mariakirken vil vi gerne være en moderne og socialt bevidst kirke. Vi vil gerne have et mere nutidigt sprog og en mere nutidig form, end kirkerne i øvrigt har, fortæller Jens Andersen, der er overbevist om, at den nye liturgi kan appellere til folk, som ikke ellers ville komme i kirken.

Jens Andersen understreger, at liturgiændringerne i Mariakirken skal ses i lyset af samarbejdet mellem kirkerne på Vesterbro. Ændringerne skal altså ikke opfattes som et generelt opgør med den traditionelle gudstjeneste.

Det er ikke, fordi der som sådan er noget galt med den almindelige højmesse, men dem er der så mange andre af på Vesterbro. Der er adskillige kirker lige i nærheden, som holder traditionelle højmesser og som gør det glimrende. En del af idéen med projektet på Vesterbro er jo, at vi ikke alle sammen skal gøre det samme, forklarer Jens Andersen.

Nyt lys over gamle tekster
Selv om liturgiændringerne i Mariakirken ifølge Jens Andersen især er målrettet mennesker, som ikke plejer at komme i kirken, har han selv som rutineret kirkegænger oplevet, at ændringerne også har givet mening for ham.

Selv vi, som er vant til at komme i kirken og kender læsningerne til den enkelte søndag, hører teksterne på en ny måde, når det er Den Nye Aftales oversættelse, der bliver brugt, siger han.

Sognepræst Jens Johansen fortæller, at menigheden generelt har reageret positivt på det nutidige sprog, og at han som præst befinder sig godt med at anvende Den Nye Aftale i gudstjenesteliturgien.

Jeg har det rigtig fint med at holde gudstjeneste på nudansk, og jeg savner ikke det højstemte sprog i den autoriserede højmesse. Teksterne i Den Nye Aftale er mundrette, forståelige og nemme at læse, forklarer Jens Johansen, der dog tilføjer, at det kan være nødvendigt at kommentere Den Nye Aftales ordvalg og sammenligne med den autoriserede.

Trosbekendelsen er faldet ud
Den gennemgribende fornyelse af liturgien i Mariakirken har betydet, at et ellers fast gudstjenesteelement som trosbekendelsen er faldet ud.

Jens Johansen understreger, at udeladelsen af trosbekendelsen udelukkende er sket af sproglige årsager.

Oprindeligt ville vi gerne have haft en trosbekendelse i nutidigt sprog, men det var ikke muligt at finde eller skrive en, der var tilfredsstillende, fortæller han.

Men risikerer man ikke at forfladige gudstjenesten ved at fjerne trosbekendelsen?

Nej, det synes jeg ikke, siger Jens Johansen. Menighedens bekendelse af troen kommer også frem i de andre led i gudstjenesten. Det ville dog være rigtig fint hvis vi kunne få en bekendelse i nutidssprog."

Trosbekendelsen er et livsrum, ikke en facitliste. Det samme livsrum folder sig også ud i gudstjenestens øvrige led, tilføjer han.

Fadervor på nudansk
Hvor trosbekendelsens rolle indtil videre er udspillet i Mariakirken, har et andet meget kendt led i gudstjenesten til gengæld fået et nærmest nyt liv på Vesterbro. Nyoversættelsen af Fadervor i Den Nye Aftale er så forskellig fra den bøn, de fleste lærer som børn, at indholdet bliver nærmest overrumplende.

Den Nye Aftales Fadervor er lige overraskende hver gang. Det er forfriskende at bruge andre ord, fordi de kaster et nyt lys over bønnens indhold, fortæller Jens Johansen og understreger, at ingen endnu har lært bønnen udenad, og at menigheden derfor får udleveret en trykt liturgi ved hver gudstjeneste.

Også Jens Andersen synes, det er forfriskende at anvende den nye oversættelse af Fadervor, selv om han samtidig ser en ulempe ved, at den ikke sidder på rygraden på samme måde som den autoriserede udgave af bønnen gør.

Til gengæld vil de, der kommer tit i Mariakirken, jo få den lært forholdsvis hurtigt, siger han.