Indvandrerpræst kræver tro ved dåben

Det sagde prins Henrik til dronningen Foto: Malte Kristiansen/ Denmark

Sagen om en migrantpræst, der har døbt eksmuslimer uden om folkekirken, skal efter planen løses med oprettelsen af landets første migrant-valgmenighed. Men præstens dåbssyn kan stå i vejen

Kan en præst stille krav til forældres tro, hvis deres barn skal døbes i folkekirken?

Ja, mener den fynske sogne- og migrantpræst Massoud Fouroozandeh. Og det dåbssyn kan blive et problem, hvis han skal være præst i en valgmenighed.

Som tidligere skrevet i Kristeligt Dagblad har præsten fået en påtale af biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift, fordi han har døbt konvertitter uden at sikre, at de bliver medlemmer af folkekirken. Det er sket i missionsbevægelsen Church of Love, som han selv har grundlagt. Planen er derfor at gøre Church of Love til en valgmenighed inden for folkekirkens rammer, så konvertitterne automatisk døbes ind i folkekirken. Men den plan møder problemer, fortæller migrantpræsten, som ellers har haft et meget positivt møde med biskoppen.

Der er stadig knaster, som kan være et problem, hvis vi skal under biskoppens tilsyn. Vi er uenige om, hvilken rolle troen spiller i dåben, siger han.

LÆS OGSÅ: Biskop og indvandrerpræst arbejder intenst på valgmenighed

Jeg fik det stærke indtryk, at biskoppen mener, at jeg som præst i en luthersk kirke skal døbe et barn, selvom forældrene skulle sige, at de ikke tror på Gud eller på Kristus, og ikke vil være i en menighed og ikke vil opdrage barnet i den kristne tro. For hun mener, at ifølge Luther har den personlige tro ikke noget med dåbens betydning at gøre. Det mener jeg er en teologisk misforståelse, siger Massoud Fouroozandeh.

Jeg mener, at forældre med ateistisk eller muslimsk baggrund skylder at opdrage deres barn i den kristne tro, hvis de vil have det døbt. Jeg vil gøre alt for at oplyse dem om, hvor vigtigt det er at opdrage barnet i den kristne tro. Men vil de have det døbt af kulturelle grunde eller på grund af traditionen, og hvis de siger, at de ikke tror på det her, så vil jeg være ærlig og sige, at de skal finde en anden præst. Hvor seriøst kan man ellers tage sådan en kirke?, siger han og tilføjer:

Ifølge mit præsteløfte vil det være misbrug af dåben og ikke i overensstemmelse med Luther, der siger, at enhver, der tror, skal døbes.

Andre præster er enige i, at der kan være en grænse for, hvornår de vil foretage en dåb. Sognepræst Claus Thomas Nielsen fra Stauning Sogn ville for eksempel afvise at døbe, hvis der kommer en hinduistisk familie og vil have deres barn døbt i kirken, og familien udtrykkeligt giver udtryk for, at de fortsat vil være hinduister bagefter.

Men det er ikke præsters opgave at bedømme dåbsforældrenes tro. Det vurderer professor i kirke- og religionsret Lisbet Christoffersen. Hun henviser til kirkens dåbsanordning, som sammenkæder dåb og oplæring. Disse er forældrenes ansvar:

Præstens opgave er at vejlede forældrene om koblingen mellem dåb og oplæring og at give dem indblik i oplæringspligten. Præsten har ikke til opgave at overtage forældrenes ansvar og for dem beslutte, om de er kristne nok til at kunne varetage en oplæring. Om forældrene vil have børnene døbt på grundlag af personlig tro i et sprog, der svarer til præstens, eller af kulturelle eller familiemæssige grunde, og om disse grunde er gode nok, skal præsten ikke tage stilling til.

Men det er uklart, om en valgmenighedspræst har friere hænder end en sognepræst på det område. Det mener både Lisbet Christoffersen og Niels Thomsen, der er tidligere frimenighedspræst og rektor på Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster. Kirkejuridisk er en valgmenighedspræst ikke stillet anderledes end andre præster, når det gælder dåben, vurderer han. Men en valgmenighed er også en forening, man kan melde sig ind i og ud af, og foreninger kan normalt også ekskludere medlemmer.

Det er derfor et kompliceret spørgsmål, som ikke har været prøvet før. Hvis præsten opfatter det sådan, at han ikke har tillid til menneskers vilje til at være med i den menighed, som han repræsenterer, så vil han kunne sige, at de ikke kan være medlemmer, og han er dermed ikke forpligtet til at døbe. Men hænges sagen op på præstens forvaltning af sakramenterne, vil han være forpligtet, siger han.

LÆS OGSÅ: Problematisk: Migrantmenighed beder dåbskandidater om at adlyde præsten

Biskop Tine Lindhardt kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger:

Når der skal etableres en valgmenighed er der både nogle praktiske og nogle teologiske forhold, man skal se på. Teologisk ligger det fast, at tros- og læregrundlaget skal være evangelisk-luthersk, og i øjeblikket foregår der netop en samtale om det mellem mig og Massoud Fouroozandeh. Det er en fortløbende proces, hvor man ikke kommer til ende på ét møde, og hvor man ikke taler i statements, men taler sammen. Det er en samtale, der føres bedst mellem de involverede parter og ikke i avisen.