Hvem bedømmer hjemmesiderne i 2008?

Dommerpanelet i konkurrencen "Danmarks bedste kirkelige hjemmeside" består af Bjarne Hartung Kirkegaard, Jan Lindhardt, Jens Lernø, Christian Roar Pedersen, Mette Bock og Pernille Vigsø Bagge.

Dommerpanelet i konkurrencen "Danmarks bedste kirkelige hjemmeside" består af internet- og mediespecialister samt stærke, kirkelige profiler. Læs deres tanker om kirkelige hjemmesider og internettets udfordringer for kirker

Igen i år vil et håndplukket dommerpanel af eksperter inden for kirke og medier udvælge landets bedste kirkelige hjemmeside. Dommerne giver her klare linjer for deres tanker om kirkelige hjemmesider, samt hvad de først kigger på i bedømmelsen.

Jan Lindhardt - tidligere biskop i Roskilde

- Hjemmesider, det er fremtiden. Jeg har kunne se det i min tid og også fået bekræftet det senere hen. Der er flere menighedsråd, der er gået væk fra det trykte menighedsblad og gået over til hjemmesider.

- Udfordringen for de kirkelige hjemmesider er først og fremmest at holde dem ved lige. Ved et kirkeblad kan man se, at det er fra i går, men det gør man ikke ved en hjemmeside. Og det er en væsentlig forskel den skal være opdateret ellers synes folk, det er dårligt.

Pernille Vigsø Bagge - kirkeordfører, SF

- Det, at temaet er religion eller tro gør, at folk har brug for meget hurtigt at blive klar over, hvad en hjemmeside går ud på. Så det, jeg vil lægge vægt på, er, om man meget hurtigt præsenteres for, hvad man har med at gøre, fordi det er et alvorligt og vigtigt tema, som berører de dybeste lag i mennesker. Derfor skal det være meget klart, hvad en hjemmeside om kirke, tro og religiøsitet handler om. Klar og tydelig formidling på forsiden er uhyre vigtigt.

-Det er noget andet end at slå op på f.eks. rejseplanen eller DSB, som tjener et helt bestemt formål. Mange besøgende på en kirkelig hjemmeside er søgende og ved måske ikke helt, hvad det er man går efter. Derfor skal en kirkelig hjemmeside give klar besked om, hvad man kan finde af information på siden. Klarhed er meget vigtigt, måske mere klarhed, end DSB behøver give på deres hjemmeside.

Mette Bock - programproduktionsdirektør, DR

- Kirken, den er et gammelt hus - men den skal også kunne navigere i et moderne vidensamfund. Vi mærker det med det samme, når vi besøger gode, spændstige hjemmesider. De bedste er ikke blot passive informationskanaler. De skaber levende mødesteder for mennesker og lægger op til engagement. Jeg glæder mig til at dykke ned i rækken af kirkelige hjemmesider og finde inspiration!

Christian Roar Pedersen - sognepræst og mediekonsulent

- Det, jeg kigger efter, er, om der er en klar idé med hjemmesiden. Har folk fundet ud af, hvad de vil med deres hjemmeside? Er det primært en side, der skal informere om sognets arbejde eller en side, der skal bruges i undervisning? Folk skal have gjort sig nogle tanker om, hvad det er for en type hjemmeside, de har, og hvem målgruppen er.

- Det er også vigtigt, at hjemmesiden er logisk opbygget. Det skal være nemt for udenforstående at forstå menuen og strukturen. F.eks. skal kategorierne også give mening for folk, der ikke nødvendigvis har et forhold til kirken. Alt for ofte ser man f.eks. på organisations-hjemmesider, at menu-strukturen afspejler den struktur, som organisationen har. Og det er sjældent hensigtsmæssigt for brugere, der ikke kender organisationen.

- Jeg vil også kigge på, om siden er opdateret. Har kirken bare valgt en visitkort-løsning, er der ikke så meget, der skal updateres. Men hvis man har valgt at have en hjemmeside, der informerer om sognets arbejde, skal det helst afspejles, når man kigger på den. Man skal f.eks. kunne se kommende koncerter og ikke dem, der var sidste år.

- Dertil skal det være en hjemmeside, der kan holde folk fanget. Mange hjemmesider bliver efterhånden meget interaktive. Som udgangspunkt skal man kunne skrive emails via hjemmeside, men man kunne også forestille sig, at man kunne kontakte præsten via en formular, eller at hjemmesiden var integreret med Facebook eller andet. Der skal være nogle ting, der gør, at man kommer tilbage til hjemmesiden - et nyhedsbrev ville også være godt, så folk bliver mindet om, hvad der sker.

Bjarne Hartung Kirkegaard - formandskandidat, Kristendemokraterne

- Kirkelige hjemmesider skal ligesom alle andre hjemmesider være indrettet sådan, at de, der er vant til bruge hjemmesiden kan finde noget og få dét med sig, som de søger på en nem og lettilgængelig måde. Og så skal nye brugere også kunne starte her. Hvis en bruger kommer ind på siden for første gang, skal vedkommende hurtigt kunne se, hvad hjemmesiden handler om. Der skal være en overskuelighed, så man kan finde sine oplysninger. Det må gerne være æstetisk eller appetitvækkende, så det samtidigt ser godt ud.

- Der skal også være noget nyt at hente, så man får indtryk af at hjemmesiden bliver passet. Det er et punkt, jeg vil lægge meget vægt på. Jeg tror, man har en naturlig interesse i at virke troværdig og appetitvækkende.

Jens Lernø - direktør for Microsoft Consumer & Online

- Kirkelige hjemmesider har svært ved at tiltrække brugerne og at fastholde brugernes opmærksomhed. Brugerne på kirkelige hjemmesider er heller ikke de mest internet-aktive i befolkningen, og det er en særlig udfordring til de kirkelige hjemmesider.

- Hvis folk har brug for kirken, så tror jeg, de kommer i kirken. Jeg tror ikke, at folk i udgangspunktet besøger hjemmesiden, før de besøger kirken.

- Jeg tror også, at de folk, der er aktive kirkegængere i grunden foretrækker andre medier, som f.eks. avisen eller radioen. De læser måske om kirkens arrangementer. Men dem, der er aktive kirkegængere, kender godt kirkens åbningstider etc. Så spørgsmålet er, hvilke relevante informationer, der ligger på en kirkelig hjemmeside, og hvem de er relevante for.

- Jeg tror, at kirker kan gøre mere for at promote (reklamere for, red. )deres hjemmesider. Alle de gange, jeg har været i kirke, er jeg aldrig blevet mødt med en URL (adresse, red.) på en hjemmeside.

- Kirken skal starte med at finde ud af, hvad det er, de vil bruge hjemmesiden til, hvilke oplysninger, der skal ligge på den etc. Og når de har fundet ud af det, skal de begynde at markedsføre den. Der er jo ikke nogen hjemmesider i hele kongeriget, som får besøgende uden at være blevet markedsført på den ene eller den anden måde.

- Kirken har jo flere muligheder for at promovere deres egne hjemmesider. F.eks. er præsten en god ambassadør for hjemmesiden, og han skal være god til at henvise til hjemmesiden blandt sine kirkegængere. Dertil har kirken nogle fysiske rammer, hvor den også kan markedsføre hjemmesiden.

- Hjemmesiden skal kirken bruge til at få flere folk i kirke og få gjort flere folk aktive ikke kun i kirken, men omkring kirken i koncerter og gudstjenester. F.eks. kunne en kirke også lægge en lille teaser (smagsprøve red.) for søndagens prædiken ind på hjemmesiden, så folk tænker: Jeg er nødt til at komme i kirke på søndag!

Jan Lindhardt. – Foto: Peter Kristensen.
– Det er helt fint med provokerende konferencer, men de skal oplyse på et sagligt grundlag. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil lade forskellige holdninger komme til orde, siger Pernille Vigsø Bagge Foto: Foto: arkiv
Mette Bock
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bjarne Hartung Kirkegaard
Jens Lernø