Humanismen er djævelens strategi

"Gud i centrum" af Martin Bergsøe er en lammende kulturkritik. Men slår en kritik af humanismen ikke let over i fundamentalisme, og hvad betyder det for forholdet til materiel velstand? Det har Kristendom.dk talt med Martin Bergsøe om

For seks år siden nedlagde Martin Bergsøe sit embede som katolsk præst og blev frikirkepræst. Det skete efter en kontrovers med menighedsrådet og den katolske biskop om et karismatisk ungdomsarbejde, som han siden har ført videre. I dag er han frikirkepræst i den apostolske kirke, Bibelværkstedet i Nykøbing Falster. Martin Bergsøe er magister i nordisk litteratur, har akademiske grader i både teologi og filosofi og er nu også forfatter. Bogen "Gud i centrum" udkom tidligere på året på Forlaget Scandinavia, som er de mere karismatiske firkirkekristnes forlag her i Danmark. Her behandler Martin Bergsøe kritisk humanismens væsen - især inden for kirkens univers - og konkluderer, at Gud er røget ud af det centrum, hvor han hører hjemme - i menneskers og kirkens liv. Humanismen er hos Bergsøe ikke af det gode.

- Danskerne er præget af humanismen uden at være klar over det, mig selv inklusive, og når det går op for én, så bliver man forskrækket. Det har været formålet med bogen, at få nogle røde lamper til at blinke, så kristne bliver klar over hvor påvirkede, de er af humanismen, siger Martin Bergsøe.

Skrevet for frikirkerne

Bogen, der er inddelt i fire afsnit, forsøger først at give et signalement af, hvor gennemsyret alle danskere er af den humanistiske tankegang. Dernæst følger en tour de force igennem filosofihistorien med vægt på de store filosoffers bidrag, så følger et signalement af den kultur, humanismen har skabt, og endelig peges der på, hvordan vi kan overvinde humanismen.

- Jeg har ønsket at yde filosofferne den ret, der tilkommer dem. Jeg har villet skildre dem objektivt og ikke blot fremstille dem som nogle dumme anti-kristne. Folk skal vide noget om det reelle indhold af deres tanker, og baggrunden for disse. Det har ganske rigtigt været gjort før, men ikke i frikirkeregi. Min tanke med at skrive bogen var at skrive for netop læserne af Forlaget Scandinavias udgivelser. Bogen havde selvfølgelig set anderledes ud, hvis den havde været skrevet til folkekirkekristne eller katolikker, indrømmer den 57-årige frikirkepræst og fortsætter:

- Jeg tænkte, at der måske ville være mange, som havde sagt, at sådan en bog ikke var noget for dem. I frikirkerne er det mildest talt ikke det filosofiske eller akademiske, der præger billedet, så mit mål har været at bidrage med lidt almen viden. Men jeg er blevet positivt overrasket over den modtagelse min bog har fået hos målgruppen. Avisen Udfordringen kom med en super anmeldelse af bogen, og mange læsere har både ringet og mailet med positiv respons. Men ud over en lokal avis her på Lolland-Falster har ingen andre medier anmeldt bogen.

Djævelens strategi

Forfatterens hovedanke mod humanismen er, at den sætter mennesket på tronen, hvor kristendommen sætter Kristus på tronen. Inden gennemgangen af humanismens historie gøres det klart, at humanismen er Djævelens strategi.

- Djævelens strategi er at så tvivl om sandheden, siger Martin Bergsøe. I Edens Have hvisker slangen til Eva: "Har Gud virkelig sagt"? Meget udspekuleret lokker han os til at tro på det gode i mennesket påvirke os alle. Men det er uden troen på Gud. Og fjerner man Gud, så er det ikke længere kristendom. Det er ikke koketteri, når jeg siger, at jeg kender humanister, som er bedre mennesker, end jeg er. Men desværre for dem, er det troen på Jesus, der frelser. Sådan er det i hvert fald, hvis man tror på Bibelen, siger Martin Bergsøe.

Fundament og fundamentalisme
Martin Bergsøe vedgår gerne, at han er fundamentalist, men ifølge ham selv ikke på en ubehagelig eller voldelig måde.

Hvis man med fundamentalist forstår et menneske, der står på et fundament, og det fundament er Den hellige skrift, så er jeg fundamentalist. Bibelen er ikke skrevet med ført hånd. Men den er inspireret af Gud. Forskellen på muslimsk fundamentalisme og kristendom er blandt andet, at de kristne ikke kan påtvinge andre deres tro ved hjælp af vold og tvang - heller ikke de kristne fundamentalister. Vi er nødt til at overbevise ved hjælp af Helligåndens kraft, diskussion og dialog.

Materiel velsignelse - ja! Plat herlighedsteologi - nej!

Et af kritikpunkterne i forbindelse med Bibelværkstedet i Nykøbing Falster, som Martin Bergsøe er præst for, har været beskyldningen for fremgangsteologi eller herlighedsteologi, der går ud på, at materiel velstand er et udtryk for sand kristendom og i sin bog skriver Martin Bergsøe et afsnit med titlen "Materiel velsignelse". Er Bergsøes kristendom en kristendom, der går efter pengene?

- Det er vigtigt at se på den sammenhæng det afsnit kommer i. Kriteriet i dag på, om noget er godt, er ikke længere sandhed, men succes. Når jeg så i det følgende afsnit vil sige noget om korset og lidelsen, synes jeg det er vigtigt at understrege, at vi har en kærlig far, der ønsker, at vi har det godt. Det er ikke meningen, at vi skal være fattige og syge. Jesus gik jo også rundt og helbredte folk og velsignede dem. Gud har jo også skabt alle de materielle ting, så de ikke dårlige i sig selv, svarer Martin Bergsøe og fortsætter:

- Når vi så beder om og får materiel velsignelse, så er det jo ikke meningen, at vi skal beholde det for os selv, men at vi skal velsigne andre med den. Når det er så er sagt, vil jeg også sige, at den materielle velsignelse er underordnet den åndelige velsignelse. Vi er i vores adfærd præget af penge og magt og jeg er inderligt imod den platte herlighedsteologi, der siger, at du skal bede om en Porsche og så får du den, eller bed om en million, så får du den, så du kan komme på ferie. Hvis du får en million, er det meningen, at du skal dele den.

Men hvad så hvis man ikke er materielt velsignet? Er det så et udtryk for, at man har et problem som kristen? At man ikke tror nok?

- Klart nej, siger Martin Bergsøe. 

- Man kunne jo eksempelvis være et offer for andres synd. I Bibelen kan man læse om Timotheus, at han havde en dårlig mave og om at profeten Elisa døde af sygdom og om begge må man sige, at de troede på Gud og var til velsignelse alligevel. Peter og Johannes blev også engang mødt af en lam tigger, men de svarede: "Guld eller sølv har vi ikke, men det vi har giver vi: I Jesu Kristi, nazæerens, navn, stå op og gå." De var ligeglade med penge. Penge er i sig selv neutrale. Det er kærligheden til penge, der er farlig. Det, jeg mener, er, at der ikke er bibelsk belæg for at hævde, at kun en fattig kristen, er en god kristen, slutter Martin Bergsøe.